Læsetid: 4 min.

V og K fører nervekrig før valget

9. oktober 1997

Hverken Venstre eller de konservative vil bide til bolle og forhandle tvungen opsparing med regeringen. De vil hellere spille sorteper

Venstre og Konservativt Folkeparti trækker tiden ud i nervekrigen om, hvem der skal have skylden for det kommende valg.
De to partiets ledere meddelte på et fælles møde i Amtsraadsforeningen i København i går, at ingen af dem ser nogen grund til hastværk i de kommende forhandlinger om Nyrup-regeringens lynindgreb mod det private forbrug.
"Det kan ikke være sådan, at man for otte dage siden ikke så behov for et indgreb, og nu hu-hej skal have et hasteindgreb. Det er ikke seriøst. Vi vil advare mod at lave noget i en fart, som kan tage opmærksomheden fra de grundlæggende problemer", sagde Venstres leder, Uffe Ellemann-Jensen på mødet.
"Der er ikke behov for så hurtigt et indgreb, og vi har ikke respekt for regeringens deadline. Regeringen har ikke forhandlet med os. Normalt ville en mindretalsregering have indkaldt oppositionens ledere til forhandlinger om et så stort problem i stedet for at melde ud med brask og bram. Så havde man kunnet se, om der kunne findes en løsning," siger Per Stig Møller (K).
De kunne altså ikke se nogen grund til at gå med på regeringens program, der forudsætter en løsning inden for de næste to uger. Tværtimod er der behov for "grundige drøftelser" hele vejen.

V: Valg snart
Dermed lægger Uffe Ellemann-Jensen og Per Stig Møller op til et avanceret spil sorteper.
Ifølge Venstres leder vil regeringen være tvunget til at udskrive valg en af de nærmeste dage. Ellemanns ræsonnement går på, at regeringen er bundet op på folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten den 28. maj, og dermed ikke kan placere et folketingsvalg i tiden op til. Og før folkeafstemningen er der overenskomstforhandlinger, som heller ikke kan sammenblandes med et folketingsvalg. Tilbage står så enten et valg udskrevet i dag, eller i december, efter kommunalvalget. I perioden efter EU-afstemningen mener Uffe Ellemann-Jensen at regeringen ville komme for tæt på september, hvor der allersenest skal udskrives valg. Og dermed ville SR-regeringen afskrive sig selv muligheden for at placere valget på et udvalgt, særligt gunstigt tidspunkt.

Begrænsede muligheder
Men samtidig spørger han retorisk, hvorfor Venstre dog skulle indgå i et forlig med regeringen om et indgreb: "Hvorfor skulle vi dog begrænse vores handlemuligheder ved at være bundet op på regeringens økonomiske politik få måneder inden et folketingsvalg."
Dermed er der sagt en del om regeringens muligheder for at finde en samarbejdspartner.
De to oppositionsledere beskrev situationen som et spil sorteper, hvor det for regeringen gælder om at give V og K skylden for at valget er blevet udskrevet.
"Så skal vi fremstilles som nogen, der ikke vil være med til noget", sagde Ellemann.
Det er tydeligvis et spil, der kan spilles af to parter. I hvert fald har både Per Stig Møller og Ellemann-Jensen lovet, at de vil være åbne overfor forhandlinger med regeringen. Men de slår begge fast, at den bærende del af regeringens foreslåede økonomiske pakke ikke kan bruges.
"Den bundne opsparing er en skatteforhøjelse. Og er det den rette måde? Vi risikerer at skade mere end vi gavner. Vi vil ikke hoppe på sådan en flyvsk tanke, men vil undersøge grundigt om det er den rette vej, og om der i stedet kan findes besparelser," siger Ellemann-Jensen.
"Bunden opsparing er en dårlig ide. Vores anbefaling, hvis der er brug for opsparing, er at præmiere den private opsparing i stedet. Lønskatten har ingen virkning. Lad os bruge gulerod i stedet for pisk," sagde Per Stig Møller.
Samtidig tildelte han regeringens økonomiske forslag karakteren mg. Og dét, syntes Per Stig Møller, er mådeligt, men ikke godt nok.
Begge de borgerlige partiledere fandt, at regeringens oplæg til økonomisk indgreb kunne forhandles, og begge parter ville møde op.
Til gengæld ser begge de borgerlige ledere helst, at der bliver tid til et grundigt - og dermed langvarigt - stykke udvalgsarbejde.
Forhandlingerne var endnu ikke programsat i går, men det ventes, at de starter fredag.
Skatteminister Carsten Koch har sagt, at indførelsen af en bunden opsparing i ATP kræver politisk enighed inden starten af næste uge. Efter de to oppositionslederes udmelding forekommer den tidsfrist urealistisk.
Men samtidig understregede den radikale leder, Marianne Jelved, at kravet om en bunden opsparing ikke var ultimativt for regeringen. Hun understreger, at det kun er målene og ikke midlerne, der er ultimative. Imidlertid vurderer flere kilder, at der rent faktisk er tale om det afgørende krav. Uden bunden opsparing peger pilen på valg i november.
Til gengæld lovede begge de to ledere i går, at de gerne ville være med til at finde statslige besparelser for langt mere end de to miliarder, som regeringen har vist sig rede til.
I går aftes indledte regeringen de første drøftelser om det økonomiske indgreb. Det skete i Finansministeriet med repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti. SF ser gerne, at indgrebets del om bunden opsparing kun kom til at gælde for folk med store indkomster.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her