Læsetid: 4 min.

Dagligdag og masseturisme

3. november 1997

Gader og stræder som samlet monument over særlig europæisk livsførelse

"Egentig kan jeg ikke holde konserverede byer ud!" - sagde sopritendenza'en fra Lazio, og kastede et skråt blik ud over forsamlingen bag halvbrillen. "De er umulige at trafikregulere, monumenterne bliver slidte, og det er ikke til at komme frem for turister. Prøv selv Firenze eller her i Rom. Det er værre end Disneyland!"
Et bemærkelsesværdigt statement i betragtning af hans personlige ansvar for de historiske bygninger i området. Og det gibbede også synligt i en ungarsk nøglefigur fra ICOMOS - den internationale komite til beskyttelse af historisk værdifulde byer.
ICOMOS har forlængst udsendt et charter til støtte for by-preservering, åbenbart med det tvetydige resultat, at ældre byer nu på én gang tiltrækker sig både kultiveret opmærksomhed og belastende turiststrømme.

Neonkultur
Konferencen fandt sted på Det danske Akademi i Rom i for en uges tid siden. Emnet var det urbane rum, historisk og aktuelt. Miljøministeriet, Århus Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut havde tilrettelagt. Og der var deltagere fra både øst og vest, hvad der i sig selv fik dagsordenen til at svinge mellem gaslygter og neonskær.
Times Square i New York, f.eks. - er det et historisk bevaringsværdigt område? Ja, med ældre teatre og af stor bymæssig betydning, topografisk og socialt. Men jo ikke middelalderlig som rådhuspladsen i Siena, og hele tiden i blinkende og fysisk forandring af huse og reklamebilleder.
Christine Boyer professor fra Princeton, så den moderne by i lyset af advertisments og dadaisme - i håbet om en sammensmeltning mellem kultur og kommercialisme.
Et fromt ønske, må man sige, i betragtning af hvor enstrenget reklamefolk opfører sig i forhold til kunstnere. Benetton-reklamerne for eksempel - kommer de overhovedet i nærheden af noget der ligner kunst? Eller en anerkendt kunstner som Jenny Holzer, med sine løbende displaytekster som moderne lapidarisk lysavis - er hun egentlig interessant som kunstner, eller højst som fænomen? Og hvorfor var dadaisterne da interessante? Fordi de i bund og grund var billedkunstnere, hvad hverken Benetton-fotografierne eller Jenny Holzers bacio-strimler er?
Cristine Boyer brugte sine billedeksempler til at indkredse en ny fluktuerende opfattelse af også byen som moderne artefact - som forsøg på at opskrive tidsbilleder til kultur. Sådan som også arkitekten Rem Koolhaas har forsøgt det. Og hun daterer forskellen mellem det statiske bybillede og et opløseligt, til dengang filmens levende billeder for første gang skanderede tidsfornemmelsen lige som nu musikvideoerne.

Øjet der ser
Den side af moderne byopfattelse havde også Anthony Sutcliff, professor fra Nottingham fat på under konferencen. Ikke kun de drømmebilleder filmen afsætter i os fra byer og kvarterer vi end ikke har at vores ben i, men også de lumske framings og nye vinkler impressionisterne malede frem i Paris.
Så spillet mellem den evige stad og byernes by simrede på konferencen som en ursuppe af urbane oplevelser, der ustandselig opdateres og væltes omkuld. Og i den forstand bliver det selvfølgelig ekstra besværligt at håndhæve renæssancens centralperspektiviske gader eller middelalderbyens lodrette vægge og barokkens udfoldede pladsrum som urørlige konservator-paradigmer i fungerende byer. Især med sopritendenza'ens bemærkninger i øret - om Rom og Firenzes indre dele som Disneylands for vandremyrer.

Byforvandling
Derfor bør også en ny slags planlægning kunne koble respekten for de historiske paradigmer med den transparens Lise Bek, professor fra Århus, på konferencen brugte som karakteristik af det 20. århundredes rumopfattelse.
Hans Ovesen, dansk lektor i byplanlægning, som også var med i Rom, skriver i sin halvt år gamle bog Den forvandlede by bl.a. om metroen i Paris, at den danner "en selvstændig tredimensional struktur, og her udspiller der sig et eget liv. Kun punktvis er det underjordiske og overjordiske Paris forbundet med hinanden."
Sådan er det også (hvis man kan sige sådan) med gamle og nye byrum indover hinanden. Eller burde være, for vanskeligheden er jo åbenbart at forny de byer, som er dømt bevaringsværdige. Og omvendt er det åbenbart også vanskeligt at forvalte arven af ideelle byforstillinger i nye byvækster langt uden for de gamle centre.
I et af bogens essays opsamler Ovesen planlægningsdiskussionen i seks kodeord: Historie, Identitet, Orientering, Rum, Æstetik og Proces. Især processen eller foranderligheden rammer som begreb ind i den moderne bybygning, som vi kender den fra anden verdenskrig og stadig står midt i.
Økonomi og produktionsudvikling har sat helhedstanken ud af kraft, mener Ovesen. Selv diskuterer han i bogen moderne eksempler fra både Holland og Storbritannien, og håber på en ny salgs helhedstænkning med opmærksomheden rettet mod bevægelsens, samtidighedens og skalaforholdenes potentialer i nye byrum.

Flyv fugl
Måske var det noget i den retning, litteraturprofessor Peter Madsen på Rom-konferencen tænkte på, da han påpegede hvilke idealer, der ligger gemt allerede i det sprog, konservatorerne bruger om bybilleder. "Harmoniske" f.eks. - Hvorfor ikke "rodede" i stedet for, som forbillede, spurgte han. Det mente han i alt fald ville give liv i kludene. I samme ånd, som en af arrangørerne, arkitekten og kontorchefen Gregers Algreen-Ussing påpegede, hvordan konserveringstanken gennem de sidste 10-20 år måske har skiftet fra at være et kritisk-økonomisk værktøj til at fungere som vejledning for vakse investorer.
Nemt er det ikke, heller ikke herhjemme, kan man se af den udtalelse, Akademirådet netop har sendt Københavns Borgerrepræsentation angående et planlagt parkeringsanlæg under Kongens Nytorv.
Det er først og fremmest alt det nødvendige overjordisk synlige, som rådet forholder sig kritisk til - udluftningsskakte, nedkørsler, anvisningstavler og elevatortoppe.
Og så vil et underjordisk anlæg endda kunne erstattes af et langt billigere parkeringshus på nærliggende ubebyggede arealer, påpeger Akademirådet.
Monstro det er Hirschsprungs hjørne man tænker på, når nu Det Kgl.'s høje glasvoliere bliver afblæst? Eller snarere et par ekstra etager ovenpå teaterfuglen - efter kommunevalget?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her