Journalisthøjskolens monopol brydes
Den nye journalist uddannelse på RUC får Preben Wilhjelm som leder og primus motor.
Det kom i torsdags frem på et møde for medlemmer af Dansk Journalistforbunds kreds 4 i Århus.
Danmarks Journalisthøjskoles monopol på at uddanne journalister bliver således brudt, når både Odense Universitet og RUC til sommer opretter journalistuddannelser. På mødet deltog repræsentanter fra de tre uddannelsesinstitutioner, som var enige om, at de tre uddannelser i fremtiden bør samarbejde blandt andet når det drejer sig om gæstelærere fra udlandet.
Journalistuddannelsen på RUC vil bestå af en af de nuværende basisuddannelser kombineret med to moduler af et specielt journalistfag. En vurdering på mødet var, at man på Roskilde Universitet Center i højere grad vil uddanne fag-journalister.
Preben Wilhjem, der var medlem af folketinget for Venstresocialisterne fra 1975-84, har i fire år været leder af Dokumentargruppen i Danmarks Radio. Den 15. oktober afsluttede han et forskningsprojekt på RUC om sin tidligere arbejdsplads.
Det ventes, at den 62 årige Preben Wilhjem tiltræder stillingen i nær fremtid.jür