Læsetid: 6 min.

Alle venter på et tal fra USA

3. oktober 1997

EU-kommissionen har vinket med en vognstang til Bill Clinton: Hvis du vil redde verden fra klimakatastrofer, så er det nu. Hvor meget vil verdens største energiforbrugere
beskære deres udslip?

Kampen om det globale klima spidser til. Den amerikanske sammenslutning af virksomheder i olie- kul- og bilindustrien, the Climate Change Co-alition, har optrappet sin annoncekampagne imod nedskæring af det amerikanske CO2-udslip. Alene i løbet af de seneste seks uger har denne lobbyorganisation brugt 100 millioner kroner på TV-spots, skrev den britiske avis The Guardian i onsdags.
Reklamerne skulle overbevise amerikanerne om, at truslen mod verdens klima er vildt overdrevet - og at Bill Clinton vil sende benzin- og varepriserne på himmelflugt, ødelægge USA's konkurrenceevne og nedlægge millioner af gode amerikanske arbejdspladser, hvis han holder, hvad han lovede i FN i juni: At USA vil støtte en forpligtende traktat om "betydningsfulde nedskæringer" på klima-topmødet i Kyoto i december.
Det ser dog ikke ud til at reklamerne har virket. En meningsmåling, der blev offentliggjort i USA mandag, viste faktisk et flertal på 72 procent for idéen om, at "verdens nationer enes om at skære CO2-udslippet ned med 20 procent i år 2005." 20 procent i år 2005 er det vidtgående krav, der stilles af sammenslutningen af små, truede østater (AOSIS), af Greenpeace og af Verdensnaturfonden, som finansierede meningsmålingen. Ingen forventer at Kyoto-mødet vil nå så langt.
Det hører dog med til den historie, at 49 procent i samme meningsmåling sagde nej til højere benzinpriser, også selv om de blev spurgt om en beskeden stigning på 10 cents pr. gallon (ca. 15 øre pr. liter).

Clinton fik i tirsdags støtte fra 1.500 videnskabsfolk fra 60 lande, heriblandt 98 af de 138 nulevende naturvidenskabsfolk, der har fået Nobelprisen. Deres appel til alle verdens regeringschefer blev overrakt til Bill Clinton af nobelpristageren Henry Kendall, der er formand for foreningen af engagerede forskere, Union of Concerned Scientist.
"Der er ingen tvivl om konklusionen fra det videnskabelige samfund," sagde Kendall.
"Truslen fra den globale opvarmning er reel, og der er brug for øjeblikkelig handling. Det er en alvorlig fejl, hvis man tror, vi kan blive ved med at trække tiden ud."
For mere end fire år siden udsendte videnskabsfolkene en tilsvarende appel. Siden da er der kun sket "smerteligt utilstrækkelige fremskridt" og nogle af de alvorligste problemer er blevet værre, skriver de.

Men Clintons modstandere ruster sig også op til den store konference, der skal afholdes i Det hvide Hus i begyndelsen af næste uge.
Annoncekampagnerne tager til og økonomiske analyseinstitutter fremstiller skrækscenarier som for eksempel rapporten fra Economic Strategy Institute i tirsdags som forudså en voldsom tilbagegang især for den kemiske industri og stålværkerne, hvis klimapolitikken fører til en beskatning af de kulbaserede brændsler i USA - men ikke i de udviklingslande, USA konkurrerer med om produktionen af plastic, landbrugskemikalier og stål.
I går holdt præsidenten møde med cheferne for de tre store bilfabrikker, General Motors, Ford og Chrysler. Bilfabrikanternes ærinde var først og fremmest at udtrykke deres "dybe forbehold" over for en bindende aftale i Kyoto, sagde talsmanen for Ford, Bill Day, på forhånd til nyhedsbureauet Reuters.
Tidligere på ugen afholdt senatets energiudvalg en høring, hvor repræsentanter for minearbejdernes fagforening og det konservative Cato Institut ifølge Reuters bevidnede, at en klimatraktat i Kyoto vil koste USA mere end 1,5 millioner arbejdspladser i år 2005, begrænse nationens elforsyning og beskære nationalproduktet med op til 17 billioner (!) dollars fra år 2005 til år 2015.
Hvordan pokker de så kan regne det ud, når de hverken kender måltallet eller virkemidlerne.
I Australien afviser regeringen kategorisk at gå med til nogen forpligtende begrænsning i Kyoto. Den kalkulerer tværtimod med en stigning på 40 procent i det australske udslip.
I Canada afviser regeringen også at forpligte sig.
Og fra værtslandet Japan kom i går en lakonisk melding til de internationale nyhedsbureauer om, at embedmænd skulle have sagt, at regeringen kun vil forsøge at nå frem til en reduktion af drivhusgasserne på fem procent i år 2010 - sammenlignet med niveauet i 1990.

Offentliggørelsen af EU-kommissionens rapport om det europæiske fællesskabs holdning var timet til at påvirke beslutningsprocesserne i USA og Japan.
"USA bør fremkomme med en konstruktiv og ambitiøs holdning til nedskæringen af udslippene," sagde miljøkommissær Ritt Bjerregaard. Og Japan bør "etablere sit lederskab med henblik på at sikre Kyoto-konferencens succes."
EU har spillet ud med reduktioner på 15 procent i år 2010 og mindst halvdelen i år 2005. Og i den nye rapport har Kommissionen beregnet, at de direkte omkostninger kun vil være i størrelsesordenen 0,2 til 0,4 procent af EU-landenes nationalprodukt i år 2010.
Den samlede økonomiske virkning kan endda lige så godt blive et plus på 1 procent som et minus på 1,5 procent i forhold til den vækst på i alt 35 procent, Kommissionen forventer, at landene vil realisere inden da.
EU-rapporten påviser altså, at den europæiske målsætning ikke er så urealistisk, som USA og de andre OECD-lande påstår. Heller ikke selv om præmissen er en kraftig økonomisk vækst med dertil hørende energiforbrug.
Direktør Jørgen Henningsen fra EU's miljødirektorat sagde samtidig, at EU ifølge de seneste tal vil opfylde målsætningen om at stabilisere sine udslip af CO2 i år 2000. Det skyldes dog først og fremmest Storbritanniens skift fra kul til naturgas i kraftværkerne, Tysklands sanering af udtjente værker og fabrikker i det tidligere DDR samt at atomreaktorerne i Frankrig har produceret mere strøm end ventet.

Men EU's udspil har en væsentlig svaghed. Enigheden er opnået i kraft af en indbyrdes byrdefordeling. Groft sagt er det Tyskland, der skal trække det største læs, mens visse lande kører friløb, og Portugal ligefrem får lov til at forøge sine udslip med op til 40 procent.
Det er med til at forpeste de internationale forhandlinger. For hvis Portugal og andre lande i Sydeuropa skal have lov til at forøge deres udslip, hvad så med andre lande på tilsvarende udviklingsniveau?
Og hvis EU's femten medlems-lande, der ofte er kaldt de rige europæiske landes klub, kan indføre sådan en byrdefordeling, hvorfor skulle andre lande så ikke kunne gøre noget tilsvarende?

To af de amerikanske hovedkrav går netop på disse to punkter:
* Det amerikanske senat har enstemmigt vedtaget, at USA ikke vil godkende en traktat, hvis ikke den forpligter udviklingslandene.
Det er ganske vist i direkte modstrid med hele ideen bag topmødet i Kyoto. Ideen, der blev fostret på parternes møde i Berlin for to år siden, går ud på at i-landene, som har forårsaget den menneskeskabte stigning i atmosfærens indhold af drivhusgasser, skal gå foran med forpligtende nedskæringer af deres egne udslip. Siden skal u-landene følge efter.
Men i USA er frygten for konkurrence fra Syd-amerika og de asiatiske vækstlande så udbredt, at ingen amerikansk regering kan slippe helskindet fra en aftale, der ikke forpligter lande som Brasilien, Sydkorea, Malaysia, Kina, Indien osv. i et eller andet omfang.
Det kan blive meget svært, hvis EU insisterer på at den sydeuropæiske free-rider-aftale er et internt anliggende.
*USA insisterer på, at der skal åbnes mulighed for international byrdefordeling. Både ved at et land kan få godskrevet energibesparende investeringer, der foretaget i et andet land (joint implementation) og ved omsættelige forureningstilladelser.
Det har EU-landene sagt nej til. For det vil, som energi- og miljøminister Svend Auken har udtrykt det, betyde, at man kan købe et andet lands bedste muligheder for at skære ned på sine udslip - billigt.
Men hvordan argumentere for at alle lande skal have ensartede forpligtelser, hvis man i realiteten gør forureningen frit omstættelig inden for EU's egne grænser?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu