Læsetid: 3 min.

Arabisk oprør mod USA

13. november 1997

USA's nærmeste allierede i Mellemøsten melder afbud til vigtig konference på grund af surhed over Clintons Mellemøst-politik

Et ulmende arabisk oprør tvinger nu USA's præsident Bill Clinton til at lægge større pres på Israel for at få gang i fredsprocessen i Mellemøsten. Oprøret svækker samtidig USA's stilling i Irak-krisen.
Bahrain, Marokko og De Forenede Arabiske Emirater sluttede sig i går til gruppen af arabiske lande, der vil blive væk fra en stort anlagt og amerikansk sponsoreret konference, der begynder søndag i Doha i Qatar. Konferencen har til formål at knytte økonomiske forbindelser mellem Israel og de arabiske lande i Mellemøsten.
De tre afbud kommer dagen efter at Egypten, en af USA's bedste venner i Mellemøsten, sagde fra.
Egyptens begrundelse er, at der ikke er nogen mening i at tale økonomi, sålænge fredsprocessen mellem Israel og araberne står stille. Saudi Arabien vil heller ikke deltage i konferencen.
Masseflugten er et tydeligt tegn til USA's præsident Bill Clinton og et alvorligt slag for det amerikanske diplomati.
De arabiske lande er utilfredse med, at fredsprocessen mellem israelerne og palæstinenserne er gået i stå. Og især, at USA ikke har gjort nok for at tvinge Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu til en mere moderat linje over for palæstinenserne.

Ubehag over for USA
Men utilfredsheden rækker videre. De arabiske lande har længe følt ubehag over, at USA lukker øjnene for den irakiske befolknings lidelser som følge af syv års hårde sanktioner mod Irak.
Det arabiske oprør er en af hovedårsagerne til USA's vanskeligheder med at få flertal i Sikkerhedsrådet til en hård kurs mod Irak i den verserende strid om våbeninspektører.
Netop Egyptens præsident Hosni Mubarak har sagt, at han uanset sin antipati mod Iraks præsident Saddam Hussein ikke vil støtte en militær indgriben mod Irak, og flere lande i Sikkerhedsrådet, herunder Frankrig, Rusland og Kina, er enige.
Jordan, der er nabo til Irak, har opfordret FN til at love Irak, at sanktionerne vil blive løftet, hvis Irak retter sig efter Sikkerhedsrådets resolutioner.
USA har muligvis forstået vinket med vognstangen fra de arabiske allierede. I hvert fald meddelte en talsmand for det Hvide Hus tirsdag, at Clinton i de nærmeste dage mødes med Jordans Kong Hussein, mens han ikke har tænkt sig at se Netanyahu under dennes nært forestående rejse til USA.

Klart signal til Clinton
Den kolde skulder til Netanyahu har vakt opsigt, da det aldrig tidligere er sket, at en israelsk ministerpræsident er i USA uden at møde præsidenten. Og da slet ikke, når præsidenten samtidig tager sig tid til at mødes med et arabisk statsoverhoved. Selv om Clintons officielle forklaring er en overfyldt kalender, er det svært at overse den politiske besked.
"Der er tale om et klart signal fra Clinton til Netanyahu," siger den israelske politolog Reuven Hazan til Information.
Han finder det helt på sin plads, at USA begynder at lægge et større pres på Netanyahu for at få ham til at styrke fredsprocessen. Det er dog uvist, hvor meget det vil hjælpe.
"Israel er et selvstændigt demokrati, som USA har en begrænset indflydelse på. USA kan vride armen rundt på Netanyahu, men i sidste ende er det israelerne, der bestemmer hvilken leder, de vil have," siger Reuven Hazan.

Ingen gennembrud
Han forudser heller ikke nogen radikal kursændring i USA's Mellemøstpolitik.
"Sålænge der findes ledere som Libyens Muammar Qaddafi, Irans ayatollaher og Iraks Saddam Hussein tror jeg ikke på væsentlige ændringer," siger han.
En ny runde fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne i sidste uge i Washington førte ikke til bemærkelsesværdige resultater. USA's udenrigsminister Madeleine Albright vil mægle videre, når hun møder Netanyahu og den palæstinensiske leder Yassir Arafat i Europa på vej til konferencen i Doha.
Men amerikanske embedsmænd har på forhånd sagt, at man ikke venter noget gennembrud. Embedsmændene slår på, at USA på grund af sin mæglerrolle ikke kan tillade sig at lægge pres på nogen af parterne, og at det er parternes egen skyld, hvis de ikke kan blive enige.
Mange arabere mener modsat, at amerikanerne af indenrigspolitiske årsager mangler vilje til at sætte sig op mod Netanyahus Likud-regering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu