Læsetid: 4 min.

Et vaskeægte eventyr

2. oktober 1997

Ib Michaels nye roman Prins har det hele og mere til.Et originalt værk, der kombinerer det uforenelige

NY BOG
Kan De, fortræffelige læser forestille Dem Sommerglæder af Herman Bang forenet med Helten af Harald Kidde? En sammensmeltning af Morten Korch og Vagn Lundbye?
Kan yndere af digterisk magi i fantasien høre William Heinesen berette i kor med Garcia Márquez?
Kan man tænke sig en veldokumenteret skrøne? En realistisk myte? En religiøs folkekomedie? Det bliver man nødt til at være i stand til, i hvert fald fra og med i dag. For Ib Michaels nye roman Prins har det hele og mere endnu.
Værkets 30 kapitler, som på god gammeldags vis bærer fortællende overskrifter, har to hovedpersoner, en helt og en fortæller.
Den første, Malte, er 12 år gammel, mangler en far, er ensom og sær. Den anden, hvis identitet først røbes til allersidst, mistede i ung alder sin mor og har i små hundrede år ventet som lig i en grønlandsk bræ, indtil et isbjerg brækker af og langsomt smeltende flyder ud i Atlanterhavet, hvor hans solide mahognikiste sluttelig efterlades på en nordsjællandsk strand.
Her bliver den fundet, selvfølgelig af problembarnet Malte, sommeranbragt på en fin pension. Og her sættes en handling i gang, der skridt for skridt fører drengen ud af hans psykiske isolation, samtidig med at fortælleren lukkes ud af sin hundredårige ensomhed og når frem til det punkt, hvor hans historie kan - ikke forløses lykkeligt, og da slet ikke gøres om, men i det mindste slutte og dermed tillige: fortælles.
I omegnen af disse to tæt sammenvævede forløb færdes en læge og en apoteker, en fyrmester og en præst, en bonde og en viktualiehandler, en stuepige med sin elsker, som både er charlatan og geni. Ja, for at det ikke skal være løgn, møder vi også en runken heks, der som spæd blev hjemført fra Østgrønland og adopteret af en rigmand, der begyndte som fattigrøv, men takket være sin tæft for rav endte som skibsmagnat.

Vaskeægte eventyr
Kort sagt: et vaskeægte eventyr, iscenesat som folkekomedie. Men over romanens lille verden svæver på magisk vis fortællerens ivrigt omkringfarende ånd, som inkarnerer sig i alle de former, forfatteren og han selv har brug for. Visse kapitler fortælles fra det indre af en sten, andre fra maven på en ræv, og så snævert forbindes fortællerstemme og handlingsforløb, at læseren længe bæver ved udsigten til, at rævens bevægelser skal forhindre beretteren i at bistå helten med råd og dåd.
Læseren tror vel en tid, at bogens allestedsnærværende og uhyggeligt indsigtsfulde fortæller må være en slags usalig ånd, en kropsløs og ulegemlig engel. Men gennem Maltes møjsommelige opklaringsarbejde - som Ib Michael med fin sans for suspense blokerer og besværliggør mest muligt - når den svævende stemme omsider frem til den krop, døden engang skilte den ud fra.

At begynde påny
Man må undervejs finde sig i adskilligt, der for en dagklar fornuft tager sig urimeligt ud: genoplivning af en død, aura-eksplosioner, betydningsladede sammenfald af en art, der kun ses i romaner.
Men fordi Ib Michael har sat hele sin indbildningsevne og hele sit sprogmusikalske register ind på at give romanen virkelighedsillusion og ordkrop, overgiver man sig betingelsesløst.
Unge læsere kan begynde her, ældre formentlig få adgang til nye begyndelser.
Værket åbner med en vision så smuk, som kun Ib Michael kan forme dem, når han er bedst.
En kæmpemæssig isblok river sig som ved en fødsel løs fra sit gletscherophav og flyder med hundrede takker og tinder ud over det vildsomme hav, indtil der til slut kun er tre spidser til bage, mastetoppene på den grønlandsfarer, hvor fortælleren var kaptajn og hvor han dvælede i sin kasse, indtil han kunne drive hjem.
At lige netop 97 tårne skal smelte, indebærer, at værket som del af sin ambition har at skildre det 20. århundrede - i bevægelsen mod forstandens og teknologiens uhellige sakralisering og fantasiens indre forkrøbling, med epokens forræderi imod vort ophav, naturen, og med penge- og magtmaskinens knægtelse af menneskers evne til stille vækst.

Luciferisk indsigt
Over for denne epokegørende vision sætter Ib Michael et budskab, der er lige så gyldigt, som det kan synes enkelt, "at jo stærkere man stormer med lykken, jo bedre bærer den."
Ved lykke kan her forstås eventyrets forestilling om, at den, der var prins, engang skal blive konge, om ikke over verden, så dog over sit eget liv. Skal dette lykkes, kræver det et samspil af både ondt og godt, den enkelte bærer i sig såvel en lysets arving som en mørkets fyrste.
Når Ib Michael får fragtet denne eksistentielle indsigt velbeholdent igennem romanen, beror det mærkværdigvis på, at han har turdet gøre denne umådeholdent kulørt
Men man mærker også i Prins en lethed tilvejebragt gennem et personligt generalopgør i dén selvbiografiske trilogi, der udkom 1991-95.

På skuldrene af de gamle
Et sted i bogen hedder det, at luftåndens englesyn baserer sig på forudviden: "al tid er kun et ekko af noget der allerede har fundet sted."
Dette betyder, litterært, at digteren med sindsro kan stå på skuldrene af visse udvalgte gamle. Heinesen og Marquez er nævnt, men man kan også hæfte sig ved, at Malte i sommerens løb stifter bekendtskab med En verdensomsejling under havet, Robinson Crusoe og Kaptajn Grants børn, klassikere for voksne og børn, digterværker, der på yderst underholdende vis vovede et livtag med så store sager som det onde, det andet og det fatale tab.
Prins udsendes på 25-årsdagen for folkeafstemningen om Danmarks indlemmelse i det EF, der ganske efter planen udvikledes til EU. Et sammenfald med mening i, for så vidt som værkets geografiske orientering virker udpræget nordatlantisk, samtidig med at dets iboende drøm om kærlighed og indre vækst er almenmenneskelig, åben.

*Ib Michael: Prins. Roman. 332 s. Kr. 275,00. Gyldendal. Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu