Læsetid: 5 min.

Billedstormer Jorn

7. november 1997

'Går man ikke til yderligheder, er det ikke umagen værd at gå', sagde Asger Jorn bl.a. En udstilling lancerer ham som det 20. århundredes Rubens

Kunst
Var der nogen, der talte om kultureksplosion eller overkill i den kulturelle sektor i disse år? Udbudet på kunstscenen vokser i al fald dag for dag, måned for måned, efterhånden som stadig flere udstillingssteder åbner portene for publikum.
I takt hermed efterlyser det stadig mere desperate kunstpublikum en 'browser', en kunstsagkyndig, der har overblik og viden nok til at guide det rundt i virvaret af kunstneriske udtryk og fortælle, hvor de bedste kan ses. En service, torsdagens guide i Information forhåbentlig yder?
Så mange kunstneriske aktiviteter i så lille et land overrasker, og ser bort fra meddelelser om, at nu går Hørsholm Egns Museum over til vinteråbningstider, eller at Langelands Kunsthøjskole bebuder en række udstillingsaktiviteter - sådanne inferiøre oplysninger havner også på kunstredaktionens tungt læssede skrivebord - ja, så skorter det faktisk ikke på vigtige begivenheder og udstillinger på den danske kunstscene i disse tider.
Her kan nævnes Asger Jorn, denne uopslidelig kunstnermyte med international rækkevidde, som de fleste elsker at elske.
Ikke mindre end tre manifestationer, der bebuder næste års 50 års jubilæum for COBRA (stiftet i 1948 af bl.a. Asger Jorn), finder sted for tiden: Livsakrobaten, billedstormeren, mennesket, manden og filosoffen Asger Oluf Jørgensen alias Jorn kommer posthumt til syne med både akvareller og malerier - samt i en ny bog, der behandler de første.

Anno 1970
I det celebre Galerie Frahm, beliggende kun et stenkast fra Amalienborg, nemlig i Frederiksgade 21, åbner i morgen en udstilling med Jorn-malerier. Jannie og Flemming Frahm "proudly presents" en kollektion af Jorn-malerier fra 1970 (Jorn døde i 1973). Uudstillingen kan ses ma.-fr. 11-18, lø. 11-16 frem til 6. dec.
På det store ferniseringskort ser man Jorn i sit atelier, omgivet af en mængde af sine vilde værker, der driver af våd maling. Det er 'hoveder' i papegøjefarver, vildt ekspressive og med kunstnerens karakteristiske signatur med de mange forskellige penselføringsteknikker.
Han sidder på en plastic-skammel iført jeans og ternet skjorte, men han ligner ikke nogen sejrherre; han har et smertefuldt-melankolsk udtryk i øjnene, som en fremmed midt i den frodige billedskov.
Som sagde han: Aber es hat keinen Werth. Eller er han blot udmattet efter skaberakten og træt af sin tuberkulose? Who knows.

En sand succés
Galleriet soler sig forståeligt nok i den store kunstnermyte, som man, uden rigtig at have hjemmel for det, kalder det 20. århundredes Rubens. Man skriver, at Jorn nægtede at modtage Guggenheim-prisen (og i øvrigt også Eckersberg Medalje, LB) med den begrundelse, at kunst ikke er en sportsgren.
Han nåede at modtage den fineste hæder, nogen kunstner kan få, nemlig at blive genstand for såvel kunstpublikummets som kritikernes udelte begejstring.
Det skete bl.a. på udstillingen La Luxure de l'esthésie i Galerie Jeanne Bucher i Paris, som fremkaldte følgende positive reaktioner i den franske dagspresse: Le Monde skrev, at "Jorns malerier har en barnetegnings poetiske ubehjælpsomhed, men Jorn er intet barn, snarere en 'vildmand', hvis billeder med en galnings gestus, fører os tilbage til det første menneskes skrig." Flot nok. I forlængelse heraf skrev Lettres Francaises, at "Jorn har lagt den cerebrale kunstform, intellektualismen... bag sig."
Det understreges i flere af de franske anmeldelser, at Jorn har et meget kritisk menneskesyn, men at han i disse billeder ikke er så hård en dommer som før. Nåede han - trods det, at han kun blev 59 år - alligevel frem til en 'alderens arrogance', kunne man spørge? Næppe.
En ting er nemlig sikker: Jorn hvilede aldrig på laurbærrene, han eksperimenterede utrætteligt med sine udtryk og lod aldrig en chance for at gøre op med normerne gå fra sig. Det var livet selv, som han frøs fast på lærredet.

Lyrisk og erotisk
I Køge Skitsesamling kan vi se en mere mindre monumental og mere lyrisk Jorn, der momentant har forladt 'vildmandens' vanvittige gestus. Det er hans 'didaska'er'.
Et hjemmelavet ord, som er sammensat af fru Fonnesbech-Sandbergs kælenavn Dida og en forkortelse af Asger Jorns navn, Aska, og som dækker nogle livlige og farvefriske akvareller fra krigens tid, hvor det ikke var muligt at forlade Danmark.
Jorns forhold til den ældre og gifte kunstmæcen, hvis sommerhus i Tisvilde han frekventerede, var almindelig kendt. Hun købte gerne af den unge kunst, og Jorns fattige kunstnerkolleger kastede misundelige blikke på de 15 kr., som Jorn indkasserede fra den rige og smukke frue for hver didaska, han fremstillede.
Der var en stærk erotisk tiltrækning mellem de to, hvilket smittet af på akvarellerne, der bærer titler som "Nu kommer jeg og æder dig", "Dida", "Leopardida" (hun bærer leopardsko på et af fotografierne fra Billed Bladet, der vises i nedenfor omtalte bog).
På udstillingen i Køge Skitsesamling, der varer indtil den 25. januar 1998, kan man både se didaska'er og udsmykningen i børnehaven i Hjortøgade fra december 1944, udført sammen med Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt, Erik Thommesen, Henry Heerup, Ejler Bille, Agnete Therkildsen og den helt unge Richard Winther, som Informations læsere kunne stifte nærmere bekendtskab med i spalterne sidste weekend.

Børn og psykoanalyse
Til slut vil jeg nævne den smukke bog Jorns Didaska, som Michael Tvermoes har udgivet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (198 kr.)
Tvermoes er uddannet som maler, grafiker og kunstpædagog på Kunstakademiet og har udgivet adskillige bøger om billedkunst, sidst bøgerne Spillets regler - En bog om Helge Bertram (red.) og Danske akvareller.
I hans nye bog kan man se Jorns didaska'er og forstå deres afgørende betydning for udviklingen af COBRA-bevægelsens udtrykssprog.
Jorn lærte af børnetegningerne, der kunne føre ham bort fra den virkelighedstro fremstillingsform, men han er også inspireret af psykoanalysen.
Han og flere af hans kunstnerkolleger samt Elna Fonnesbech-Sandberg gik i psykoanalyse hos den omstridte dr. Sigurd Næsgaard, der hjalp sine patienter til at blive 'naturlige mennesker', skriver Tvermoes.
Jorn var meget begejstret for psykoanalysen, som havde befriet ham fra angst og åndelig forkrøbling, som han havde bragt med sig fra de vestjyske indremissionske kredse, han var vokset op i.
Men de dystre tanker var åbenbart ikke bortdrevet ganske og aldeles, viser fotografiet fra hans atelier i 1970...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her