Læsetid: 4 min.

USA bygger ny mur i Europa

16. oktober 1997

Vi risikerer at lukke Rusland ude, mener den norske freds-forsker Ola Tunander

"Vi kan ikke definitivt sige, at der bliver bygget en ny mur i Europa, men det er der tendenser til." Sådan siger Ola Tunander, der er seniorforsker ved det internationale fredsforskningsinstitut i Oslo.
Tunander, der bl.a. er medforfatter til bogen "Geopolitics in Post-Wall Europe", mener, at der er risiko for, at Rusland i sammenslutningen af uafhængige stater, SNG, og USA i et østudvidet NATO med tiden bliver to modstridende stormagtsrum, i stedet for et fredeligt partnerskab mellem øst og vest. Etniske, nationalistiske og kulturelle konflikter i grænselandet mellem de to imperielignende strukturer har klare paralleller til middelalderens skel mellem det øst- og det vestromerske imperium.
"Ligheden mellem Pax Romana og Pax Americana er åbenbar. Og de centraleuropæiske stater har selv søgt om at komme med i det vestlige imperium for at få fred, stabilitet og tryghed," siger Tunander til Information.
Berlin-muren adskilte to konkurrerende ideologier om det gode samfund - den liberale og den kommunistiske utopi - men geopolitikken efter den kolde krig bygger på et andet skel: mellem det vestlige demokrati, moderniteten og retsstaten, der har rødder i den romerske tradition, og så den østlige ortodoksi, der svinger mellem politisk kaos og autokratiets enevælde. Som var det et omskrevet Stauning-slogan, er Europa opdelt i et valg mellem kosmos eller kaos, mellem vestens universalisme og østens uorden.
Ola Tundander mener, at EU i højere grad end NATO er i stand til at åbne døre i den nye mur mellem øst og vest, og i Rusland ser man da også positivt på EU's østudvidelse. NATO's udvidelse skaber derimod bekymring i Moskva. Præsident Boris Jeltsin har således udtalt, at "når NATO nærmer sig den russiske føderations grænser, så kan man sige, at der er to militærblokke, og det vil genskabe det, som vi havde før."
Ola Tunander kalder NATO's beslutning på Madrid-topmødet om en lille udvidelse med Polen, Tjekkiet og Ungarn for "yderst problematisk i forhold til Rusland."
Han indrømmer, at NATO's samarbejdsråd med russerne måske vil kunne modvirke konflikter, men advarer mod, at NATO's udvidelse af sit territorium mod øst kan føre til et politisk tilbageslag i Moskva under ledelse af radikale russiske nationalister.

USA's militære union
"NATO-udvidelsen er i høj grad et amerikansk projekt, og det var USA som bestemte, at det skulle være tre lande og ikke fem lande, der skulle optages i første runde," siger Tunander.
"NATO har et klart amerikansk lederskab, en klar kommandostruktur og en klar politisk ide. Det er en illusion, hvis man tror, at alle stater har lige stor indflydelse. NATO er snarere en militærpolitisk union med USA som en central magt."
- Hvordan opererer USA i sit stormagtsrum ?
"USA's lederskab har ikke focuseret på nationalstaten eller det nationalromantiske, men på kosmopolitiske, urbane og demokratiske ideer. USA opfatter sig i høj grad som frihedens bastion, og i NATO har amerikanerne domineret med ideen om at udbrede det liberale demokrati."
Lige efter murens fald kunne man i Europa diskutere forslag til en europæisk sikkerhedsarkitektur uden at nævne USA, men under indtryk af bl.a. EU's handlingslammelse under krigen i Ju-goslavien er det politiske klima ændret.
"I de senere år har det vist sig at være umuligt at diskutere Europa uden at nævne USA," siger Ola Tunander.
Han mener, at man efter den kolde krigs afslutning lagde for stor vægt på økonomiens betydning for Europa. Man troede derfor i begyndelsen af 1990'erne, at EU i Bruxelles, og frem for alt Tyskland og Frankrig, ville komme til at spille en afgørende rolle. "Men nu har NATO overtaget føringen i udvidelsedebatten og deri ligger en anerkendelse af, at USA spiller en central rolle for Europas fremtid," understreger Tunander.
- Krigen i Jugoslavien viste vel, at der ikke er noget samlet politisk lederskab i Bruxelles?
"De europæiske lande kunne ikke enes, og det viser for europæerne, at USA fortsat er den helt dominerende magt, der som den eneste er i stand til at agere i den vestlige verden."

Fransk irritation
Anti-amerikanismen har historisk set været stærk i Frankrig. Avisen Le Monde har kaldt USA for "De Imperiale Forenede Stater" og Frankrigs socialistiske udenrigsminister Hubert Védrine har advaret imod at de amerikanske overherredømme-tendenser er i modstrid med "Europas legitime interesser".
Selvom Clinton-administrationen i Washington varmt støtter en stærkere politisk integration og unionsdannelse i Vesteuropa - blandt andet for at have et udenrigsministerium at ringe til og for med tiden at få vesteuropæerne til at betale en større del af den fælles regning, så USA med til at svække Frankrigs rolle i Europa.
"Det er tydeligt, at hvis Tyskland skal vælge side mellem Frankrig og USA, så vælger tyskerne USA. Det betyder ikke, at man forsøger at skabe en konflikt i forhold til Frankrig, men det viser, at Tyskland under ingen omstændigheder ønsker en konflikt med USA," siger Ola Tunander.
Frankrig har uden større held forsøgt at presse USA til at acceptere en fransk general som leder af NATO's sydlige Middelhavskommando, men den ledes fortsat er en amerikansk general.
"Fremover vil der komme en hel del politiske spændinger mellem Europa og USA," forudser Ola Tunander. Et eksempel er USA's forsøg på at udstrække sit territorium, så europæere tvinges til at underordne sig Helms-Burton og D'Amato lovene om handelssanktioner imod og investeringsboykot af lande som Cuba, Iran og Libyen.
En anden kilde til konflikt blive den økonomiske regning for udvidelsen af NATO.
"Det er blevet anslået, at udvidelsen kommer til at koste 35 milliarder dollar over en tiårsperiode, og samtidig siger den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright, at USA kan betale 2 milliarder dollar. Men jeg har svært ved at se, at de europæiske lande vil betale den klart største del af regningen. Det vil skabe spændinger og konflikter mellem Europa og USA," siger Ola Tunander.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu