Læsetid: 2 min.

Visionære skaberlyn

3. oktober 1997

Simon Grotrians nye digtsamling bryder vej til et grænseløst rum, hvor drømmene regerer

DIGTE
Poeten fra Lemming ved Silkeborg er ude med sin niende digtsamling, som - vanen tro - er både krævende og fornyende læsning. Simon Grotrian dyrker en særlig form for barok surrealisme, som man ikke møder magen til i samtlig dansk poesi. Med sit eget vokabularium og opfindsomme måde at kombinere ord på har han etableret sig som en modig og utrætteligt skønhedsstræbende lyriker.
Ossians puls hedder samlingen, mindre kan ikke gøre det, når det er den visionære skaber kraft og selve den fysiske eksistens, som skal virke sammen. Det er hensigten med disse digte. Og det lykkes på den mest abrupte, uforudsigelige vis.
Ossian, den blinde keltiske digter og sagnhelt fra 200-tallet, repræsenterer i bogen det visionære; flugten i sproget, frigørelsen af verdener, mens titlens puls angår kroppen, hjertet, sprogets rytme og forankringen i den konkrete virkelighed. Derimellem farter digtene i spring op og ned og i ryk ind og ud af nær og fjenverdenen - med en styret rytme.

Surreelt
Simon Grotrian er til stadighed i priviligeret digterisk kontakt med sindets dybder og uvejsomme egne. Det gør det muligt at skrive således - i digtet "Til Jack Kampmann". Her finder man samtidig et vellykket eksempel på koblingen mellem det visionen (underverdenen/billederne, der presser på), og kroppen (det fysiske liv):

Inden dybet åbner sig
og blotter søgræs, rogn
og skibe
trykkes jeg mod bjerget bag os
mere bestandigt
end havet som tons.

Knyttede blæksprutter lægger en fjer
som grålige fingre tilbage
i vandet
landsbyen sover på bunden

med flagrende hårpragt
du ruller din sten.

Ossians puls er kort, digtene er stramme, men rummer utrolige energier. Det er en vildt bevægelig, surreel og radikalt subversiv poesi, som undslipper den normale forståelse af, hvad et digt kan og er.
I Ossians puls er det drømmen selv, der forvandler verden i og med et abrupt lyrisk sprog, der aldrig går på kompromis. Men Grotrian er bestemt ikke uden humor, f.eks. når han skriver "flyvenes korsknallert", "bilernes psykose-bobler", "sod-alfabetet", "kakao-børn", "Mængden er et blik, som ingen ror" eller "Vanilie er en puklet drøm om år".
Uanset hvilke af bogens 36 digte man fordyber sig i, sker der en sammenglidning af planer. Pludselige krydsninger af niveauer og bevidsthedslag - især det eksistentielle, det psykologiske, det mytologiske. Flere af digtene tager afsæt i myter, som Grotrian trækker ud i hidtil usete perspektiver. Det er ikke altid man præcis forstår, hvad digtene handler om. Slet ikke efter de to første gange, man læser bogen, men den tålmodige læser får bliver hele tiden belønnet med nye betydningslag og ejendommelige vinkler på livsverdenen. Grotrian afstår bestemt ikke fra at skyde samtidskommentarer ind i digtene:
"Glansbilled-livet er straf i sig selv/ de snorkende uld-feer sælges til spotpris/ men kloden i mørket er rede nok for mig/ så glæde er".
Simon Grotrian har skrevet en stærk foranderlig digtsamling udfra en understreget bevidsthed om, at "form er viden". Jo mere form, jo strammere det barokt slyngede og ekstravagante lyriske sprog hegnes ind i formens fold, desto mere opladt med betydning og spænding bliver digtet. Det er en kunst Simon Grotrian forstår, så man igen og igen sidder med nye billeder på nethinden og udfordrende tanker i hovedet. For det skal han læses.

*Simon Grotrian: Ossians puls. Digte. 48 sider. 152 kr. Borgen. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu