Læsetid: 4 min.

Wagner ud af Bayreuth?

15. oktober 1997

En herlig tanke er født: Spil vor tids musikdramatik i Bayreuth. Gerne på bekostning af Wagners musik - den opføres alligevel bedre andre steder

Klassisk
Den Jyske Opera har fået international hæder. I det tyske operatidsskrift Opernwelt, udnævner Gerhard Persché Den Jyske Operas opførelse af Nibelungens Ring i Århus til sæsonens bedste samlede kunstneriske præstation. Dette blandt højdepunkterne i årets samlede operaproduktion under overskriften Aufführung der Saison.
I de kommende tre år vil der være Richard Strauss-forestillinger på Den Jyske Opera: Elektra (1998), Salome (1999) og Die Schweigsame Frau (2000). Lisbeth Balslev, der sang Brünnhilde i Ringen, skal synge titelpartiet i Elektra.
Den Jyske Operas chef, Troels Kold, var til Festspillene i Bayreuth i sommeren 1997. Her fik han lejlighed til at overrække et eksemplar af videoudgaven af Århus-Ringen til Festspillenes leder, Wolfgang Wagner - som det hedder i en pressemeddelelse - "i dennes private gemakker i Festspilhuset under en pause i Parsifal." Wolfgang Wagner "blev glad for gaven og bad Troels Kold hilse alle i Århus."

Ud med Wagner
Efter at Troels Kold havde været til Festspillene i Bayreuth og fået en hilsen med hjem til alle i Århus fra Wolfgang Wagner, gik en efterkommer af Richard Wagner til pressen. Die Welt kunne citere forfatteren Nike Wagner for følgende:
"I adskillige år har de bedste Wagner-opførelser fundet sted uden for Bayreuth."
Nike Wagner annoncerede også sin ret til at være direktør for Festspillene i et velargumenteret indlæg i magasinet Spiegel. Hun skrev, at hun sagtens kunne forestille sig en sæson med kun et enkelt værk af Richard Wagner. Andre komponister kunne også spilles.
Frankfurter Rundschau gik videre med ideen og krævede den 8. juli: "Stockhausen til Bayreuth". I mange år har Stockhausen arbejdet på en opera med navne efter ugens syv dage: Licht hedder opera-cyklen. "Dette projekt", skriver Hans-Klaus Jungreich, "er en teatermæssig udfordring ganske som Wagners operaer engang var det."

Ind med Stockhausen
Stockhausen svarede i Die Zeit den 8. august:
"Til forslaget om at 'omdanne Bayreuth til en arena med henblik på en samlet opførelse af Licht', kan jeg sige følgende: Idet jeg ikke kender Bayreuth og opførelses-praksis dér, må jeg vente og se om de ansvarlige på stedet kontakter mig. På selve dagen, hvor den femte del af cyklen (Freitag aus Licht) blev uropført på Leipzig Oper, sagde operachefen Udo Zimmermann ved en reception, hvor ca. 1000 mennesker var til stede, heriblandt ca. 420 journalister: "Mittwoch aus Licht skal uropføres på Leipzig-operaen i 1999.""
"Kort tid efter skrev Zimmermann imidlertid, at denne plan ikke kunne gennemføres på grund af nedskæringer i budgettet. Siden har jeg ikke anet, hvor operaen skal førsteopføres."
"Nu cirkulerer der en idé om, at operaen bør opføres i Bayreuth. Jeg hilser ideen velkommen. Jeg har oplevet gode opførelser af dele af Licht i National Theater in Tokyo, på Opéra Comique i Paris, på Covent Garden i London, på La Scala operaen i Milano. Men ingen af de ca. 80 operahuse i Tyskland har i de seneste 20 år været interesseret i Licht. Så hvorfor ikke Bayreuth, hvis det er muligt?"
Her vender vi så tilbage til Den Jyske Opera. Hvis denne operas chef, Troels Kold, virkelig vil noget med samtidsmusikken, altså en satsning så helhjertet og så bekostelig som Wagner- og Strauss-projekterne, så laver han Stockhausens Licht-projekt - helt eller delvist.
Tanken bør gøre Kold varm.

Der er liv efter Wagner
Der er flere grunde til, at den nye musik bør sættes mere i forgrunden. Der er noget fundamentalt forkert i at rejse rundt i verden og høre den samme musik, de samme operaer. På rejser rundt i musikkens verden, møder man med jævne mellemrum disse wagnerianere, der bruger deres liv på at rejse rundt og se opførelser af Wagner-operaer.
Disse mænd og kvinder sidder så i foyererne rundt omkring i verden og bliver ophidsede eller henrykte over en sanger eller en opsætning, eller en fortolkning, eller en dirigentpræstation, eller gudvedhvad. Fred være med dem. En operaforestilling bør efter denne lytters mening aldrig erstatte det liv, der er uden for operaforestillingen.
Tilsvarende kan der være en tanketomhed og forudsigelighed i programmerne ved ny-musik-festivaler. Bestemte komponister er temporært varme navne. Så skal alle festivaler have dem på plakaten: Pärt, Schnittke, Lindberg, Gubaidulina, Takemitsu, Górecki. Disse har været på toppen en tid, og flere af dem er på vej ned. For tiden er det den kinesiske komponist Tan Dun, der er inde i varmen. Næsegrus beundring. Centralt placeret ved de to seneste Ultima-festivaler.
Her i Norden ved vi ikke en pind om australske komponister og musikere (bortset fra en stakkels pianist, fanget af markedskræfterne). Vi ved heller ikke meget om den nyeste amerikanske musik. For slet ikke at tale om de yngre generationer i ny nordisk musik. Hvorfor hører man aldrig denne musik?
Arrangører af store festivaler reagerer ofte som pavlovske hunde. De labber den samme føde i sig, som alle de andre arrangerende hunde. Konformiteten og star-fuckeriet forekommer at være overvældende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her