Læsetid: 2 min.

En cool trompetist

4. november 1997

Flemming Agerskov med ny kvartet - og på plade med trioen Takuan

JAZZ
Det må være omkring ti år siden jeg første gang hørte trompetisten Flemming Agerskov. Stedet var det gamle Montmartre i Nørregade, og det var primært pianisten Gert Frisch, der havde jobbet, også han et nyt navn for mig.
Kombinationen var usædvanlig og ville være det endnu i dag. Trompet og klaver, det var det hele, ingen bas eller trommer at støtte sig til, ikke andre instrumenter at gemme sig bag. Et dristigt projekt for to endnu ret uprøvede musikere.
Og selvfølgelig var det ikke Armstrong og Earl Hines eller noget der lignede (det ville også have været sært i slutningen af 1980'erne!). Men en meget personlig musik, tilbagelænet og cool-agtig, vist nok udelukkende kompositioner af Frisch, som blev fremført med betydelig intensitet af de to musikere.
Jeg husker også en aften, hvor Fredrik Lundin og hans tenorsax var med, og i efteråret 1990 udkom en plade med alle tre sammen (Legend, Salut SACD 8437). Den var indspillet i foråret 1989 og produktionen var altså ikke forceret frem.
Der er 11 kompositioner, alle af Frisch, og Agerskov er med i de seks, af hvilke Kvadrat Cirkler rummer særlig velformuleret trompetspil.
Siden er Frisch desværre gledet i baggrunden, Lundin har høstet megen anerkendelse, og Agerskov har fortsat været en trompetist man kunne følge med interesse, f.eks. i Jazzgruppe '90. Mere i centrum som solist har han dog i de sidste år været i den kollektive trio Takuan, som nu har indspillet en plade, og i fredags hørtes han i Copenhagen JazzHouse som leder af egen kvartet.

Kvartet som duo
Begge ensembler er præget af den svale, fåmælte stil, som jeg husker fra trioen med Frisch. Det har vi allerede kunnet høre ved koncerter med Takuan, hvor Jakob Davidsen (klaver og synthesizere) og Lars Juul (trommer og slagtøj) har været gode medspillere for Agerskov.
Pladen fanger fint trioens musik, som jeg har hørt den, med hovedvægt på det romantiske eller spirituelle og med et enkelt eksempel på kollektiv, fritrytmisk stil. Agerskov har skrevet to stykker, men er som solist særligt til sin fordel i Juuls langsomme Miller, Mona and M (en hilsen til Henry Miller?) og Davidsens Ballad In C-Minor.
Jeg havde ventet mig, at Agerskov med en fuld rytmegruppe bag sig ville være mere udadvendt og dynamisk, men det var ingenlunde tilfældet.
Både den svenske bassist Hans Andersson og den engelske trommeslager Martin France (kendt fra Django Bates) var yderst tilbageholdende, og kvartetten var primært en duo, hvor Agerskov og den unge pianist Jesper Nordenström udfoldede et intenst lavmælt sammenspil. Det var et fascinerende genhør med stilen fra Agerskov/Frisch-duoen ti år senere.
I øvrigt kan Flemming Agerskov genhøres med Takuan i jazzhuset onsdag den 12. november. En god lejlighed til at møde en af de mest begavede yngre danske trompetister, hvis jeg skal sige det.

*Flemming Agerskov Quartet i Copenhagen JazzHouse fredag
*Takuan (48 min.). Music Mecca CD 2032-2 (GDC)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Til ære og minde, om en skribent.

Må du finde en rytmisk hvile hinsides.