John Taylor, Palle Danielsson og Peter Erskine fyldte jazzhuset
KONCERT
Hvem skulle have ventet det? At der på denne torsdag aften ville være fuldt hus i Niels Hemmingsens Gade? For ganske vist var aftenens trio kendt i forvejen, om ikke andet så fra foreløbig tre plader. Og ganske vist har alle tre musikere hver for sig besøgt os adskillige gange i forskellige forbindelser, hvor de har demonstreret deres høje musikalske standard.
Men alligevel. Hvor ofte er musikere og ensembler med så fine credentials ikke blevet svigtet af det københavnske publikum. Men om det nu var, fordi folk huskede Peter Erskines trommespil fra Weather Report eller Steps Ahead, Palle Danielssons basspil fra Keith Jarretts skandinaviske kvartet, eller John Taylors klaverspil fra trioen Azimuth eller fra Jazzpar-koncerterne for halvandet år siden - fuldt var der.
Trioen er nominelt Erskines, og det er ham, der annoncerer programmet og musikerne, ligesom han bidrager med flere kompositioner end det er normalt for en trommeslager. Men også Danielsson leverer kompositioner til trioen, og både han og Erskine har så frie og selvstændige roller i samspillet, som det er blevet almindeligt for bassister og trommeslagere i klavertrioer siden Bill Evans' tid.
Alligevel tror jeg, at de fleste vil opfatte Taylor som den musikalsk drivende kraft i trioen, og det er jo også ham, der ved at tegne sig for omkring halvdelen af repertoiret sætter det stærkeste præg på trioens musik. Det høres også tydeligt på trioens nyeste plade, As It Is, som man trygt anbefaler til torsdagens tilhørere, der her vil finde den samme lydhørhed mellem musikerne, den samme tyste romantik, men også den samme sans for rytmisk komplekse passager.
Koncerten var ikke nogen præsentation af pladen (der heller ikke er splinterny), men trak på et bredere repertoire. Et af de fineste stykker på pladen, Erskines "The Lady In the Lake", blev dog spillet i en kongenial version, men pladens højdepunkt, en version af William Waltons "Touch Her Soft Lips and Part", hørtes ikke i første afdeling, hvor jeg var til stede. Dette stykke, et af de få i trioens repertoire som ikke er skrevet af musikerne selv, er givetvis blevet introduceret af Taylor og lyder, som om det var skrevet specielt til trioen.
Oven på den tænderskærende nedtur med Arild Andersens Hyperborean-projekt i sidste uge var det en lise at høre denne fint afskyggede musik i en fuldt dækkende gengivelse. Men her var det jo også jazzhusets Lars Thorborg der stod for lyden.
*Peter Erskine Trio i Copenhagen JazzHouse torsdag
*Samme: As It Is (57 min.). ECM 1594/529.085-2 (Amigo)
