Vaccinen mod kighoste virker ikke længere i Holland, og mange frygter en europæisk epidemi. Men selvom antallet af kighostesyge børn i Danmark er stigende, vækker det ikke bekymring på Seruminstituttet
Vaccine
Kighoste har i mange år været regnet for en nærmest ubetydelig børnesygdom. Vacciner har gjort, at der rapporteres meget få tilfælde af sygdommen hvert år, og godt nok kan den være generende for både det syge barn og de søvnløse forældre, men ligefrem dødelig har den kun været for en meget lille del af de sygdomsramte.
Nu er billedet måske ved at ændre sig: Holland har i de to sidste år oplevet en kighosteepidemi, som har medført flere dødsfald blandt småbørn, og også i Danmark er antallet af kighostesyge børn stigende.
I Holland skyldes epidemiudbruddet en mutation hos den sygdomsfremkaldende bakterie, Bordetella pertussis, som med mutationen er blevet i stand til at slippe uden om immunsystemet hos et vaccineret barn. Den farlige mutation er fundet i 90 procent af bakterie-stammerne i Holland, og efterhånden er den også dukket op i en række europæiske lande, bl.a. Finland, Italien, Frankrig og Tyskland. Det har fået frygten for lignende epidemier til at brede sig over hele Europa.
Panikken er dog ikke nået til Danmark. På Seruminstituttet i København frygter man ikke den muterede bakterie. Selvom antallet af kighostetilfælde er stigende, skyldes det ikke mutationen hos den hollandske bakterie. Den vaccine, man bruger i Danmark, er en anden end den hollandske, og er derfor stadig virksom - også overfor den muterede pertussis.
Ikke immune
Man har kendt til den farlige mutation i bakteriernes arvemasse siden starten af 80'erne, men det er først nu de vaccine-modstandsdygtige bakterier er blevet så udbredte i Holland, at det har ført til en epidemi.
I 1996 blev der rapporteret 2778 tilfælde af kighoste i Holland, mod 321 i 1995, og i år er man allerede over tallet for sidste år, selvom der er tegn på, at sygdommen er ved at klinge af. De fleste angrebne tilhører aldersklassen tre til ti år, en alder hvor børnene stadig burde være immune, hvis de er blevet vaccineret - men 89 procent af de sygdomsramte i år var vaccineret, da de blev syge.
Bordetella pertussis er således blevet i stand til at snige sig uden om det immunforsvar, som den hollandske vaccine bygger op i børnene.
Kighostebakterien lever udelukkende i menneskers luftveje, hvor den klæber sig til de fine 'hår', der sidder på overfladen af cellerne i halsen. Her udskiller den giftstoffer, som medfører en influenzalignende tilstand. Værre er det, at bakterieansamlingerne efter en til to uger danner så meget slim i halsen, at der udløses hosteanfald, der som bekendt kan være ret voldsomme. Så voldsomme, at små børn kan komme til at mangle luft, og i ekstreme tilfælde kvæles.
Et vaccineret barn burde i princippet ikke kunne blive udsat for det: Immunsystemet genkender sygdomsbakterierne eller deres giftstoffer, da det tidligere er stødt på bakterien eller stofferne - bare i en stækket udgave i form af vaccinen. Når bakterien er genkendt, kan kroppen starte bekæmpelsen af den.
Ifølge Johannes Schellekens fra det Hollandske Nationale Institut for Folkesundhed, slipper de hollandske bakterier for at blive genkendt af immunsystemet, fordi de er muteret i det gen, der producerer pertactin, et protein, som bakterierne bærer på overfladen.
En muteret Bordetella pertussis ser derfor anderledes ud, end de bakterier immunsystemet har lært at bekæmpe, og sygdommen får frit løb i kroppen.
Anden vaccine
Heldigvis for os danskere bruger man en anden vaccine herhjemme. Den er baseret på et af de centrale stoffer i pertussis, og vaccinen er derfor også virksom overfor de muterede bakterier, forklarer Else Smith, overlæge på Epidemiologisk Afdeling på Statens Seruminstitut.
Hun mener ikke, at der er fare for, at der skal opstå en mutation, der også gør bakterierne modstandsdygtige overfor den danske vaccine:
"Den nye vaccine, vi har taget i brug 1. januar i år, er en moderne vaccine, der er lavet i vores del af Verden i 90'erne - den matcher nutidens bakterier bedre end de tidligere vacciner".
Den stigning i antallet af kighostetilfælde, som man har oplevet de sidste otte måneder i Danmark skyldes således ikke den hollandske mutation, og Else Smith vil da heller ikke betegne den danske situation som en epidemi:
"Vi har da konstateret en stigning fra 146 tilfælde i tredje kvartal i '96 til 449 i samme kvartal i år, men det kan blot være en af de svingninger, vi med års mellemrum altid har oplevet med kighoste."
Samtidig understreger Else Smith at man jo aldrig er 100 procent dækket ind med en vaccine. Kighostevaccinen har en effektivitet på 50 procent efter to vaccinationer og 75-80 procent efter tre. Derudover varer vaccinen heller ikke evigt: efter cirka tre år begynder effekten at aftage.
Danske børn får med det nye vaccinationsprogram sprøjter, når de er tre, fem og 12 måneder gamle, og allerede i skolealderen falder immuniteten altså betydeligt.
Altsammen årsager til, at man aldrig helt kan slippe af med sygdommen.
Teenagere vaccineres
Alligevel er der nok ikke nogen, der regner med, at vi igen kommer til at opleve tilstande, som før de store vaccinationskampagner, der fandt sted i den vestlige verden i 50'erne og 60'erne. Dengang var kighoste en frygtet børnesygdom, som krævede mange dødsofre.
I de senere år har man dog også i USA og Canada oplevet, at sygdommen gang på gang er opblomstret, og man overvejer nu at tage mere drastiske midler i brug.
Det amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebygning (CDC) har lavet undersøgelser, der viser, at op mod 900.000 voksne amerikanerne hvert år lider af kighoste. De opdager bare ikke, at de er syge, men tror, at de har influenza eller forkølelse!
Derfor overvejer CDC nu at begynde at vaccinere teenagere. Man vil forhindre, at skolebørnene uforvarende kommer til at bringe sygdommen med hjem, da skolebørn ofte har mindre søskende i den udsatte alder. I øjeblikket gennemfører amerikanerne forsøg, der skal vise, om teenagervaccinationen også har den ønskede effekt.
I Danmark har man også overvejet, at give en vaccine nummer fire, således at også de yngste skolebørn får immunitet, men Else Smith forklarer, at det "indtil nu har været den primære holdning, at beskytte de børn, hvor det er en farlig infektion".
Hun mener, at kighosten i Danmark bliver holdt i skak af et samspil mellem vaccinen, medicin, opmærksomme læger og børnefamilierne, der reagerer hurtigt, når symptomerne på den ubehagelige sygdom viser sig.
Det ville måske også være dårligt investerede penge, hvis man i vestlige lande vaccinerer hele befolkninger - både voksne, teenagere og børn - for at få bugt med de sidste promiller sygdom, når en lang række lande i Den Tredje Verden end ikke vaccinerer småbørn. På verdensplan regner man med, at den i Vesten relativt ufarlige sygdom årligt rammer 51 millioner børn, og koster 600.000 livet.
