Læsetid: 2 min.

Briterne afviser kompensation

21. november 1997

Så længe Robert Mugabe bare giver jorden til sine egne venner, vil Storbritannien ikke betale kompensation til hvide farmere

LONDON
Lige siden uafhængigheden i 1980 har landet mellem Kiplings grumsede, krokodillefyldte Limpopo-flod og Zambezi været en kilde til irritation og hovedbrud for den britiske regering.
Nu har Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, for Gud ved hvilken gang truet med at tage de hvide indbyggeres land fra dem og henvist dem til den tidligere kolonimagt, hvis de skulle få den tanke, at den slags kræver kompensation.
"Hvis den britiske regering ønsker, at dens børn skal kompenseres, må den enten give pengene til os eller selv betale", sagde Robert Mugabe umiddelbart inden det nyligt overståede Commonwealth møde i Edinburgh.
For i Zimbabwe har ingen glemt, at det var Cecil Rhodes' British South Africa Company, der bemægtigede sig landet i en form for privatiseret kolonialisme - uden at betale nogen for det. Og de hvide farmere af i dag er efterkommere af de hvide kolonister fra dengang.

Mener han det alvorligt
Men denne gang er Mugabe gået så langt, at han har sendt en liste ud over, hvilke hvide farme der skal skifte ejer.
Der står 1.732 navne på den. Så noget kunne tyde på, at truslerne om at nationalisere halvdelen af landets farme for at give jorden til de sorte zimbabwere, denne gang føres ud i livet.
Hos det britiske Udviklingsministerium bekræfter en talskvinde, at der er livlig diplomatisk aktivitet mellem London og Harare, men at den britiske regering ikke endnu har kunnet finde ud af, om Mugabe mener det alvorligt, eller om han bare truer i en forsøg på at gøre sig selv mere populær internt i landet.
Så indtil videre forbliver den britiske holdning, som udviklingsminister Claire Short allerede har sagt tidligere, at Storbritannien kun kan støtte en omfordeling af den zimbabweanske muld, hvis Mugabe sørger for, at den kommer de mest fattige til gavn.

Den taktik er snedig
For det er enhver bekendt, at Mugabes tidligere 'jordreformer' netop ikke har betydet noget for de fattigste zimbabwere. Jordstykkerne er med gavmild hånd blev uddelt til Mugabes egne politiske venner og forbundsfæller.
Så indtil præsidenten kan bevise, at sådan bliver det ikke denne gang - og det er London, som bestemmer, hvornår beviserne er stærke nok - ja så kan det ikke rigtig betale sig så meget som overhovedet at begynde at tale om kompensation, forklarer udviklingsministeriets talskvinde.
Der hersker ellers ingen tvivl om, at Zimbabwe virkelig har brug for en jordreform. Få tusinde hvide farmere breder sig på 40 pct. at jorden, mens otte millioner sorte landmænd trænges på resten.

Zimbabwes problem
Men som en embedsmand hos Commonwealth Office udtrykker det, så kan en løsning ikke påduttes landet udefra af Storbritannien, Verdensbanken eller andre.
Det problem må Zimbabwes befolkning selv løse, og det kan blive svært, når der samtidig skal tages hensyn til økonomiens helbred. En jordreform nytter ikke meget på længere sigt, hvis den fører til, at ingen tør investere i landet, og hvis landbruget ender med at blive ineffektivt og urentabelt.
Bare at forsøge kan vise sig at blive et eventyr, som selv ikke Kipling var sluppet godt fra.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu