Læsetid: 3 min.

Tal ikke om det

4. oktober 1997

Radio og TV
Dybest set vil jeg bare være lykkelig. Så vidt popsangerinden Maria Montell i en portrætudsendelse på DR 1 klokken 20 onsdag. I al sin naivitet rammer konstateringen bredt og dybt i folkesjælen. Hvem vil ikke gerne være lykkelig? Dybest set? Det sære er, at hvis ekspeditrice Y fra Vanløse eller automekaniker X fra Brønderslev ønskede at fremføre det samme budskab i fjernsynets bedste sendetid, ville de ansvarlige programredaktører slå sig på maven af grin. Og med god grund. De ville straks blive fyret, hvis de lod staklerne komme på skærmen og dermed udviste en fatal mangel på jugement. Men Maria Montell er ikke bare en popsangerinde på forsamlingshusplan. Det interessante ved hende er, at hun har gjort det med kronprinsen. Det var interviewets eksistensberettigelse. Ifølge almindelig logik burde det have afdækket, hvordan Pingo er på lagenet. Men den slags taler man ikke om. Man tør tro, at dronning Daisy har røget endnu flere cigaretter end sædvanligt under udsendelsen. Og da hun trak dynen op under hagen om aftenen, må hun have funderet over, hvor det danske monarki er på vej hen.

Torsdag aften beskæftigede Pengemagasinet på DR 1 og TV 2's Nyhederne sig intenst med, hvilke midler der skal tages i brug for at dæmpe befolkningens syndige forbrugslyst. Det skorter ikke på gode råd. Økonomer i alle afskygninger møder begejstret op og præsenterer i ly af tilsyneladende videnskabelig objektivitet forskellige politisk betingede modeller. Økonomernes politiske orientering taler man ikke om. Man taler heller ikke om, at økonomi ikke er nogen videnskab, men en kombination af spådomskunst og bagklogskab. Men det mest forbløffende ved den måde, radio og tv formidler de truende indgreb på, er den underforståede forståelsesramme, alle involverede parter - økonomer, politikere, journalister, erhvervsfolk og repræsentanter for vox populi - opererer med: Folk må ikke bruge deres penge, som det passer dem. Det virker aldeles bizart. I alt fald på klummisten, der lige er vendt hjem fra et længere ophold i Italien. Den slags ville man aldrig finde sig i på de kanter. Men italienerne er selvfølgelig også en slags børn. Og så er de tilmed katolikker.

Bortset fra det er alt ved det gamle. TV 2 sjofler stadig filmstoffet ved at sende det over midnat og lade en hurtigtalende dame hælde intetsigende floskler i hovedet på de få sagesløse seere, der kan konstatere, at det ideelle produkt i hendes forestillingsverden er film som Dybet og Nærkontakt af tredje grad. Det kan derfor ikke undre, at Nils Malmros' nye film, Barbara, blev affærdiget med, at den blev hængende på lærredet, som damen udtrykte det. Til gengæld havde hun aldrig oplevet noget så herligt som et idiotisk svensk lystspil med titlen Adam og Eva. Kvalitetskriterier er ikke det man taler mest om på TV 2's filmredaktion.

Og så er Tele Danmark begyndt at kode deres sportskanal. Ifølge troværdige kilder er der maksimalt solgt 5.000 dekodere ved start. Det er en katastrofe, som hverken Elkjær-effekten eller noget andet mirakel kan rette op på. Det ville klæde Tele Danmarks ledelse, at den så det i øjnene allerede nu og afviklede stationen i løbet af et halvt års tid. Så kan man til gengæld bruge nogle af de 300-400 mio. kroner, man er klar til ofre på projektet, som kompensation til de ældre medarbejdere, man agter at fyre de kommende år. Men den slags taler man næppe om.
Og så til ugens opløftende nyhed. Torsdag aften kunne TV Lorry med begejstring oplyse, at en nyoprettet udrykningstjeneste i København har haft uventet stor succes. Man havde regnet med 12 månedlige udrykninger. Men allerede i juli måned viste det sig, at man måtte rykke ud 30 gange. Til psykisk syge, der havde brug for akut hjælp. Se, det er en rigtig succeshistorie. Men på hvilken måde, succesen skal bedømmes, blev der ikke talt om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her