Læsetid: 4 min.

Tema står fast på kontrakten

4. oktober 1997

Det franske olie-selskab bakkes op af sin regering og det øvrige EU: USA skal ikke diktere, om vi må investere i Iran eller ej

Paris
Total er sikker i sin sag.
"Vi bakkes op af den franske regering og de europæiske lande", siger generaldirektøren for den franske oliegigant, Thierry Desmarest, til dagbladet Le Monde i en kommentar til den bitre strid om den kontrakt om gasudvinding på 14 mia. kr., som selskabet har indgået med Iran.
Reaktionen i Frankrig på de amerikanske trusler om sanktioner mod Total lader ingen tvivl tilbage om, at man står over for et af den slags tilfælde, hvor store økonomiske interesser og politisk modstand mod amerikansk overherredømme forenes i en fælles front.
Hvad der går igen i den franske og europæiske reaktion er, at man bestrider USA's ret til at diktere andre landes opførsel i international handel, og på det juridiske plan påpeger man, at en lov vedtaget af USA's Kongres ikke har nogen "ekstraterritorial" gyldighed uden for USA.

Erfaring i Mellemøsten
Total er heller ikke hvemsomhelst. Dette selskab, der er Frankrigs fjerdestørste, har opereret i Mellemøsten siden 1924 og har vigtige interesser i området med dets enorme reserver af olie og gas, hhv. to trediedele og en trediedel af verdens samlede reserver. "Vi er født dernede", siger Desmarest.
Selskabet har i de senere år ført en ekspansiv og aggressiv politik og har uden tvivl fra første færd været forberedt på et sammenstød med USA efter vedtagelsen i fjor af den såkaldte Amato-lov om sanktioner mod lande, der investerer i Iran og Libyen. Loven blev vedtaget under henvisning til disse landes medvirken til international terrorisme.
Total blev grundlagt i 1924 under navnet Compagnie française des pétroles (CFP) for at drive den franske del af Turkish Petroleum Co. i Irak. Initiativtageren var den franske stat, der tegnede sig for 35 pct. af kapitalen og 40 pct. af stemmerne.
Mærket Total blev lanceret i 1954. Selskabet har omkring 500 hele eller delvise datterselskaber i 80 lande og ejer raffinaderi- og distributionsselskabet TRD, der tegner sig for en fjerdedel af den franske produktion af brændstof og en femtedel af salget i Frankrig.
Total har en flåde på otte supertankere og ejer olie- og gasreserver svarende til 550 mio. tons olie, heraf 300 mio. i Mellemøsten, 95 mio. i det Fjerne Østen, 80 mio. i Europa og 20 mio. i Nordamerika. Selskabet har en årsomsætning på omkring 170 mia. kr. og 50.000 ansatte.

Ikke bange for sanktioner
Desmarest siger, at der ikke kan være tale om at give afkald på ekspansionsmuligheder i Mellemøsten, specielt ikke Iran, der alene rummer 10 pct. af verdens oliereserver og 20 pct. af gasreserverne.
Han er ikke bange for amerikanske sanktioner: "I henhold til franske, europæiske og internationale regler er vi i vores gode ret til at investere i Iran. Der findes endog et fransk reglement, der forbyder os at underkaste os ekstraterritorial amerikansk lovgivning".
Total har på forhånd sikret sig fuldstændig opbakning fra den franske regering - både præsident Chirac og premierminister Jospin - og fra EU, påpeger Desmarest. På det europæiske plan er det den første sag, der er opstået efter vedtagelsen af Amato-loven.
Med hensyn til faren for boykot eller sanktioner mod Total i USA påpeger chefen for Total, at selskabets distributionsfilial i USA, Topna, netop er blevet fusioneret med et amerikansk selskab, Ultramar Diamond Shamrock, og at Total kun ejer otte pct. af det nye selskab.
"Jeg kan ikke rigtig forestille mig, at nogen ville gå til angreb på Ultramar. Fusionen er sket i torsdags, lige før vi underskrev Iran-aftalen. Det er et tilfældigt sammentræf, men det er der selvfølgelig ingen, der vil tro på..."
I Bruxelles har EU's kommissær for handelspolitik, Sir Leon Brittan, advaret USA mod at iværksætte sanktioner mod Total. "EU fastholder sin afvisning af den ekstraterritoriale amerikanske lovgivning - den er i strid med international ret", siger han.
Iøvrigt foregår der forhandlinger mellem EU og USA om reglerne for investeringer i "kontroversielle" lande - med henblik på at undgå at aktivere de amerikanske love rettet mod Cuba (Helms-Burton loven) og Libyen og Iran (Amato-loven) - og man stiler efter at nå til enighed índen den 15. oktober.

Moralske argumenter
Mens de økonomiske og juridiske argumenter dominerer striden, forstærket af en form for magtkamp mellem USA og Europa (anført af Frankrig), er de moralske spørgsmål gledet i baggrunden.
Som ved flere tidligere lejligheder demonstrerer europæerne med Frankrig i spidsen, at de ikke ønsker at blande spørgsmålene om menneskerettigheder, demokrati eller bekæmpelse af terrorismen ind i situationer, hvor vigtige økonomiske og kommercielle interesser er på spil.
Totals image svækkes imidlertid af, at selskabet i forvejen anklages af menneskerettighedsforkæmperne for at investere uden betænkeligheder i Burma, et af verdens mest odiøse militærdiktaturer.
Den europæiske politik over for Iran er baseret på "kritisk dialog" og den opfattelse, at økonomiske sanktioner og boykot ikke er den rette vej til at påvirke regimet.
For Frankrigs vedkommende har de økonomiske og kommercielle interesser haft det afgørende ord. Længe før den nuværende "liberalisering" i Teheran, som der er delte meninger om, har Frankrig vist en udpræget vilje til forsoning med regimet på trods af dettes bevislige ansvar for terrorhandlinger begået i Frankrig. Mistænkte, anklagede eller dømte terrorister og agenter er således i flere tilfælde blevet frigivet og udleveret til Iran.
Disse tilfælde er blevet opregnet i en artikel i dagbladet Libération af formanden for en forening af terrorofre SOS Attentat, Françoise Rudetzki. Hun kritiserer denne politik, fordømmer enhver form for samarbejde med Iran og opfordrer til boykot af Total.
"De grundlæggende principper for vore demokratiske stater bør ikke ofres til fordel for et selskabs økonomiske interesser, om det så er et selskab af national betydning som Total", skriver hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu