Læsetid: 1 min.

USA får Uffes Europa

16. oktober 1997

Den tidligere uden-rigsminister taler i dag på Harvard

BOSTON
Det er kun forundt de færreste europæiske politikere at tale på USA's mest distingverede universitet - Harvard University - som ligger i Cambridge, Massachusetts, en forstad til Boston. Men idag er det en danskers tur. Uffe Ellemann-Jensen, rigets tidligere udenrigsminister, formand for Venstre og kandidat til statsministerposten, er blevet inviteret til at holde årets Paul-Henri Spaak Lecture om Europa.
Ellemann-Jensens vært er Harvards Center for International Affairs og tilhørerne en blanding af studerende og professorer. Normalt 150-200. Efter talen følger cocktails og middag i Harvard Faculty Club for de få udvalgte.
Udvælgelsen af hvert års taler sker på et bestyrelsesmøde i centret. "Sidste gang sagde formanden: Vi er trætte af at høre de gamle travere om Europas fremtid. Kan nogen foreslå en spændende taler," husker David Maybury-Lewis, professor i sociologi, til Information. "Så foreslog jeg Uffe Elle-mann-Jensen. Fra læsning af danske aviser har jeg altid haft indtryk af en statsmand med visioner om Europa. Én, der tør sige sin mening."
Titlen på talen: 'The New Europe: How to overcome 40 Years of Division.'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her