Læsetid: 5 min.

Biogas-kunst

14. november 1997

Præsentation og refleksioner over fænomenet SUPERFLEX

For fjerde gang uddelte Foreningen af Danske Kunstkritikere i går i 'Pub og Sport' den årlige kritikerpris på kr. 25.000. Prisen der finansieres af Kulturministeriet, blev givet til triumviratet SUPERFLEX (Bjørnstjerne Christiansen, Jacob Fenger og Rasmus Nielsen).
Valget motiveres med SUPERFLEX' frugtbare udvidelse af kunstbegrebet til et samspil mellem erhvervsliv, samfundsstrukturer og kunstnerisk handling. Det aktuelle eksempel er deres konstruktion af et biogas-anlæg til brug for bønder i Tanzania, udført i samarbejde med et ingeni-ørfirma. Initiativet er dokumenteret med en installation og video i Louisiana udstillingen Ny kunst fra Danmark og Skåne.
SUPERFLEX dannedes i 1992 og har siden markeret sig på meget forskellig vis, aldrig med de konventionelle kunstformer: maleri/-skulptur/grafik, men gerne med fotografi, video, lyd, farve og handlinger. De har udstillet hos Nicolai Wall-ner, skabt simultane handlinger i Trondhjem, Berlin og Tokyo, omsat de elektriske impulser i nervesystemet til føleoplevelser installeret i orange kugler, studeret Yves Kleins luminose farve osv. De har som mange andre zappet mellem studier, arrangementer og effekter, men pludselig har deres nysgerrighed bragt dem et socialt engagement på halsen, et engagement med potentielt meget store konsekvenser.
Det tilbagevisende kunstværk, værket som eksperiment, som kommentar, filosofisk eller æstetisk, florerer, men kunst, der aktivt griber ind i dagligdagen er sjælden. Men fremtiden er ny og farlig og det skaber nye alliencer, f. eks. mellem kunst og videnskab. Ting vil ske, selvom det nok er at tage munden rigeligt fuld, hvis man, som en amerikansk kunsthistoriker, vil mene, at "Nothing which is not socially or ecologically responsible make it out of this decade alive".
Hvad angår kunst i naturen er der noget om snakken. Engagementet i naturgenopretning har længe været stort og ikke få industrigrunde er blevet skaffet af vejen takket være kunstneres initiativer. Andre har plantet (Joseph Beuys, Davis Nash), genskabt fordreven vegetation (herman de vries, Paul Gette) eller udkastet projekter for by- og landzoner, nedlagte miner og lossepladser (Helen & Mayer Harrison, Alfio Bonanno) alt sammen i deres kapacitet af skabende mennesker med stor viden om naturen og i samarbejde med industri og miljøorganisationer. Der er færre eksempler på direkte socialt aktive kunstnere i dag end i 80'erne. Det er indenfor fotografi og video man finder vidnesbyrd om engagement, men til gengæld blomstrer samarbejdet mellem videnskab og kunst med mulighed for rollebytning som illustreret i fin stil af Henrik Plenge Jakobsen på Louisiana.

Firmaet SUPERFLEX
SUPERFLEX har 'kontor' i Frederiksholms Kanal, og alle er stadig elever på Kunstakademiet, men hver på sin skole - og det er ikke tilfældigt, men karakteristisk. De er meget tjekkede og glade for farven
orange. Deres logo (tegnet af Per Arnoldi), deres plakater og T-shirts (designet af Mads Nørgaard), er orange - og det er den plastikbeholder, som er en væsentlig del af deres bio-gas anlæg også. Der er selvironi, alvor - og stor markedsbevidsthed i den måde, hvorpå de programmerer og promoverer SUPERFLEX. Bare navnet!
De er forelskede i Afrika - hvor også jorden kan være orange. Resultatet af den første kontakt blev video, CD, radio osv. med titlerne Aesthetic Missions in Africa og Christmas in Africa. Men ved mødet med den fattige landbefolkning undfangede de planen om et enkelt og bærbart biogasanlæg. I samarbejde med ingeniører og regionen Surude i Tanzania konstrueredes det før-ste anlæg, som installeredes hos en lille familie.
SUPERFLEX var med; bar, gravede, målte og svedte og videoen snurrede, og da gassen første gang kom ind i hanerne dansede kvinderne af glæde.
Princippet for brugen af biogas er urgammelt og meget enkelt: Køer og mennesker producerer; møget kommes i en lukket ballon af plastik og fortyndes 1:1 med vand eller urin. Under den naturlige iltfri forbrænding frigøres biogas, som kan tappes til kogning, oplysning, varme osv. mens restproduktet kan bruges som gødning på markerne - og så om igen.
Af en besætning på to køer plus familien leveres mellem to og tre kubikmeter biogas, hvilket er tilstrækkeligt til lys, varme og madlavning for familien, i alt 90 pct. af dens energiforbrug. Tidligere brugte kvinderne de tre af ugens dage på at vandre mange kilometer for at samle træ og tørre kokasser.
Med til SUPERFLEX' strategi og succes hører, at de præsenterede deres projekt for professionelle inden for miljø- og ingeniørarbejde i Surude efter alle kunstens regler og samtidig sørgede for dokumentation i form af 'pressefotografi' og mærkat. Det er en del af spillet omkring deres roller som aktører, tilskuere, opfindere og kunstnere. Resultatet er et nyt firma:
SUPERUDE.
Og der er grunde til at tro, at projektet bliver en produktionssucces på grund af den lukkede gasbeholder, der samtidig er transportabel, så også nomader kan bruge den.

Succes som dilemma
Det er et dilemma, når en handling, som af aktørerne udføres som kunst, pludselig kan blive til industriel masseproduktion. Kunst er altid blevet gjort op i penge, men et samarbejde med erhvervslivet kræver noget helt andet og tidskrævende, med et frihedstab til følge. De er klar over, at de står ved en grænse. De skriver i Louisiana-kataloget: "We wish to draw attention to the possibilities that art has when it reaches beyond its usual boundaries, and takes on a social responsibility, but at the same time question the inherent consequences."
Klarest har Lars Bang Larsen ridset situationen op i en artikel. Han skriver: "Selvom deres biogasprojekt, kunsthistorisk set, sikkert kan sættes ind i en dadaistisk genealogi, er det ikke bundet op i en kunstnerisk reaktion eller revolte. Der er snarere tale om at simulere nogle samfundsstrukturer indtil det punkt, hvor simulationen bliver virkelig, med det formål at strække kunstbegrebet og eksplodere kunstobjektet, sådan at overordnede, kulturelle diskussioner kan blive inddraget og afspejlet i kunstens sfære".
Selv pointerer de i en video, at projektet ikke handler om at illustrere velgørenhed, men om at visualisere en tro på humanismens fremtid. De vil ikke som den hvide missionær og u-landshjælpen bringe gaver, men ønsker at anlægget skal kunne produceres meget billigt. Det skal være en attråværdig ting til en billig penge: enkelt, mobilt og med æstetisk blikfang i den store orange gasbeholder. Orange forbindes i Tanzania med noget værdifuldt, så boblen vil ligge i landskabet som et symbol på kostbarhed (kunst) - skønt fyldt med møg.
Det er for øvrigt ikke første gang biogas er blevet til kunst. Der levede ved århundredeskifte en berømt varietékunstner. Hans talent var, at han kunne prutte; rytmisk og melodisk. Han var kunstner - biogas kunstner - ligesom Bjørnstjerne Christiansen, Jakob Fenger og Rasmus Nielsen. Slut. Prut.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu