Læsetid: 3 min.

Bosnien nedruster og opruster

5. november 1997

Serberne destruerer deres våben, mens kroater og muslimer køber nye

TREBINJE
I gården til den bosnisk-serbiske hærs kaserne i Trebinje står tre T55-kampvogne og venter på at blive skrottet. De kom kørende på deres larvefødder aftenen før, og de er i udmærket stand.
Soldater i blå arbejdsuniformer har afmonteret tårnene, som nu ligger med bunden i vejret på den opkørte jord. Derefter kommer en flok arbejdere med skærebrændere og går i gang med at ødelægge de 36 ton tunge køretøjer af sovjetisk fabrikat. På mindre end tre kvarter er det forbi: Tilbage er kun motorer, sigtemekanismer og radioer.
Det sker i henhold til Dayton-aftalen, som blev underskrevet af serbere, kroater og muslimer i december 1995, og som foreskriver en reduktion af våbenarsenalerne inden den 1. november 1997.
Samme dag losser et ukrainsk fragtskib en halv snes andre T55-kampvogne i havnebyen Ploce ca. 100 km fra Trebinje. De kommer fra Egypten og skal overdrages til de muslimske styrker, Armija, og den kroatiske hær, HVO, som - i det mindste i teorien - tilsammen udgør den kroatisk-muslimske føderations væbnede styrker.
Franske officerer fra den internationale styrke vil følge kampvognene et par timer - "for at se, hvor de bliver af", som en af dem forklarer.
I modsætning til de bosniske serbere har føderationen færre kampvogne end tilladt (165 mod 273); derfor køber den flere hos sine allierede. Et andet skib venter i Ploce med 126 155 mm haubitsere. Det er altsammen i overensstemmelse med fredsaftalen - men alligevel uforståeligt for mange.
"Det er en absurd situation," siger en fransk officer. "Den ene part ødelægger sine våben, den anden anskaffer sig flere."
Chefen for det franske kontingent i Bosnien, general Mansuy, opfatter kroaternes og muslimernes oprustning som et problem: "Det giver dem et kvalitativt forspring, som det vil være svært at hamel op med," siger han.
"Problemet" er den amerikanske indblanding. Washington yder føderationen militær bistand inden for rammerne af programmet Equip and Train. Målet er at integrere Armija og HVO i en fælles hær, men den eksisterer kun på papiret - bortset fra en fælles generalstab.

Pudsige civilpersoner
På kasernen i Caplinja syd for Mostar bærer soldaterne i "føderationshæren" f.eks. kroatiske uniformer, smykket med det rød-hvide skakternede statsvåben - derimod ser man ingen muslimske symboler.
Den amerikanske hær er ikke direkte involveret i Equip and Train-programmet. Det varetages af et privat selskab, Military Professional Ressources Incorporated (MPRI). Det har kontorer på universitetet i Sarajevo og beskæftiger omkring 170 eksperter, hvoraf de fleste er tidligere officerer. "Det er nogle pudsige civilpersoner," griner en fransk officer.
Til gengæld morer franskmændene sig ikke så meget over en sending AMX30-kampvogne af fransk fabrikat, som de muslimske styrker i løbet af sommeren har fået fra De Forenede Arabiske Emirater. Det har Paris ikke noget imod, for når Emiraterne skiller sig af med AMX30'erne, er det, fordi de er ved at anskaffe sig nye Leclerc-kampvogne.

Hører hjemme på museum
I Bosnien er kroater og muslimer i færd med at udskifte deres gamle arsenaler med bistand fra Frankrig og Tyskland. De to lande yder teknisk assistance til "reduktionen"
Muslimerne har f.eks. skrottet T34-kampvogne og 152 mm haubitsere. "De hører mere hjemme på et museum end i en moderne hær," siger en officer.
"Det meste af det materiel, der nu bliver ødelagt, fungerer ved hjælp af teknologi fra Anden Verdenskrig. Det bliver nu erstattet med en generation af våben fra 1970'erne," fortæller oberst Fleuriot, der er ekspert i konventionel nedrustning.
Dayton-aftalen - suppleret med Firenze-aftalen af 14. juni 1996 - lægger lofter over parternes militære udrustning. Hensigten er at skabe jævnbyrdighed mellem de to parter efter en krig, hvor de bosniske serbere var militært overlegne, fordi de havde overtaget udstyr fra den jugoslaviske hær.
Føderationen kan således nøjes med at skrotte 1.475 artilleripjecer over 75 mm og må anskaffe sig næsten 200 kampvogne. Serberne skal destruere 1.650 kanoner, 267 kampvogne og 48 pansrede mandskabsvogne.
"Jeg forstår godt, at de har det dårligt med det, når de samtidig ser den anden part opruste," indrømmer general Mansuy, som overværede destruktionen af de serbiske T55-kampvogne.

© 1997 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her