Læsetid: 6 min.

Udlændinge som ressource

8. oktober 1997

Hvad skal der til for at overbevise de ophidsede Holte-borgere om, at flygtninge og indvandrere er værdifulde for det danske samfund?

Indenrigsminister Birte Weiss (S) erobrede tirsdag morgen det politiske initiativ på flygtninge- og indvandrerområdet. På Politikens forside spillede hun ud med et forslag om, at flygtninge og indvandrere fremover skal gøre sig fortjent til en permanent opholdstilladelse.
Den politiske sommer har været domineret af fremskridtsfolk, der vil smide somaliere ud med faldskærm, og socialdemokratiske borgmestre, som synes, at lige deres kommune har alt for mange flygtninge.
Tirsdag lykkedes det Birte Weiss at komme i front ved at genopfinde den dybe tallerken endnu en gang: Hun vil stille krav til udlændingene.
Som om man ikke i årevis har stillet krav om, at flygtninge og indvandrere skal lære dansk - og trukket i deres sociale ydelser, hvis de ikke gik til undervisning.
Birte Weiss vil, skriver hun i Politikens kronik, ændre befolkningens opfattelse af udlændinge som en byrde for samfundet. I stedet skal de ses som en ressource. Ministeren citerer "en gruppe Holte-borgere", der klagede til hende over de bosniske flygtninges ophold i Danmark: "Hvis en flygtning kommer herop og bliver arbejdsløs," brokkede Holte-borgerne sig, "er han en belastning, fordi han bare kan stikke snabelen ned i arbejdsløsheds- eller bistandskassen. Får han arbejde, er han også en belastning, fordi han stjæler jobbet fra en dansker."
Når man har dét udgangspunkt, påpeger Birte Weiss, bliver enhver opholdstilladelse til en udlænding "et lille nationalt nederlag".I stedet vil hun føre en målrettet politik for at styrke det danske samfund med dygtige, velfungerende udlændinge - som USA, Canada og Australien gør i forvejen.
Interessant er ministerens sammenligning med de tre indvandrernationer, hvis rigdom bygger på folkedrab og fordrivelse af oprindelige folkeslag. Det er ikke alle lande, der som Danmark prioriterer menneskerettigheder og humanitære hensyn, når flygtninge-, indvandrings- eller bistandspolitikken lægges.
Skal danske embedsmænd gå rundt i FN's flygtningelejre og undersøge negrenes tænder og hænder, før de tager stilling til, hvem der må komme til Danmark som kvoteflygtninge?
Skal vi udvælge flygtninge efter, hvem der har de største ressourcer for at ændre folkedybets billede af flygtninge som en byrde? Og er det nok til for alvor at gøre indtryk på Holte-borgerne?
Skal Udlændingestyrelsen i familiesammenføringssager - ud over som nu at bedømme om den herboende ægtefælle kan forsørge sin udenlandske mand eller kone - vurdere den udefrakommendes uddannelsesniveau? Læsehastighed? Egnethed til manuelt arbejde? Sundhedstilstand?
Det er nok den slags drastiske skridt, der skal til, før mange danskere - herunder de politikere fra Venstre og konservative, som Birte Weiss appellerer til i kronikken - helhjertet begynder at se flygtninge og indvandrere som noget værdifuldt og ønskværdigt at få ind i landet.

Ministeren rejser spørgsmålet om den treårsfrist, der knyttes til opholdstilladelser til anerkendte flygtninge. Hun skriver: "Som det er i dag, skal anerkendte flygtninge sendes tilbage til det land, de kommer fra, hvis det inden for de første tre år viser sig, at de ikke mere risikerer forfølgelse dér."
Og spørger så, om der er nogen grund til at sende dem ud, "hvis deres ophold her er helt uproblematisk for både de pågældende selv og samfundet".
Bagsiden af medaljen lyder i ministerens udlægning sådan her: Hvis der er tale om mennesker, "som ikke ønsker at integrere sig i det danske samfund, og som ikke ønsker at lære dansk", så er det et spørgsmål, om de overhovedet bør have permanent opholdstilladelse.
"Det må Folketinget diskutere," mener Birte Weiss.
Ministeren er her inde på, at en opholdstilladelse, der tildeles efter udlændingelovens paragraf 7 (asyl til flygtninge), er tidsbegrænset i tre år, og at der først ved udløbet af treårsfristen gives en permanent opholdstilladelse.
En opholdstilladelse til en person, der tildeles asyl i Danmark, gives formelt midlertidigt - omend med henblik på varigt ophold. Udlændingeloven giver ganske rigtigt mulighed for, at en opholdstilladelse kan inddrages, hvis forholdene i flygtningens hjemland er ændret afgørende, siden der blev givet asyl.

Imidlertid har de danske myndigheder til dato aldrig gjort brug af bestemmelsen. Den herostratisk berømte justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) tumlede i tamilsagens første fase med planer om at bruge reglen til at at sende anerkendte tamilske flygtninge tilbage inden udløbet af den frist, der dengang var på to år (og da det ville blive for bøvlet, hvis tamilerne først fik deres familier hertil, nedprioriterede han ulovligt deres familiesammenføringssager).
Men der kom aldrig nogen tvungen repatriering ud af den sag, selv om den unægtelig førte til meget andet.Herunder Birte Weiss' placering som den ansvarlige minister på
udlændingeområdet.

Selv om socialdemokratiske og borgerlige politikere flere gange de senere år har talt om, at nu skal fristen tages alvorligt, og at der ikke automatisk skal gives permanent opholdstilladelse, mangler vi endnu at se et eneste eksempel på en konflikt, der i den grad er faldet til ro, at politikere og embedsmænd tør sende en flygtning retur til Flygtningenævnet med en anmodning om, at det skal fratage ham den opholdstilladelse, som det selv eller Udlændingestyrelsen har givet ham mindre end tre år tidligere.
Derfor har treårsfristen (som altså, da mere liberale vinde blæste i de glade 1980'ere, var en toårsfrist) indtil nu ikke haft nogen materiel betydning. Den har ikke sparet Danmark for nogen penge - højst lejlighedsvis fremkaldt mavekneb hos flygtninge, der måske efter mødet med den danske gæstfrihed ikke føler sig alt for sikre på, at værtsfolkene ikke pludselig begynder at tage midlertidigheden bogstaveligt og sende dem hjem.
Det er da også den psykologiske betydning af treårsfristen, Birte Weiss spiller på. De flygtninge, som Politiken kalder "kriminelle, vrangvillige og gældsatte", skal ikke vide sig sikre. Birte Weiss og hendes Udlændingestyrelse kan ikke - under overholdelse af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser - udvise en flygtning, fordi hans danskkarakterer er for lave. (Medmindre altså at forholdene i hans hjemland mirakuløst er faldet til ro.)
Og om udlændingemyndighederne uden videre kan ekspedere en familiesammenført ægtefælle - altså en ikke-flygtning, en indvandrer - ud af Danmark, hvis han eller hun hører til de fem procent "drønnerter" på Dansk Flygtningehjælps sprogskoler, er vel tvivlsomt, hvis indvandrerens ægtefælle og børn flittigt knokler med de svære staveord og lydigt bøjer de uregelmæssige verber.

De, der ligefrem kan sendes ud af Danmark, er nok meget få. Til gengæld vil man nok kunne stresse en lidt større gruppe ved at forlænge deres midlertidighed - hvis man synes, at det er en god, pædagogisk motivationsfaktor.
Som amtsskoleleder Kaj Axel Jensen fra Dansk Flygtningehjælps sprogskole på Fyn påpeger andetsteds i dagens avis, er hovedproblemet ikke den tyvendedel af hans skoles 2.000 elever - omfattende både flygtninge og indvandrere - der ikke gider lære dansk, men snarere den halvdel af flygtningene, der er traumatiseret og har svært ved at gå i skole.Eller de mange udlændinge, som er meget lang tid om at lære dansk, fordi de ikke kan læse og skrive deres eget modersmål.
Selv i gruppen af bosniere - europæere som danskerne - var der overraskende mange analfabeter, fortæller Kaj Axel Jensen.
Truslen om ikke at gøre opholdstilladelserne permanente vil altså skulle rettes mod en lille gruppe af udlændinge i Danmark. Så lille, at en eventuel ændring af denne gruppes adfærd, ikke med ét slag vil få Inge Dahl-Sørensen (hende med lejrene) eller Tom Behnke (ham med faldskærmene) til pludselig at opfatte udlændinge som "en ressource".
Men måske vil Birte Weiss' udspil få nogle borgmestre og vælgere til at opfatte hende som en handlekraftig minister. Og det er nok dets hovedformål.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu