Læsetid: 3 min.

Tværpolitisk linje fastholdes

27. oktober 1997

Folkebevægelsen mod EF-Unionen samarbejder gerne med Pia Kjærsgaard om et dansk nej til EU - Landsmøde afviste forsøg på at blokere samarbejdet med højrefløjen i dansk politik

Pragmatikken vandt over principperne, da Folkebevægelsen mod EF-Unionen på weekendens landsmøde sagde nej til at hindre et samarbejde med "organisationer eller bevægelser, der bygger på fremmedhad og racisme".
Årsagen er lige så enkel, som den er pragmatisk, i det store opgør om et dansk ja eller nej til EU's Amsterdamtraktat tæller alle nej-sigere på den rigtige side. Også selv om Pia Kjærsgaards vælgere ikke kun vender ryggen til EU, men også til flygtninge og indvandrere.
Et stort flertal afviste forslaget, der ville gøre op med den tværpolitiske linje, som EU-modstanderne i Folkebevægelsen bryster sig af.
"Det var en afsporing af debatten, der skulle have handlet om Amsterdam-traktaten og et brud med selve Folkebevægelsens idegrundlag. Det endte positivt, vi fik afværget et forsøg på, at Folkebevægelsen skulle stemple danske organisationer som fremmedhadske," siger Ib Christensen, der tidligere har repræsenteret Folkebevægelsen i Europa-Parlamentet.

Principrytteri
Principrytteri, sagde Folkebevægelsens Europa-parlamentariker Ole Krarup, der under debatten på landsmødet sagde ja til stemplingen.
Med debatten mellem de to, den tidligere og den nuværende Europa-parlamentariker faldt stemningen på landsmødet med raketfart ned mod frysepunktet. Lis Jensen, Folkebevægelsens anden Europaparlamentariker, mente, at debatten var "svinsk".
"Diskussionen af EU's Amsterdam-traktat handler ikke om et for eller et imod flygtninge," sagde Lis Jensen under debatten. Hun mente, at "når først Danmark er kommet ud af EU, så kan det nok være, at vi skal skændes om, hvad vi så skal".
I den debat trak Ib Christensen det længste strå med solid opbakning fra Folkebevægelsens nye topscorer, socialdemokraten Bent Brier, der blev valgt ind i bevægelsens forretningsudvalg som en klar nummer et.
Som organisationens mand var Bent Brier på den ene side positivt stemt over for tankegangen i forslaget - den stramme afvisning af at samarbejde med "organisationer eller bevægelser, der bygger på fremmedhad og racisme". På den anden side fastholdt Bent Brier Folkebevægelsens identitet - det brede.
Over for Information vil Bent Brier ikke afvise et direkte samarbejde med Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti i den intense fase lige op til folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten den 28. maj næste år.
Og så endte landsmødet i en balancegang mellem det tværpolitiske og modviljen mod fremmedhad og racisme. Det afgørende er, at Folkebevægelsen ikke skubber nej-stemmer fra sig.
For Ib Christensen er bredden nøglen til succes.
Sammensætningen af Folkebevægelsens nyvalgte forretningsudvalg mere end antyder, hvorfor et forslag om at afvise samarbejde med højrepartierne i Folketinget kan opstå i Folkebevægelsen. Her er den politiske bredde størst på venstrefløjen.
Medlemmerne repræsenterer partier og organisationer fra det yderste venstre og til en enkelt repræsentant fra partiet Venstre. Det marxistisk-leninistiske venstrefløjsparti DKP-ml og en aflægger af Danmarks Kommunistiske Parti, KPiD, har begge repræsentanter i forretningsudvalget, mens de konservative EU-modstandere ikke findes i bevægelsens forretningsudvalg.
Den sammensætning tyder på mindre lydhørhed over for den borgerlige EU-modstands argumenter end over for den traditionelle venstrefløjs argumentation.

Nej til Amsterdam
EU-modstandernes landsmøde anbefalede ikke overraskende danskerne at sige nej til EU's Amsterdam-traktat.
Et nej, der bør få vidtrækkende konsekvenser.
*Et dansk nej indebærer, at traktaten er afvist. Teknisk set, fordi alle EU-lande skal være enige om en ny traktat, politisk fordi "danskerne stemmer for alle de øvrige europæiske folk", som Ole Krarup pegede på fra landsmødets talerstol.
*Et nej indebærer dansk udtræden af Schengen-samarbejdet,
*Og at Danmark skal opgive sin post som observatør i det militære samarbejde i Vestunionen.
For at bane vej for et andet europæisk samarbejde skal den danske regering efter et nej sammenkalde til en konference i Europarådet, hvor man "fordomsfrit kunne drøfte Europas fremtid og alle muligheder for et frit og åbent samarbejde".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu