Læsetid: 2 min.

Fra Berlin til Kyoto

29. november 1997

FN's topmøde om klimaet finder sted i Japan i de kommende to uger.
Og formålet er glasklart. Allerede på topmødet i Berlin i foråret 1995 stod det klart, at FN's Klimakonvention ikke virkede.
Industrilandene havde lovet at standse væksten i deres udslip, men kurven steg i stedet.
Selv om klimakonventionen pålægger alle lande at få styr på deres udledninger og begrænse dem så meget som muligt.
Rusland og de Øst- og Centraleuropæiske lande har ganske vist skåret ned. Men det er på grund af deres økonomiske krise. Tyskland har skåret ekstra ned på grund af omstillingen i det tidligere DDR. Storbritannien har lagt om fra kul til naturgas.
Men kun få lande havde for alvor forsøgt at ændre selve deres udvikling til bæredygtig energiforsyning.
Og væksten i energiforbrug og udslip var endnu større i de tætbefolkede udviklingslande i Sydøstasien og Latinamerika.
Topmødet i Berlin erkendte det urimelige og umulige i at skære brutto-udslippet ned i den tæt befolkede og mindst velstående del af verden før kurven er vendt i i-landene, der har 10, 20 eller 100 gange så store udslip pr. indbygger.
Derfor vedtog man Berlinmandatet: Det siger, at i-landene, dvs. Vest- og Østeuropa incl. Rusland, USA og Canada, Japan, Australien og New Zeeland, skal forpligte sig juridisk i en protokol til traktaten senest på topmødet i Kyoto.
Protokollen skal fastlægge;
*Hvor meget landene skal skære ned på bestemte tidspunkter
som f. eks. år 2005, 2010 og 2020.
*Og hvordan skal målene nås.
Mandatet siger udtrykkeligt at ingen andre lande kan pålægges bindende forpligtelser på Kyoto-mødet. Det er underforstået, at man vil begynde på den besværlige proces med u-landene ved det fjerde topmøde.
En protokol fra Kyoto skal bagefter tiltrædes (ratificeres) af de enkelte lande. Men Senatet i USA har enstemmigt vedtaget, at det ikke vil tiltræde en protokol uden at u-landene også forpligtes.
Formelt er den amerikanske delegation dermed afskåret fra at opfylde Berlinmandatet.
Kyotomødets formand, FN-ambassadør Toshiaki Tanabe, sagde for en måned siden til Information, at han vil forsøge at løse dette prekære problem ved at få lande som Kina, Indien, Sydkorea og Brazilien til frivilligt at erklære sig forpligtede.
Han håber, det kan overbevise ulandene om, at den mest energiforbrugende industri (stål, cement, kemi, plast...) ikke vil flytte til u-lande hvor energien bliver ved at være rigelig og billig. es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu