Læsetid: 5 min.

Venstres to-frontskrig

15. oktober 1997

Anders Fogh Rasmussen og Venstre genåbner front mod Socialdemokratiet i flygtninge- og retspolitikken. I den liberale baghave er Pia Kjærsgaard klartil at gå på rov

Anders Fogh Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen kan ind til videre gnide sig i hænderne. Med deres ja til Poul Nyrup Rasmussens økonomiske indgreb fik de afværget et valg og aller vigtigst; den følgende debat om regeringens økonomiske politik. Når økonomien ikke er på dagsordenen, så er den politiske scene på Christiansborg igen præget af den mere holdningsprægede debat, Venstre står for.
Anders Fogh Rasmussen siger til Information, at Venstre først og fremmest vil lægge vægt på tre områder i det kommende års politiske debat. Det er udlændingepolitikken, det er kampen mod vold og kriminalitet og det er forsøget på at højne den faglige kvalitet af uddannelserne.
Der bliver god tid til at diskutere de tre emner. Anders Fogh Rasmussen mener, at det kommende folketingsvalg enten kommer i januar som en konsekvens af et sammenbrud i forhandlingerne om finansloven, eller at det vil vente til Poul Nyrup Rasmussen skal udskrive valget til september næste år. Selv tror han mest på septembervalget, fordi finansloven indtil nu ikke rummer de store politiske udfordringer af det borgerlige Danmark. Hvis ikke statsministeren fremprovokerer et valg i utide, så har Venstre ifølge Anders Fogh Rasmussens politiske kalender et langt år til at markere sig på de holdningsprægede spørgsmål, partiet med stor succes har profileret sig på.

Den underliggende politiske dagsorden på Christiansborg handler derfor om, hvem der får held til at bestemme temaet for det kommende folketingsvalg.
Bliver det Venstre med de holdningsprægede emner, eller bliver det Socialdemokratiet og deres projekt 'Danmark som foregangsland', hvor partiet hæver de røde faner i kamp for velfærd og miljø i Danmark og på det internationale plan.
Dermed tegner der sig en grundkonflikt om det kommende års dagsorden, mellem Socialdemokratiets dramatiske behov for at stable en klassisk højre-venstre konflikt på benene, og Venstres forsøg på at formulere dagsordenen for en ny kulturelt båret og holdningsmæssig politik.
Indtil nu har Venstre og Anders Fogh Rasmussen været mere i overensstemmelse med vælgernes vandringer end Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft har. Det skyldes først og fremmest, at den klassiske højre-venstre modsætning ikke rigtig dækker vælgernes holdninger - og slet ikke deres vandringer fra Socialdemokratiet og til Dansk Folkeparti.
Forskningschef Henrik Dahl, analyseinstituttet ACNielsen AIM siger til Information, at "de politiske partier ikke artikulerer hovedmodsætningen blandt vælgerne. I dag er højre-venstre skellet ikke det vigtigste. Det vigtigste skel ligger på det kulturelle og holdningsprægede område."
I den debat er Venstre et hestehoved foran Socialdemokratiet.

Det åbne spørgsmål er imidlertid, om Anders Fogh Rasmussen og Venstre har held til at fastholde sit forspring. Problemet er, at Anders Fogh Rasmussen og Venstre har været så optaget af frontkrigen mod Socialdemokratiet, at de har overset, at Pia Kjærsgaard lige så stille har åbnet en front mod Venstre i det liberale partis egen baghave.
I modsætning til Venstre, så leverer Pia Kjærsgaard den rene vare i debatten om stramninger i flygtningepolitikken. Her kan og vil Venstre ikke være med.
"Vi agter ikke at diskutere flygtningepolitik med højrepartierne," siger Anders Fogh Rasmussen og lægger op til, at de to højre-partier kommer til at levere stemmer til de stramninger, som Venstre forhandler på plads sammen med de konservative.
Måske er det ikke godt nok for de vælgere, der vil have den rene vare.
"Venstres markante profil på flygtningepolitikken kan komme til at virke som en boomerang, fordi Venstre forsøger at overtage et andet politisk partis hovedsag," siger politologen Jørgen Goul Andersen, der er professor ved Aalborg Universitet.
Det kan vise sig, at Anders Fogh Rasmussen spiller højt spil med den markante satsning på de holdningsprægede politikområder. Det er imidlertid svært at se, at Venstre har ret mange alternativer. Hvor partiet i en årrække havde held med at fremstå som vogteren af den økonomiske ansvarlighed, har Socialdemokratiet med Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft i spidsen med stort held overtaget den dagsorden.
Og så er Venstre nødt til at profilere sig på nye kulturelle og holdningsmæssige områder.

Henrik Dahl fra ACNielsen AIM er en af dem, der med størst held har forklaret det nye politiske mønster i dansk politik. Ud fra interviews med 3000 danskere, har forskningschef Henrik Dahl udviklet de såkaldte værdikort, der trækker forbindelseslinjer mellem alt fra madvaner og musiksmag til det foretrukne politiske parti.
Resultatet bliver fire forskellige grupper i det danske samfund, der til sammen udgør mere end firs procent af befolkningen. Her skiller holdningen for og imod forandringer lige så meget som en pragmatisk eller en idealistisk tilgang til politik.
*Der for det første en gruppe af pragmatikere, der ønsker forandringer. Gruppen er stor og udgør 31 procent af befolkningen. Den omfatter personer, der tror på deres egne ideer, satser på viden, karriere og forbrug og ser optimistisk på mulighederne med den ny teknologi. Der er en overvægt af veluddannede og vellønnede i gruppen, hvor partiet Venstre for alvor henter sin støtte.
*Den næststørste gruppe består af idealister, der er for forandringer. De udgør 21 procent af befolkningen og ligner de pragmatikere, der er for forandringer. Idealisterne er åbne for ny teknologi, de tror på deres egne muligheder i tilværelsen, men tror på fællesskab og vægter miljøbevidsthed mere end forbrug. Også her er der mange veluddannede. SF og de radikale henter stemmer i denne gruppe.
Tilbage er de to grupper, der er modstandere af forandringer:
*De pragmatiske modstandere, der lægger vægt på traditioner, foretrækker at alt er som det plejer, sætter pris på økonomisk tryghed og er skeptiske over for indvandrere. Gruppen tæller 16 procent af danskerne og rummer mange lavt uddannede. Fremskridtspartiet, Dansk
*Den fjerde og sidste gruppe udgør tolv procent af befolkningen og tæller idealister, der er imod forandringer: Også denne gruppe lægger vægt på traditionerne og det nære miljø. I gruppen her befinder der sig mange socialdemokratiske vælgere med en dårlig uddannelsesbaggrund.
Henrik Dahls værdikort forklarer, hvorfor socialdemokratiske vælgere uden afgørende holdningsbrud kan flytte deres kryds til Dansk Folkeparti. Der er tale om en bevægelse mellem to grupper i befolkningen, der begge frygter forandring.
Værdikortene forklarer også, hvorfor Anders Fogh Rasmussen kan få problemer med sin politiske strategi for det kommende år. Ved at kræve stramninger af flygtningepolitik, retspolitik og uddannelsespolitik henvender Venstre-politikeren sig til vælgere, der frygter forandringer, mens Venstre naturligt har base blandt vælgere, der ser tidens forandringer i et positivt lys.
Venstres store fordel er, at den socialdemokratiske hovedmodstander ikke har udviklet et aktivt og selvstændigt svar på de kulturelle og holdningsmæssige problemer, som Pia Kjærsgaard og til dels også Venstre leverer løsningerne på. Anders Fogh Rasmussen kan derfor undgå, at der for alvor åbnes en front mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Holder den situation, har Venstre taget det første stik hjem i kampen om det politiske tema, der kan afgøre det næste folketingsvalg.
Svagheden er, at Venstre kan afgive vælgere til de radikale, der som Venstre står for forandringer af velfærdssamfundet. Indtil nu har de radikale været ene om at repræsentere et alternativ til den stramme flygtningepolitik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu