Læsetid: 6 min.

Syltetøjsprøven

3. oktober 1997

Coco må ikke lave syltetøjsprøven for sin mor, men det er han ligeglad med - for når det bliver en god dag, er der ikke noget at være bange for, og når det bliver en dårlig dag, vil han få skældud for et eller andet alligevel

BØRNEBOG
Coco
*Vita Andersen har skrevet en ny børnebog, Coco, som udkommer på torsdag i næste uge hos Aschehoug.
Den er en fabel om en meget tænksom kat, som drager ud i verden for at finde en maskine, der kan afsløre løgne. Coco havner på en chokoladefabrik, hvor dyr fra hele verden træller for en hr. Rotte. Coco beslutter sig for at befri dem.
Bogen er skrevet efter idé af David Andersen Camre. Første kapitel bringes her med forfatterindens og forlagets tilladelse.

"Hør nu efter alle sammen, siger Coco og klapper i sine poter. I dag vil jeg kun spise blå mad! Og i morgen vil jeg kun spise gul mad, og så grøn mad og rød mad og sort mad ... lige indtil jeg har været alle farverne igennem."
"Gør du bare det," siger Cocos mor. "Bare du bliver mæt. Men hvad skal det gøre godt for?"
"Måske skifter jeg selv farve indeni. Måske kan jeg se nogle hemmeligheder. Tænk, hvis himlen bliver grøn, og havet bliver gult, og græsset bliver blåt ... Og tænk, hvis fisk kunne snakke! Jeg vil finde ud af, om tingene forandrer sig."
"Bare du bliver glad," siger Cocos mor, "så for min skyld gerne."
"Jeg er glad. Mine ører er glade. Glade glade tænder, glade glade poter. Glad bluse."
Coco slår sig på blusen med poterne og banker på sine små spidse kattetænder med kløerne.
"Kiki, du hører ikke efter, hvad jeg siger!"
Kiki er hans lillesøster. Coco sender hende sit trylleblik, så hun ser op fra sin ønskeseddel.
"Jeg er den vigtigste person i denne her familie," siger Coco.
"Du har allerede fået lilla tænder," siger Kiki og skriver videre.
Hun sidder i sit balletskørt og skriver på sin ønskeseddel. Hun får sjældent noget af alt det, hun ønsker sig, men hun skriver ønskeseddel hver dag alligevel. Hun sidder desværre på den stol, hvor syltetøjsmaden havnede efter syltetøjsprøven.

Hver morgen laver Coco syltetøjsprøven, når hans mor ikke ser det. Han tager et stykke brød (helst franskbrød) og kommer et tykt lag smør på, så syltetøjet er limet godt fast.
Så lægger han maden på bordet og skubber til den, så den ryger ud over kanten.
Når syltetøjsmaden hvirvler gennem luften, skynder han sig at ønske. Hvis den falder med syltetøjet nedad, bliver det en dårlig dag. Hvis den falder med syltetøjet opad, bliver det en god dag.
Coco må ikke lave syltetøjsprøven for sin mor, men det er han ligeglad med - for når det bliver en god dag, er der ikke noget at være bange for, og når det bliver en dårlig dag, vil han få skældud for et eller andet alligevel.
I dag har han puttet blåbærsyltetøj på maden. Desværre er syltetøjsmaden havnet på stolen i stedet for på gulvet, men gudskelov med den rigtige side opad. Så det vil blive en god dag, selv om Kiki kom og satte sig på stolen, før han fik fjernet syltetøjsmaden.
"Hvad vil du finde på at spise, når du kommer til den sorte mad," spørger mor.
"Lakridser og spejderhagl og mad, der er brændt på!"
"Det er vist ikke sundt," siger Cocos far. "Jeg skal have min fiskefilet hver dag for at kunne fungere. Hvad vil du spise på den lilla dag?"
"Blåbær," råber Kiki. Så har hun alligevel hørt efter.
"Blåbær er blå," siger Coco.
"Lilla," siger Kiki. "Hvad glor du på?"
Coco tænker hele tiden på franskbrødsmaden, der ligger under Kikis rumpe med syltetøjssiden opad. Bare hun ikke rejser sig.
"Lad være med at blande dig i mit liv," siger Coco, "blåbærsyltetøj er blåt. Hvis det var lilla, ville det jo hedde lillabærsyltetøj."
Deres lillebror sidder og sutter på en fiskehale, mens han kigger på Coco med sine store uskyldige killingeøjne. Han er så lille endnu, at han ikke har fået noget navn. Han hedder kun Lillekat.
"Hvem har hugget min ønskeseddel fra i går?" råber Kiki pludselig. "Jeg lavede en rigtig god en, og nu kan jeg ikke finde den."
"Så lav en ny," siger mor.
"Jamen, jeg kan ikke huske alle ønskerne."
"Så har du ikke ønsket dem rigtigt," siger Coco, "for det man ønsker sig rigtigt, kan man altid huske."
"Hør, hvordan han taler til mig! Sig noget til ham, mor... Det var sådan nogle rigtig gode ønsker. Jeg kommer aldrig i tanker om dem igen."
"Prøv at kigge i dine rodebunker," foreslår mor.
Kiki rejser sig og leder efter ønskesedlen under bordet. Syltetøjsmaden hænger og dingler i hendes balletskørt.
"Du har sat dig oven i en franskbrødsmad," siger far.
Kiki hyler, så Coco må holde sig for ørerne.
"Coco har ødelagt mit nye balletskørt," tuder hun, "han skal erstatte det. Det er sikkert også ham, der har hugget min ønskeseddel."
"Coco dog," skænder mor, "man lægger da ikke sin mad på stolen."
"Der var ikke plads på bordet," lyver Coco.
"Du må sige undskyld til Kiki," siger far. Mor trøster Kiki og piller syltetøjsmaden ud af tylsskørtet. Der er kommet en stor blå plet. Eller måske er pletten snarere lillafarvet.
"Han har ikke sagt undskyld endnu," tuder Kiki.
"Jeg skal lige..." siger Coco. "For resten, mor, badekarret er ved at løbe over."
Mor piler af sted som et lyn med far i hælene.

Da de har lukket for vandet og tørret op på gulvet og ringet til foxterrieren nedenunder for at høre, om der er sket noget med hans loft, spørger mor:
"Hvorfor sagde du det ikke noget før, Coco?"
"Du spurgte jo ikke," siger Coco. (I virkeligheden havde han glemt det).
"Jamen, Coco. Jeg kan da ikke spørge om alle ting her i verden."
"Hvorfor ikke? Der kan ske højst sytten ting."
"Der er millioner af ting, der kan gå galt her i verden. Og der er millioner af spørgsmål."
"Så mange? siger Coco. Godt, at det bliver en god dag, tænker han, godt, at jeg har min syltetøjsprøve.
"Jeg er ked af det med vandet," siger far. "Jeg er så glemsom. Jeg skulle jo have haft et bad her til morgen, men så kom jeg til at tænke på noget andet."
Far hader vand. Når mor ikke ser det, tager han dykkerudstyr på, når han går i bad.
"Coco har stadigvæk ikke sagt undskyld," tuder Kiki.
"Du er en jammerkommode," siger Coco.
"Sig nu undskyld til Kiki," beder mor.
"Livet er hårdt," siger Coco. "Nogle katte har det hårdere end andre. Jeg er sådan en kat!"
Med en lynhurtig bevægelse sætter Kiki kløerne i Cocos lange hale.
"Av," skriger Coco.
"Ha," siger Kiki, da hun ser hans gyldne og hvide pelsdusk under sine små spidse kløer.
Coco kan mærke inde i øjnene, at nu skal han græde.
For at ingen skal opdage det, skynder han sig at rive Kiki på snuden. Kiki hyler. Og så kan Coco græde helt stille og roligt, for nu er far og mor optaget af at trøste hende.
"Kan du så sige undskyld til Kiki!" Far er streng i stemmen. "Man river ikke sin lillesøster i snuden."
"Bare han ikke var født," hulker Kiki.
"Jeg blev født først, så jeg har mest ret til at være her! Og det var Kiki, der begyndte."
"I var vist lige gode om det," siger mor. "Nu må I sige undskyld begge to og give hinanden en ordentlig slikketur. Vi skal være sammen i mange år."

Kiki er den første, der giver sig.
"Undskyld," siger hun surt, og meget lavt.
"Hun mener det ikke," siger Coco til sin mor.
"Jo, jeg gør," råber Kiki. "Selvom du har ødelagt mit balletskørt."
"Du kunne bare have ladet være med at sætte dig på den stol."
Coco ser, at mor blinker til Kiki. De holder altid sammen og bagtaler ham. "Sig nu undskyld, Coco," lokker mor.
"Jeg skal lige..." siger Coco.
"Det siger han altid," råber Kiki.
"Jeg skal lige have noget blåt at spise, inden min undskyldning er klar."
"Nu giver du den undskyldning," hvæser far og viser sin hjørnetand.
"Undskyld," siger Coco.
Min undskyldning var ikke sand, tænker han. Men jeg ved, hvornår jeg Iyver, jeg kan styre det. Kiki bilder far og mor ind, at hendes undskyldning er sand, men det er den ikke. Jeg kan høre, når hun lyver. Men jeg kan ikke bevise det. Jeg må finde en maskine, der kan bevise, at hun lyver, når hun siger undskyld på den måde - jeg må finde en undskyldnings-afsløringsmaskine, siger Coco til sig selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu