Med risiko for at chokere sammen-kæder neurobiologen Michel Le Moal hjernecellernes funktion og sociale faktorer i sit forsøg på at forklare hvorfor individer reagerer forskelligt på stoffer
INTERVIEW
Behøver en neurobiolog at være reduktionist, når han taler om narkotikamisbrug? Som psykologerne og sociologerne - med rette - har bemærket, kan man ikke forklare afhængighedens mekanismer ved blot at beskrive et molekyles virkning på en neuron.
Det er netop det, der adskiller en artikel af George Koob (Scripps Institut, Californien) og Michel Le Moal (universitetet i Bordeaux) i tidsskriftet Science for nylig fra de sædvanlige værker om emnet.
Måske for første gang forsøger hjerneforskere at forstå begrebet addiction, dvs. sygelig afhængighed af et stof eller en bestemt adfærd, ved at se molekylers og cellers funktion i hjernen i sammenhæng med et individs historie og værdierne i det samfund, han lever i.
Hvad enten man taler om afhængighed af stoffer (lovlige som tobak og alkohol eller ulovlige som heroin, kokain osv.) eller tvangsmæssig adfærd (spil, sex, bulimi) er der, forklarer de to forskere, tale om en forstyrrelse af hjernens 'nydelsessystem'.
Deres analyse har ganske vist ikke vundet entydig tilslutning, især ikke fra dem, der synes, at man på den måde tillægger hjernens mekaniske funktioner for stor betydning. Og de er helt bevidst ude på at provokere, når de opfordrer til en slags 'mådeholden calvinisme' som beskyttelse mod narkomani.
Men under alle omstændigheder har deres artikel den fortjeneste, at den giver inspiration til at tænke i nye baner. Vi har talt med Michel Le Moal i hans laboratorium i Bordeaux.
- Sammen med Deres amerikanske kollega George Koob har De forsøgt at kæde forskellige indfaldsvinkler sammen. Hvad var Deres udgangspunkt?
"Først og fremmest nægtede vi at hænge fast i en far-makologisk tankegang. Man kan ikke nøjes med at sige: Vi anbringer stoffet i et reagensglas med neuroner, vi ser, at neuronerne 'bliver syge', altså vil personen blive syg. Narkomani er mere kompliceret end som så, og der er meget, vi ikke har forstået endnu.
Det, der interesserer mig - måske på grund af min neuro-psykiatriske uddannelse - er det, der sker i en organisme og i et samfund, når et element udefra bringer forstyrrelse. Naturligvis fordi det giver mulighed for at reflektere over vekselvirkningerne i organismen eller samfundet."
Tab af kontrol
- Hvad tager De med under begrebet addiction?
"Såvel narkotikamisbrug som tvangsmæssig adfærd i form af bulimi og spillelidenskab. Lad os bruge ordet 'afhængighed'. Der findes afhængighed af sex, der er lige så voldsom som afhængighed af spil, stoffer eller jagten efter ekstreme sanseindtryk.
Tag f.eks. alle de mennesker, der kaster sig ud i elastikspring og ikke kan leve uden at afprøve grænser. Afhængighed kan dybest set defineres som tab af kontrol.
Når en mand engagerer sig i et objekt på en tvangsmæssig måde - hvad enten det er en kvinde, spil eller stoffer - er den vifte af adfærd, han har til overs til andre ting, meget snæver. (Den, der ikke har oplevet kærlighed ved første blik, ved ikke, hvordan det er). Han befinder sig i en tilstand, der en en blanding af skyld og utilstrækkelighed. Der er aldrig tale om ublandet glæde; personen har altid en følelse af at være midt i et drama."
- For at forklare, hvordan afhængigheden opstår, benytter De begrebet homøostase. Hvad vil De sige med det?
"Man må vide, at alle organismens systemer har deres balancepunkter. Vi har hormoner i et bestemt forhold, der er normalt for et givet individ. Når der tilføres et stimulerende middel, reagerer organismen med meget hurtigt at etablere en modvægt. Ved hjælp af hormonerne - f.eks. insulin - bringer organismen orden i systemet og genopretter ligevægten. Det er homøostase.
Forestil Dem nu, at det stimulerende middel bliver ved med at veje tungt. For at genoprette ligevægten lægger organismen så også flere og flere lodder på vægten. Men det koster. Tilsyneladende er der stadig ligevægt; men indvendig virker dette enorme maskineri, hvormed organismen forsøger at bekæmpe de kræfter, der forstyrrer det. Denne tilstand kalder jeg 'allostase'.
Det er det, der sker, når en person lidt efter lidt tilstopper sine årer. Han får lidt forhøjet blodtryk, men han kan passe sit arbejde. Tilsyneladende har intet ændret sig. Men inde i organismen forekommer der så store forandringer, at det på et tidspunkt er umuligt at genoprette ligevægten. Så er der ikke længere tale om allostase, men om sygdom."
Nydelsessystemet
- Hvilket forhold er der mellem stoffet og forstyrrelsen af hjernens nydelsessystem?
"Stofferne påvirker nydelsessystemets homøostase. Vi har i hjernen et neuronsystem, som styrer følelserne og som er i stand til at måle graden af følelsesmæssig velvære. Hele tiden forsøger vi at opretholde en homøostatisk tilstand - dvs. velvære.
Det kan så ske, at man tager stoffer for at føle sig bedre tilpas. Men lidt efter lidt æn-dres det neurologiske system, der kontrollerer følelserne. Hvis man kronisk tager stoffer, fører det til varige forandringer af neuronerne. Det bliver sværere og sværere at opretholde systemets ligevægt og undgå en negativ tilstand. Så er man 'syg' - i dette tilfælde afhængig.
Hvorfor tager man stoffer i den situation? Ikke for at opnå nydelse, men for at undgå de negative (fysiske og psykiske) virkninger, som følger efter nydelsen.
Og hvorfor giver man narkomaner metadon, som indeholder opium, i stedet for heroin? Fordi heroinens virkninger kun holder i fire timer, hvorefter den negative tilstand indtræder, og så må man hurtigt tage en ny dosis for at opnå en tålelig tilstand. Metadonens virkninger holder i 24 timer. Det giver mulighed for at føre et normalt liv ind imellem.
Man bliver heller ikke afhængig (i det mindste ikke fysisk) af cannabis, fordi stoffet bliver i organismen i flere timer."
Individuelle forskelle
- De lægger stor vægt på at fremhæve de individuelle forskelle.
"Mindre end fem ud af hundrede personer, der tager et stof - uanset hvad det er - bliver afhængige af det. Det må man have med i billedet, når man taler seriøst om narkomani - selv om kvantiteten naturligvis også spiller ind.
Tilbage står, at nogle kastes ud i afhængighed, mens andre aldrig gør det. Amerikanerne har et omfattende materiale fra Vietnam-krigen, hvor Vietcong anbragte enorme mængder opium inden for rækkevidde af de amerikanske soldater, som befandt sig i en frygtelig stress-tilstand. Det skabte et forbrug af gigantiske dimensioner. Da krigen var forbi, tog soldaterne hjem - og der var meget få følgevirkninger. Kun en lille del af dem blev ved med at være afhængige."
- Hvad er grunden til disse individuelle forskelle?
"Uden tvivl den genetiske udrustning; den spiller en rolle, som man endnu ikke kender fuldt ud. Dertil kommer muligheden for at gennemleve tilværelsen uden for meget stress. Og endelig er der de sociale faktorer: Visse former for opdragelse fremelsker psykologiske strukturer, som er yderst afgørende, når det gælder stoffer. Hos mormonerne f.eks. - det er banalt - er der praktisk taget ingen narkomaner. Deres opdragelse giver dem instrumenter til at bevare kontrollen."
- Hvor stor rolle spiller stress?
"Stress opstår ikke blot ved et jordskælv eller en trafik-ulykke. Det handler også om tabet af håb - denne ødelæggende angst, som vort samfund fremkalder: Man sidder i hullet, og man ved ikke, hvordan man skal komme op.
Når man befinder sig i en kronisk stresstilstand, er man tilbøjelig til at tage stoffer. For nydelsen modvirker det ubehag, der er forbundet med stress. Det kunne se ud til, at gentagen stress i barndommen skaber en biologisk jordbund, der disponerer for sårbarhed over for stoffer ved hjælp af en sammenkædning af neuro-endokriner (stress-hormoner).
Det viser sig nemlig, at stress virker på netop de neuroner, som aktiveres af stofferne. Og når disse neuroner bliver hyperaktive, får stofferne (heroin eller alkohol) mulighed for at blive mere effektive. Det er lidt forenklet sagt, men det er faktisk sådan, det fungerer."
Sociale faktorer
- De går ind for en slags 'hedonistisk calvinisme'. Er det en provokation, eller mener De virkelig, at det er en model til efterfølgelse?
"Koob og jeg ville gøre opmærksom på det faktum, at tabet af traditionelle kulturelle pejlemærker baner vej for en 'svag' holdning til stoffer. Vi gik ud fra den kendsgerning, at alle sociale grupper ikke står lige på dette punkt. Nogle er bedre udrustet til at forsvare sig end andre - på grund af deres overbevisninger, deres værdier. De kan være rigide, men de er beskyttede. Man ved, hvad de vil gøre og ikke gøre.
Nogle former for opdragelse, f.eks. den calvinistiske, har som mål at begrænse alt, hvad der giver nydelse. For nydelsen gør folk mindre engageret - i Gud, i at handle osv. Jeg er overbevist om, at hvis vi fra barndommen har fået indpodet den idé, at alt, hvad der bringer nydelse, bør kontrolleres, så indvirker det på hjernens nydelsessystem.
Men når det er sagt, kender vi jo også alle disse 85-årige levemænd, der har drukket og røget hele deres liv og alligevel er i fuldt vigør. De har generelt et anlæg for velvære, der gør dem næsten usårlige.
Ud fra denne tankegang er det også muligt at forstå effektiviteten af visse former for psykotrapi. Hvis jeg f.eks. ved hjælp af psykoterapi ændrer min 'overbevisning' eller mine mentale forestillinger, ændrer jeg også mine neuroners måde at fungere på.
Hvis man har en stærk psyko-moralsk struktur, hjælper det én til at undgå stoffer. Og selv om man tager dem, bliver man ikke afhængig. Det er lige så relevant at finde frem til hensigtsmæssige opdragelsessystemer som at forske i medikamenter."
- På den ene side hævder De, at man skal være 'stærk' over for stoffer. På den anden side siger De, at man skal kunne forbruge stoffer på en fornuftig måde. Er det ikke en modsigelse?
"Jeg hævder, at det afgørende er, at man én gang for alle bevæbner sig med værdier, mentale forestillinger og opdragelsesformer, som kontrollerer nydelsessystemets tilskyndelser. Naturligvis er jeg fascineret af de levemænd, jeg talte om før; jeg synes, de er heldige. Men jeg har personligt en ret rigid holdning til stoffer.
Til gengæld skal man ikke overdrive faren ved disse 'svagheder'. Jeg er ret irriteret over de gentagne krav om strengere lovgivning. Jeg bliver oprørt over at se, at man sætter en fyr bag tremmer, fordi han har haft to joints i lommen, mens folk, der har begået omfattende økonomisk kriminalitet, går frit omkring."
© 1997 Libération & Information
Oversat af Birgit Ibsen
