Læsetid: 4 min.

Vækstfremmere måske på vej ud

8. oktober 1997

Ministeren mener det er forkert at sætte antibiotika til svinefoder, og Landbrugsraadet erkender sit imageproblem, men de vil have faglig dokumentation før de handler

Selv om der ikke er nogen akut risiko for menneskers sundhed vil Landbrugsraadet alligevel overveje at få forbudt tilsætningen af antibiotika til fedesvinenes foder. Det sagde Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, i går til Information.
Han erkender, at brugen af vækstfremmere skader landbrugets image. "Hvis det passer, at der kun er tre kroners gevinst ved at bruge vækstfremmere, så vil vi overveje at få dem afskaffet helt. Vi vil forsøge at få landbrugsministeren til at få gennemført et forbud på EU-plan," siger Peter Gæmelke.
Gæmelke, som selv er svineavler, holdt op med fodre sine egne svin med antibiotika for to år siden, siger han. Han bruger en såkaldt grøn foderblanding (med grovfoder) i stedet.

Lille økonomisk gevinst
Oplysningen om de tre kroner stammer fra den mand i landbrugets egne organisationer, der bør vide det, nemlig formanden for Landsudvalget for Svin, gårdejer Lindhardt Nielsen.
I en gennemsnitlig god besætning vinder man kun tre kroner (ud af afregningsprisen på ca. 800 kr.) ved at sætte vækstfremmere til fedesvinenes foder, siger Lindhardt Nielsen til Information. Men han tilføjer, at den økonomiske gevinst ved at tilsætte vækstfremmer til smågrisenes foder er større, ca. otte-ni kroner, så den samlede gevinst kommer op på 12 kroner. I alt bruger svineavlerne cirka 300 kr. på foder pr. produceret gris.
Svineavlernes forbrug af antibiotika og andre vækstfremmere har været faldende, men i 1996 steg det igen - til 105 tons om året. I første halvdel af 1997 blev der brugt 60 tons antibiotika og tilsvarende stoffer, meddelte Fødevare- og Landbrugsministeriet i går.
Hvis man vil undgå en risiko for at spise bakterier, som kan give resistens mod medicin, der bruges på mennesker, kan man enten afholde sig fra at spise svinekød eller holde sig til økologisk kød eller kød af mærket Gourmet.
Fødevare- og landbrugsminister Henrik Dam Kristensen mener ikke, man bør bruge antibiotika til raske dyr.
"Er de farlige, så bliver de forbudt," sagde han i går til Ritzaus Bureau. "Vi undersøger de vækstfremmende stoffer et for et. Hvis det viser sig, at de kan føre til resistens hos mennesker, må vi forbyde dem både i Danmark og EU. Men hvis vi forbyder uden at have ordentlige videnskabelige begrundelser for det, kan vi ikke overbevise de øvrige EU-lande om, at det er det rigtige at gøre," fortsætter han.

32 tons Tylosin
Debatten i går handlede især om den mest anvendte vækstfremmer, Tylosin, som svineavlerne brugte næsten 32 tons af i første halvdel af dette år. Vækstfremmerne virker på den måde, at de slår nogle af bakterierne i grisenes tarm ihjel, så føden optages bedre. Samtidig bliver ni ud af ti af de tilbageværende bakterier i grisene resistente over for Tylosin.
En del af disse bakterier følger med over i fødevarerne. Og det er et problem, fordi mennesker, der ikke kan tåle penicillin, bliver behandlet imod f. eks. lungebetændelse og urinrørsbetændelse med et antibiotikum, der hedder Erytromycin. Og det ligner i høj grad Tylosin.
Hvis de modstandsdygtige bakterier, der optages gennem fødevarerne, overfører deres resistens til sygdomsfremkaldende bakterier i mennesker, risikerer man altså, at medicinen ikke virker.
"Den risiko er til stede. Vi har vanskeligt ved at føre et egentligt bevis for det, men en sådan overførsel kan gøre det vanskeligere at behandle patienter," sagde overlæge Niels Frimodt Møller, Statens Seruminstitut i går til tv-programmet Journalen.

Ingen akut krise
Der er dog ikke tale om nogen akut trussel mod folkesundheden, understeger dyrlæge Flemming Bager over for Information, efter et møde i går mellem læger fra Seruminstituttet og dyrlæger og andre eksperter fra Veterinær- og Levnesmiddeldirektoratet og Statens Veterinære Serumlaboratorium.
"Problemet med Avoparcin, den vækstfremmer, der blev forbudt i 1995, var, at der blev skabt resistens imod stoffet Vancomycin, som er et lægemiddel, der er sidste tilflugt. Sådan er det ikke med Erytromycin. Der er masser af andre stoffer, der kan erstatte det som lægemiddel."
"Så der er ingen krise," siger Flemming Bager. "Men det er ikke et argument for at bruge vækstfremmere. Jeg synes, det er principielt diskutabelt at gøre fødevareproduktionen afhængig af den slags hjælpestoffer. Og dyreværnsfok har jo også påpeget at tilsætningen af antibiotika til foderet er med til at afhjælpe symptomer på at dyrene vantrives når de går for tæt. Landmændene svarer at dyrene har det fint, for de vokser glimrende. Men det skyldes jo i et vist omfang den antibiotika, der tilsættes."
Alle de berørte topfolk i landbruget sagde i går at de går ind for et forbud, stof for stof, hvis der kommer nye oplysninger frem om at stoffet er farligt. Men de mente ikke, at der er kommet sådanne nye oplysninger frem. Derfor vil de i stedet fortsætte den nuværende oplysningskampagne for at få svineavlerne til at bruge mindre antibiotika.
Både Flemming Bager fra Zoonosecenteret ved Statens Veterinær Serumlaboratorium og Niels Nielsen fra Veterinær og Fødevaredirektoratet siger, at oplysningerne ikke er nye: "Men det er et problem, at man har fraveget reglen om at lade være med at bruge stoffer, der er kemisk beslægtede på både dyr og mennesker," tilføjer Niels Nielsen. Det samme siger formanden for Landsudvalget for Svin, Lindhardt Nielsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her