Læsetid: 3 min.

USA og Kina bryder isen

25. oktober 1997

Otte år efter kampvognene rullede ind på Tiananmen-pladsen i Beijing og massakrerede hundredevis af studenteroprørere er tøbruddet mellem USA og Kina blevet til forår

BOSTON
Eller sådan ser det i hvert fald ud, når Kinas præsident Jiang Zemin i morgen søndag indleder et ugelangt statsbesøg i De Forenede Stater, det første amerikansk-kinesiske topmøde siden afslutningen på den Kolde Krig.
Meget er ændret, siden præsident Yang Shangqun var i USA i 1986 og Deng Xiao Peng tog landet med storm under et statsbesøg i 1979.
"USA og Kina deler ikke længere en fælles fjende. Forholdet mellem de to magter er blevet komplekst," siger Jing Huang, Kina-ekspert og professor på Utah State University, til Information.
Fra et amerikansk synspunkt står menneskerettighederne i Kina, Tibet, Taiwan, Hongkong, medlemskab af WTO og handelsrelationerne øverst på dagsorden.
Kineserne er mere beskedne: Deres ønske er at blive anerkendt som en ligeværdig partner.
"Præsident Jiangs magtstilling er endnu ikke konsolideret. Han håber at etablere sig selv i amerikanske og kinesiske øjne som den øverste leder. Så meget lidt konkret vil komme ud af besøget, men det vil have en stor symbolsk værdi," siger Jing, som har truffet Kinas præsident fornylig og kalder ham en "intelligent, fleksibel, pragmatisk og ikke-ideologisk leder."
Statsbesøget er planlagt som en rundrejse i USA.
I alle storbyer har en aparte kombination af fagforeninger, menneskerettighedsgrupper med støtte fra venstre- og højrefløjen samt herboende kinesiske dissidenter organiseret demonstrationer.
Stjerner fra Hollywood vil protestere mod Kinas overherredømme i Tibet.

Tomme ord
Ingen Kina-iagttagere i USA forventer andet end tomme ord fra præsident Jiang i det prekære spørgsmål om overholdelse af menneskerettighederne, religionsfrihed i Kina og Tibet.
"Kineserne nærer begrundet mistanke om, at amerikanerne anvender dette emne til at slå dem i hovedet med. Se blot på Clintons slingrekurs. I 1992 kritiserede han George Bush for at være blødsøden. Men som præsident fortsatte han Bushs linie. Hvis Clinton havde stået fast, ville Kina have haft mere respekt for den vægt, USA lægger på menneskerettigheder," mener Jing Huang.
Clinton forsvarede i en tale i går sin Kina-politik med den begrundelse, at samarbejde er mere konstruktivt end konfrontation.
Det er et synspunkt, som deles af hele regeringen og Washingtons udenrigspolitiske elite, men ikke nødvendigvis af Kongressen. Nok vil præsident Jiang få en pæn modtagelse af republikanske ledere som Newt Gringich og Trent Lott, men mange menige i begge partier ser anderledes på tingene.

Ny supermagt
Kongressens skeptiske og til tider fjendtlige holdning til Kina er et udslag af amerikansk imperialisme i Stillehavet, frygten for Kinas voksende økonomiske indflydelse i det 21. århundrede og højrefolks følelsesbetonede engagement i emner som trosfrihed og abort. En eksplosiv blanding, som gør det ekstremt svært for præsident Clinton at føre en sammenhængende Kina-politik.
"Her har vi en ny supermagt på scenen, som modvilligt følger accepterede regler i internationale relationer. Kina spørger - hvorfor skal vi overholde regler, som vi ikke har vedtaget? I Beijing hader man, når USA kommer rendende for at fortælle Kina, hvordan det skal opføre sig," konstaterer Kina-eksperten Jing.

Handelsstrid
Spørgsmålet om Kinas medlemskab af den nye organisation for verdenshandel illustrerer dette skisma. USA modsætter sig Kinas krav om at blive optaget i WTO som et udviklingsland. Det ville nemlig betyde en længere overgangsperiode, hvor Kinas statsejede industri beskyttes mod konkurrence. I Beijing forstår man ikke, hvorfor andre 3. verdenslande har kunnet opnå dette privilegie, men ikke Kina.
I USA ønsker man frem for alt at undgå en gentagelse af de dyrekøbte erfaringer fra den Kolde Krig, hvor Japan benyttede sig af sin stilling som USA's allieret til at føre en protektionisk og merkantil handelspolitik. Af den grund forlanger USA, at alle handelsbarrierer fjernes, inden Kina optages i WTO, således at amerikansk eksport og investeringer kan flyde frit til Riget i Midten.
Selv om både Japan og EU fornylig er kommet overens med Kina om betingelser for indtræden i WTO, tyder intet på, at USA vil opgive sin modstand. Et eksempel på amerikanernes indbyggede frygt for at miste terræn til en rival i Stillehavet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her