Skal man polemisere i en pressemeddelelse? Bo Holten gør det med stort uheld. Til skade for forlag, udøvere og komponister
"Ideen til denne plade opstod, fordi jeg i disse år selv har små børn. Mange børnesange, der udgives, har et poppet præg, og jeg synes, det kunne være sjovt at få de klassiske børnesange frem i gode og originale arrangementer, der samtidig satte sangene i nyt lys."
Sådan skriver Bo Holten i en pressemeddelelse om en ny cd-udgivelse, der udkommer på Exlibris den 4. november. Cd'en indeholder nye arrangementer af kendte børnesange. Forlaget har sendt musikalske smagsprøver fra cd'en.
Exlibris' forlagskonsulent kunne med fordel have redigeret i Holtens tekst. En anden version kunne have lydt:
"Der er i de senere år udkommet en række nye og meget spændende fortolkninger af danske børnesange. De er arrangeret af danske musikere og komponister fra jazz- og rock-miljøerne. Danmarks Radio har været med til at gøre disse musikalske ørehængere kendte og elskede i det ganske land. Inspireret af disse nye tolkninger har klassiske komponister nu taget udfordringen op. Dette i form af en ny cd på plademærket Exlibris."
"De medvirkende er blandt andre korene Musica Ficta og Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børnekor. Dirigeret af Bo Holten. Blandt komponisterne, som har bidraget med arrangementer, finder vi Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Bo Holten, Poul Ruders, Bo Holten igen, Anders Nordentoft, Andy Pape og Kurt Larsen."
Skud i foden
Bo Holten har flere gange ønsket at henvende sig til offentligheden i pressemeddelelser. Dette med tekster, der lever i kraft af Holtens negative oplevelse med et eller andet. Formen og det lettere våsede indhold (grænsende til det urigtige), får musikkritikere til dels at trække på smilebåndet ("nu gør han det igen"), dels at pressens folk vender den tomme retorik mod afsenderen.
Hvilket må være det eneste, forlaget ikke ønsker. Holtens pressemeddelelses-polemik er skadeligt for Exlibris' udgivelser. Det kan selv et barn forstå.
Hvis man nu forestillede sig, at den nye cd var totalt overbevisende med arrangementer af børnesange, der vil stå i vores kulturelle bevidsthed i de næste 100 år, ville man forstå det rimelige i, at en vis stolthed lyste frem i teksten. Men at dømme efter de tilsendte smagsprøver har cd'en ikke et sådant niveau.
Kurt Larsens arrangement af Gyngen med tekst af Halfdan Rasmussen er mere poppet og uoriginal end de fleste af de numre, der er produceret i Åh Abe-serien.
Til gengæld viser Poul Ruders i Højt på en gren en krage et format, der overstråler de fleste andre. At Fuzzy kan arrangere er ingen i dette land i tvivl om. Hans version af Fra Engeland til Skotland er en perle.
Bo Holten gør så meget godt og arbejder så ihærdigt. Derfor er det synd, at han skyder sig selv i foden, og derved trækker andre med i faldet. En kritisk forlagsredaktør ville lynhurtigt have set, at Holten sender helt forkerte signaler ud. Og at manden selv har små børn, er nok yndigt, men næppe i sig selv en grund til at belemre os andre med en hel cd.
Beethoven-jubilæum
Et kompetent og informationsmættet pressemateriale finder vi til gengæld fra Deutsche Grammophon, der kyndigt og meget sagligt bygger op til Beethovens forestående 100-års jubilæum.
DG præsenterer intet mindre end Complete Beethoven Edition. Hvilket materielt set vil sige 20 cd-bokse med 87 cd'er. Det er den mest omfattende samling af komponistens værker, der nogensinde er tilbudt det cd-købende publikum.
Hæfterne, der ledsager boksene, indeholder oplysende artikler skrevet af ledende eksperter i Beethovens værker. Disse er suppleret af en rigt illustreret bog med essays, der indfører nye lyttere i komponistens verden. Et praktisk indslag i bogen er det generelle indeks til udgivelsen. Dette indeks vil ikke alene føre lytteren til den cd-boks, hvorpå den enkelte komposition befinder sig: Indekset er samtidig et nyt komplet katalog over Beethovens værker.
Historiske optagelser
Udgivelsen med Beethovens komplette værker indeholder også en supplerende cd-boks, der er tilegnet betydelige. historiske Beethoven-optagelser fra DG's arkiver, lige fra Arthur Nikischs skelsættende femte symfoni og helt frem til stereoalderen, idet der sættes lys på mange af dette århundredes største kunstnere, bl.a. Furtwängler, Busch, Fricsay, Kulenkampff, Schneiderhan, Schlusnus og Annie Fischer.
Kernen i udgivelsen er indspilninger af de sidste tre årtiers Beethoven-fortolkere: Karajan, Bernstein, Böhm, Jochum, Gardiner, Kempff, Pollini, Barenboim, Gilels, Argerich, Richter, Mutter, Kremer, Shaham, Menuhin, Maisky, Fischer-Dieskau, Schreier samt strygekvartetterne Amadeus, Emerson og LaSalle.
Vi vender naturligvis tilbage til denne udgivelse i en bredere omtale.
Det er urimeligt at forvente den samme servicering af pladeforlaget Exlibris som af pladeforlaget Deutsche Grammophon. Et stort forlag har flere ressourcer. Men der er forhold omkring en udgivelse, som ikke handler om penge eller ressourcer. Et af disse forhold handler om bevidsthed om konsekvenser af bestemte henvendelsesformer. En bevidsthed om, hvad en tekst gør ved den, der læser den.
At være et lille forlag behøver ikke at være ensbetydende med simpel amatørisme.
