Læsetid: 2 min.

Dansk tilbagetog om EU-udvidelse

29. november 1997

Fælles dansk-svensk udspil om EU-udvidelsen sænker ambitionerne i håb om et kompromis

bruxelles
Efter et møde med sin svenske kollega Lena Hjelm-Wallén har udenrigsminister Niels Helveg Petersen sænket ambitionerne i det danske udspil, som var beregnet på at sikre, at alle lande fra Central- og Østeruopa, som har søgt om EU-medlemskab, kan indlede deres forhandlinger om optagelsen i Unionen på samme tidspunkt.
På et møde i Stockholm torsdag enedes udenrigsministrene fra Danmark og Sverige om et fælles kompromis-udspil, som blev fremlagt i går i både København og Stockholm.
Der er en afgørende forskel på de tanker som Niels Helveg Petersen præsenterede i begyndelsen af denne uge på et møde i Bruxelles og det forslag, som Danmark og Sverige nu fremlægger i fællesskab. Den afgørende forskel er, at det nye dansk-svenske kompromis ikke sikrer samtlige ansøgerlande, at de alle får mulighed for at gå i gang med egentlige udvidelsesforhandlinger.
Danmark og Sverige læg-ger op til, at der på et topmøde i Luxembourg i december træffes beslutning om, at EU fra den 31. marts næste år indleder en række møder med samtlige 11 ansøgerlande. På disse møder vil EU sammen med alle ansøgerlandene gennemgå den omkring 70.000 sider EU-lovgivning som eksisterer i dag og sammenligne EU-lovene med den nationale lovgivning i de 11 ansøgerlande.
Da Niels Helveg Petersen i mandags fremsatte sine kompromis-planer lagde han optil, at EU efter denne gennemgang skulle forhandle videre med de 11 lande om deres EU-medlemskab i forskelligt tempo. Tempoet i de enkelte forhandlinger skulle afgøres af, hvor godt forberedt på EU-medlemskab hvert enkelt ansøgerland er.

Automatik for seks lande
Men i det nye dansk-svenske kompromisforslag lægges der op til, at seks lande, Polen, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Slovenien og Cypern automatisk kan gå i gang med de egentlige forhandlinger efter denne lov-gennemgang. Mens EU's ministerråd enstemmigt skal træffe en beslutning om, hvorvidt andre lande som eksempelvis Letland og Litauen også efter lov-gennemgangen menes at være parate til at indlede egentlige forhandlinger.
Oprindeligt var den danske ønske, at der skulle være en automatik, sådan at når EU-landene først havde truffet beslutning om, at starte lovgennemgangen med alle 11 ansøgerlande, ville det ikke være nødvendigt, at EU-landene skulle træffe yderligere beslutninger efterfølgende om, hvilke lande der kunne indlede egentlige forhandlinger. Disse forhandlinger skulle fortsætte og tempoet i forhandlingerne ville blive bestemt af, hvor langt de øvrige lande var kommet i deres forberedelser.
Rumænien, som er langt bagud, ville forhandle langsomt, mens et land som Letland, der for øjeblikket er i gang med store reformer for at nå med på det hurtige udvidelsestog, selv ville kunne bidrage til, at dets forhandlinger med EU kom op i tempo.
Den ekstra beslutning, som nu er kommet ind i det dansk-svenske kompromisforslag, er beregnet på at få de øvrige EU-lande til at sluge den danske model. Samtidig vil det få den konsekvens, at EU-landene reelt kan udskyde den egentlige beslutning om udvælgelse af kandidatlande med et år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu