Læsetid: 6 min.

Brandskægt

8. november 1997

'Lex og klatten' hedder et nyt og anderledes tv-show
af Martin Brygman Paprika Steen Peter Frödin og Hella Joof, der stillede op til interview efter
en tur på morgen-tv

TV-KOMIK
"Vi skal kun lave teater, der handler om, at vi skal opføre os ordentligt overfor hinanden. Man skal ikke sidde desperat politisk og skrive og lade helten være en fed fyr, hvis der ikke er nogen, der tror på det. Men man skal altid vise, at det gælder om at opføre sig ordentligt, at man ikke må slå sine børn, at man skal tale ordentligt til hinanden og hjælpe de fattige. Selvfølgelig skal man det, og det kan man ikke sige nok."
Hella Joof ser meget bestemt ud, som hun rammer en pæl igennem en udtalelse fra teaterinstruktøren Nikolaj Cederholm om, at han ikke længere gider lave politisk teater og fortælle, at folk skal være rare mod hinanden.
Og pludselig bliver der helt stille omkring Hella Joof. Åbenbart har hun fundet ind til essensen af det, tv-showet Lex og klatten også handler om. Et tv-show, hun har skrevet, instrueret og medvirker i sammen med skuespillerkollegerne og vennerne Paprika Steen, Martin Brygman og Peter Frödin.
De fire veloplagte multikunstneriske humørbomber, der også selv, med Martin Brygman i spidsen, lægger tekst og musik til showet, har indvilget i endnu et interview efter deres optræden på fredagens morgen-tv på TV 2, og inden længe ruller snakken frem og tilbage. Der grines og afbrydes konstant, og især Paprika Steen og Hella Joof får talt sig varme.

Absurd og uberegnelig
Lex og klatten, der får premiere på TV 2 i aften, er en skæv og uberegnelig størrelse, der kun vanskeligt lader sig rubricere. Det er ikke satire i gængs forstand, ej heller revy, men mere over i retning af rendyrket skæg - brandskæg, som Hella Joof udtrykker det.
Absurd er det første ord, som falder én ind, når man har set et afsnit af Lex og klatten. Med sin skønsomme blanding af små musikvideo-parodier, sketches, bizarre husgeråd og føljetonen Den store befippelse, om tiden hvor Danmark var besat af fuskerne, så har tv-showet sin egen, helt unikke tone, som konstant forandrer sig, og som ikke er til at få hold på.
De fire dynamiske spillere er heller ikke meget for at smide Lex og klatten i én bestemt ramme. Både fordi en mærkat kan give de forkerte associationer, og så fordi deres show, indrømmet, er anderledes.
"Nu ved vi ikke, hvordan folk reagerer."
Paprika Steen ser tænksom ud og fortsætter, "men hvis vi nu siger, at der kommer en masse opmærksomhed omkring det, så har det også noget at gøre med, at man ikke er vant til skrevet dramatik, der er sjovt. Der er ikke lavet sådan noget her før. Der er lavet ugeaktuel satire, og der er lavet noget sitcom, men der er ikke lavet sketch-baseret underholdning på den her måde i virkelig mange år - ja, jeg ved faktisk ikke, om det nogensinde er sket."
Mest af alt minder showet om en række associationer, som de fire skuespillere har sat sammen sådan lidt hulter til bulter.
"Det der med at associere har også noget at gøre med vores tempo," forklarer Paprika Steen.
"Vi har det meget med at holde hinanden i ørene, for vi er jo meget bange for at kede os selv, ikke mindst. Det er sproget, der er vores drivkraft. Og sproget på alle mulige måder er drivkraften i mange af vores associationsdetaljer."
"Vi har f.eks. oplevet," supplerer Hella Joof, "at når vi tager en gammel sketch frem, så keder vi os allerede over at skulle sige nogle ord, som vi har sagt før. Og så begynder vi at springe led over. Som f.eks. med 'Inger er død, borte har taget hende'. Det syntes vi var sjovt på et tidspunkt, men næste gang blev det til 'Inger er død, Dorthe har taget hende'. Vi associerer på samme måde, og derfor må vi lige finde ud af, om det her bliver for internt. Men ellers tænker vi ikke over, om alle er med, og om de forstår det i Jylland - vi er skide ligeglade. Vi laver det for dem, der synes, at det er sjovt."

Politisk ubevidst
Derfor er det også vigtigt at holde fast i, at satiren og de politiske kommentarer ikke bevidst er skrevet ind i teksterne. De er snarere opstået, fordi Hella, Peter, Paprika og Martin er de mennesker, de nu engang er.
"Hvis man er et politisk tænkende menneske og ikke et overfladisk menneske," forklarer Peter Frödin, "så kan man godt sidde og skrige af grin og råbe og skrige en hel aften, uden at man desperat prøver at finde en dybde i alting - så er den dér bare."
"Hvis man udsiger et eller andet," fastslår Hella Joof, "eller har en mening om noget, så afspejler det sig selvfølgelig også i ens arbejde."

Guds blinde øje
De fire skuespillere, der senest alle medvirkede i Wikke og Rasmussens Hannibal & Jerry, har nu gennem mange år stået side om side på de københavnske scener, og meget af materialet, som indgår i Lex og klatten, er hentet fra Guds blinde øje, som de kaldte sig dengang. Sågar består et af indslagene i showet, Lex Live, af båndede optrædener foran et publikum.
Idéen til Lex og klatten stammer fra producenten Rasmus Thorsen, en af mændene bag Cosmo Film, der overværede en af de fires teater-seancer og følgeligt spurgte, om de ville lave tv med ham og Cosmo. Foreløbig er det blevet til seks afsnit og en cd med alle showets gakkede sange, men intet tyder på, at det dynamiske firkløver er udgået for idéer.

Inspirerende irritation
De fire skuespillere, arbejder primært ud fra oplevelser eller ting som på en eller anden måde har irriteret dem, så bliver der også uddelt nogle drøje hug i Lex og klatten.
Standup-komikernes indholdsløse skrigeri, tv-kogekonens fumlende nostalgi-trip, radio-talkshow-værtens selvpromoverende ligegyldigheder, rappernes og hiphop'ernes fjollet-barske attituder. Og så selvfølgelig den omsiggribende ligegyldighed, som Cederholm også er en eksponent for. En holdning firkløveret spidder præcist, når de lader en Hitler-ligende figur optræder efter hvert afsnit med replikken: "Rundstykke, det var ikke med vanilje."
"Sådan som tiden er nu," hævder Hella, "så kan man næsten have Hitler inde i fjernsynet og sige 'rundstykke, det var ikke med vanilje'. Og så er der nogen der vil sidde og sige..." "Det er sgu også synd," afbryder Martin, og, fortsætter Hella, "det er så længe siden," mens Peter afslutter med, "han havde organisationstalent."
Det er grumt tænkt, men meningen er god nok, og Hella Joof illustrerer yderligere med et eksempel, som måske er en smule mere jordnært.
"Rockerne sidder og holder pressemøde og lader som om, de er blevet gode venner og har ligesom valgt en læsebrille for at virke seriøse. Det er okay at være kæreste med en rocker. Det er okay at komme så tæt på rockerne, og de går til fester de samme steder, hvor kronprinsen kommer."
Satiren er opstået hen ad vejen, som teksterne måske lige pludselig har fået en ny, mere aktuel klang - i hvert fald i følge Hella Joof.
"Når man ser på nogle af de ting, som vi lavede for et halvt år siden, så har nagler de alligevel tiden meget godt, fordi man ser dem i forhold til, hvordan verden ser ud. Og i forhold til hvordan Danmark drejer sig i en grim retning."

*Lex og klatten får premiere i aften på TV 2, og fortsætter i hvert fald de næste fem uger frem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her