Læsetid: 3 min.

Auken: Optræk til miljøkrige

22. november 1997

Konflikterne om de globale miljøkriser er mindst lige så farlige for verdensfreden som den sociale ulighed der følger med globaliseringen, siger miljøministeren

"Hvis Golfstrømmen vender så Nordeuropa får et klima som Labrador, så er det i sig selv en grund til konflikt mellem de lande, der vil gøre noget alvorligt ved drivhusgasserne og dem, der ikke vil," sagde miljøminister Svend Auken i går efter Informations konference om 'globaliseringsfælden'.
"Hvis ikke verdenssamfundet finder forhandlingsløsninger og veje til at tøjle markedskræfterne og de store koncerner, så går det galt," siger han.
"Derfor har jeg også arbejdet meget for at FN's kommission for bæredygtig udvikling tager globaliseringen op som det overordnede tema i den kommende periode."
Konsekvenserne af det stigende pres på miljø og ressourcer er mindst lige så stor en sikkerhedsrisiko som de problemer, globaliseringen udløser på det sociale og økonomiske område, sagde Auken i sit indlæg på konferencen. Befolkningsprognoserne tyder på, at verdensbefolkningen om alt går vel kan stabiliseres på 10-11 milliarder mennesker i år 2050. Knap dobbelt så mange som nu.
"Fire femtedele af dem vil leve i de nuværende ulande. I de kommende 50 år skal der altså skaffes arbejde, mad og bolig til 4-5 milliarder mennesker, hovedsagelig i store og mellemstore byer. Der skal skabes bæredygtige rammer for byernes vækst for at undgå et ressourcemæssigt og økologisk ragnarok."

Faktor fire ikke nok
I dag råder en femtedel af verdens befolkning over fire femtedele af produktionen. Hvis de nye behov skal opfyldes uden økologiske sammenbrud, er den firedobling af effektiviteten i vores udnyttelse af naturens ressourcer, som professor Ernst Weizäcker og Amory Lovins har beskrevet, en nødvendighed, men næppe tilstrækkeligt, sagde Auken.
Men på visse områder går udviklingen den modsatte vej: I USA stiger energiforbruget mere end den økonomiske vækst. Og i de fleste lande er der en tendens til at fralægge sig ansvaret i den frie handel og dereguleringens navn, tilføjede han.
I Mellemøsten er kampen om det knappe vand med til at undergrave fredsbestræbelserne.

Biosfæren presset
Det er biosfæren, mere end metallerne og de andre råstoffer, der sætter grænser for vækst. "En tredjedel af alle biologiske ressourcer beslaglægges af mennesker - og heraf skyldes en fjerdedel skovrydning og påsatte brande."
"Hvis de store koncerner uhindret kan fortsætte med at plukke u-landene for værdier og ressourcer, vil det yderligere styrke konflikten. Derfor må vi blandt andet søge at forhindre, at de bioteknologiske koncerner får lov til forsat at stjæle genetiske ressourceer fra u-landene. Både gennem Biosafety-protokollen og gennem EU's direktiv om patent på bioteknologiske opfindelser."
"I de sidste ti år er der sket en eksplosion i vores viden om klimaet og kulstofkredsløbet, takket være de penge, der er sat af til klimaforskningen. Men i-landenes tilsagn om at bringe deres udslip af CO2 og andre drivhusgasser tilbage på niveauet fra 1990 i år 2000 er der kun meget få lande, der når."
"Hvis klimatopmødet i Kyoto ender med en aftale om stabilisering eller ganske små nedskæringer omkring år 2008-12 kombineret med en ret til at lege købmand med emissionerne, så kan USA købe Ruslands kvoter og øge deres udslip med 20-25 procent. Det vil være det største globale svindelnummer der nogensinde er set. Så hellere slet ingen aftale."
Svend Auken og Spiegelredaktør Hans-Peter Martin var enige om, at selv om de begge var tidligere EU-modstandere, findes der i dag ingen anden politisk kraft at håbe på. Staterne er hver for sig for små til at regulere de globale markedskræfter. Og FN er for svag til at gøre det. Men EU har - som det største fællesmarked i verden og præget af fælles værdier og fælles problemer - muligheden for at gøre sig gældende med vægt, mente de.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu