Læsetid: 4 min.

Verden kan ikke længere bære børnearbejde

29. oktober 1997

Mens børnene elektronisk udtrykker deres fordømmelse af børnearbejde, er de voksne samlet i Oslo for at afskaffe det

Oslo
"Jeg synes, at folk, som tvinger børn til at arbejde, er grådige efter penge, når de ikke betaler børnene noget som helst. De skulle følge loven imod, at børn arbejder gratis," skriver Tracy Roett, 14 år og fra Barbados.
"Tracy, jeg synes, at du har ret, og folk der betaler børn uretfærdigt skulle sættes i fængsel," svarer Noor Denner, der også er 14 år og fra Barbados.
Diskussionen er én blandt mange både forsigtige og mere bombastiske ytringer fra børn om børns rettigheder, som kan læses på UNICEF's website på internet, Voices of Youth.
FN's børnefond har sat tre computere op på den internationale konference om børnearbejde, som finder sted i Oslo i denne uge. Her kan de omkring 300 voksne deltagere følge med i, hvad verdens børn selv mener om emnet.
Der er imidlertid ikke kø foran computerne. Så godt som alle deltagerne sidder på lige stolerækker inde i konferencesalen og udgør en næsten ens masse. Nogle af kvinderne bærer tørklæde, andre har en rød prik i panden, nogle har blond pagehår og andre sort afro. Men næsten alle har det samme mørke tøj på. Mændene bærer jakkesæt, og kvinderne har nederdele og jakker på. De kommer alle fra den samme landsby, den globale, og de lyder umiddelbart meget enige, når de taler om, hvordan man udrydder børnearbejde.

Børn skal være i skolen
De er kommet langt forbi snakken om, hvad børnearbejde er, og hvor udbredt det er. De diskuterer ikke, hvad en otte-årig dreng på en fyrværkerifabrik i det sydlige Indien har behov for sammenlignet med en pige, der hjælper sin familie med at dyrke afgrøder i Colombia.
For at få udryddet børnearbejde i hele verden forsøger den internationale konference at finde frem til nogle strategier, som verdens lande forpligter sig til at følge.
Men er det ikke svært at beslutte én strategi i verden, når børnene arbejder af forskellige årsager, i forskellige erhverv og i et forskelligt antal timer om dagen?
"Nej, for den fundamentale strategi er, at børnene skal være i skolen. Det er ligegyldigt, om de har husarbejde, arbejder i landbruget eller industrien. Princippet er, at de skal være i skolen. Det er der, man må starte, og så trækker man på en forebyggende måde børnene væk fra alle de andre ting," siger Morten Giersing, chef for UNICEF's kommunikationsafdeling i New York.
Det er et overordnet princip, som alle lande bifalder. Derimod kan der opstå en konflikt omkring et andet område, siger Morten Giersing.
FN's børnekonvention siger, at aldersgrænsen for arbejdende børn skal være på 18 år, ILO mener 15 år, og lande fra den tredje verden vil have tallet endnu længere ned.

Børn skader image
Men generelt er de, som kæmper for afskaffelse af børnearbejde, nået langt, mener Morten Giersing.
"Den opmærksomhed, der er skabt omkring børnearbejde, betyder, at en stor del af arbejdsgiverne og deres organisationer ser, at det er til skade for dem selv, hvis ikke de får børnene ud. Reaktionerne i den vestlige verden er så voldsomme, at deres image ikke på længere sigt kan bære det", siger han.
Det er en holdning, der blev bekræftet i Danmark i starten af oktober, hvor Dansk Industri inviterede sine medlemmer til en konference om handel og menneskerettigheder.

Ond cirkel
Men også regeringer rundt om i verden har indset, at de må gøre noget ved problemet, hvis de vil komme i en mere avanceret økonomisk situation.
"I Bangladesh, Pakistan og Indien er regeringerne begyndt at erkende, at de må investere i deres børn. Det at have en masse børnearbejdere er en ond cirkel. Man ødelægger muligheden for at få en masse mennesker, der bliver uddannede og som kan levere et mere kvalitetsbetonet arbejde, som samfundet kan blive rigere af," siger Giersing.
Men på trods af at flere og flere fattige lande laver love, som forbyder forskellige slags børnearbejde, så er der stadig mange børn, der bruger deres dag på jobbet i stedet for i skolen.
Ifølge UNICEF er børnearbejdere børn, der arbejder for meget til, at de har tid til at gå i skole og til at være børn. Fonden siger, at der på verdensplan er 250 millioner. Andre organisationer mener, at tallet er næsten dobbelt så stort.
På internet har 16-årige Abrahamyan Ann fra Armenien blandet sig i debatten om børns rettigheder.
"Jeg tror ikke, at folk kan gøre noget for at hjælpe børnearbejdere. Det må regeringen gøre. Og jeg vil gerne fortælle jer om armenske børn, der arbejder," skriver han.

Ukontroversiel plan
Handlingsplan bygger på allerede eksisterende konventioner om børns rettigheder
Når den politiske del af den internationale konference om børnearbejde starter i morgen, bliver det med vedtagelsen af en handlingsplan, der forpligter verdens regeringer til at arbejde for afskaffelsen af børnearbejde i deres lande.
I går lå det 12. udkast til Agenda for Action klar. De mange gennemskrivninger skyldes, at landene har svært ved at blive enige om indholdet.
Et ønske, blandet andet fra Danmark, har været, at landene skal lave en national lovgivning med indbyggede sanktioner.
Det har landet som Indien, Pakistan og Bangladesh været imod, da de frygter, at virksomheder, der bruger børnearbejdere, bare vil flytte til andre lande uden en sådan lovgivning.
Planen er ukontroversiel, fordi den bygger på allerede eksisterende konventioner om børns rettigheder.
Meningen er, at landene efter ratificeringen, skal lave nationale handlingsplaner for udryddelse af børnearbejde.
Regeringer skal blandt andet sørge, for at frivillige organistationer, arbejdstagere- og arbejdsgiverorganisationer kommer til at samarbejde om emnet.
Landene skal sikre, at alle børn får adgang til en gratis og obligatorisk grundskoleuddannelse. De børn, der allerede er i arbejde, skal også have mulighed for at gå i skole. Endvidere skal der vedtages en national lovgivning imod børnearbejde. Det nye heri er, at ikke kun det skadelige fabriksarbejde skal nævnes, men også det mere usynlige arbejde, der foregår i private hjem, på gaden og i landbruget. heb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her