Læsetid: 6 min.

En demokratisk skuffelse

14. november 1997

Kommunalvalg på Internettet for første gang, men interessen er beskeden - skal
én sølle ildsjæl starte IT-revolutionen?

I nettet
"På Bornholm er der slet ingen debat. I Storstrøms Amt er det ikke meget bedre. Bedst fungerer debatten i Frederiksborg Amt, hvor Frederiksborg Amts Avis fungerer som ordstyrer."
For Karl Löfgren tager billedet af kommunalvalgkampen på Internettet sig skuffende ud. Löfgren, der forsker i IT og politiske partier ved Center for Offentlig Organisation & Styring (COS), følger nøje Internet-projektet "DitDanmark" frem til valget i næste uge.
"Lidt tættere på alt det nære" lyder mottoet for DitDanmark, som Kommunedata, Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen og Mostrup Vejviser har lagt ud på hjemmesiden www.ditdanmark.dk.
Samtlige amter og 230 kommuner har købt sig ind på basen, der dels tilbyder hjemmesideplads til valgets kandidater, dels vil offentliggøre valgets resultater løbende på valgdagen og endelig indbyder til debat om lokalpolitik.

Ingen vælgermagnet
Men kun ca. 50 kandidater har investeret de 6.000 kr., det koster at have en hjemmeside på adressen, og debatten på de elektroniske opslagstavler er ikke den store vælgermagnet.
En forklaring på det svigtende engagement kan ifølge Karl Löfgren være, at dansk debatkultur per tradition foregår omkring sofabordet. Desuden nævner han den kendsgerning at kun cirka 10 pct. af alle danskere, iflg. IT-tallene for 1997, har adgang til Internettet.
"Og så viser erfaringerne, at nye Internet-tiltag fungerer bedst, når det er aktivister, der står bag. Det har været tilfældet med begge de succesfulde projekter, vi kender fra udlandet, nemlig Den Digitale By i Amsterdam og AGORA-projektet i forbindelse med et lokalvalg i Minnesota i 1994."
Helene Lund, SF-medlem af byrådet i Farum og medlem af KL's erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg, hvor hun er en varm fortaler for de nye teknologiske muligheder, mener ikke, tiden for alvor er moden til elektronisk nærdemokrati.
"Det her breder sig som ringe i vandet," siger hun, "men mentalt og psykologisk er vi endnu ikke indstillet på de muligheder, Internettet åb-ner."
Helene Lund kan godt se, at Internettet er interessant op til et valg, men hun tror mere på det som et demokrativærktøj i hverdagen:
"Man lukker op for kanalerne, og alle kan sige alt. Om man så kan skabe så meget blikfang, at alle også læser alt, er spørgsmålet. Jeg forestiller mig, at alt, hvad der er offentligt i byrådet, skal lægges ind, så enhver borger til enhver tid kan klikke sig ind og se, hvor en sag er henne i beslutningsprocessen. Disse ting bliver ikke realiseret med DitDanmark."

Åbenhedsrevolution
For nogle uger siden rejste Pernille Kallehave i en artikel i Information (Frygten for det digitale kontroltab, den 30. oktober) en lignende kritik.
Kallehave, der er konsulent på Dansk Teknologisk Instituts afdeling for kompetence og medier, foreslog i foråret Århus Kommune et projekt, der bl. a. via Internettet lagde byrådets beslutningsprocesser åbent ud til debat på Internettet. Byrådet sagde nej tak og valgte i stedet at koble sig på DitDanmark, med Århus Stiftstidende som moderator på den lokale netdebat.
"Hvis man forsøger at lave projekter, der forrykker balanceforholdet i den offentlige debat, udfordrer vante roller og sammenkører medier på den måde Internettet gør det muligt, render man ind i de etablerede institutioners frygt for at miste styringen med informationen. Den barriere er det vigtigt at overvinde, hvis det hér skal gøres rigtig demokratisk og brugerdrevet," sagde Pernille Kallehave til Information.
Helene Lund er grundlæggende enig:
"Det er vigtigt, at man lukker op for telekonferencer og skaber mulighed for, at borgerne kan få indsigt i byrådenes dokumenter og dagsordner. Men det er meget svært at komme igennem med de her synspunkter og starte debatten, helt banalt på grund af gennemsnitsalderen, både på tinge og lokalt."
"Den elektroniske åbenhed er en revolution, fordi der er tradition for, at man sidder bag lukkede døre og beslutter, og kun de få, der gider gå på biblioteket og læse en udskrift, aner, hvad der er foregået."
"Det vigtige ved at få lukket debatten op er, at folk i langt højere grad kan få fornemmelsen af, at de er medlemmer af et lokalsamfund. Det er dér, teknologien kan bruges, for det bliver meget nemmere at tage del i debatten."
"Det tror jeg på, fordi jeg som gymnasielærer arbejder med de her ting på en helt anden måde, end de fleste politikere gør. Jeg bruger Internettet i undervisningen, og jeg kan se, hvordan mine elever pludselig ligger og kommunikerer på kryds og tværs og får synspunkter, når de ser, at nogle unge i andre lande arbejder med det samme som de," siger Helene Lund.
"Det er rigtigt, at politikerne generelt er meget reaktive på det her område, siger lic.scient.pol. Jens Hoff, COS, "de nøler, fordi de ikke ved så meget om teknologien."
Jens Hoff er med i en europæisk forskergruppe "Government and Democracy in the Information Age", som studerer sammenhængen mellem IT og demokrati.
"Statslig informationspolitik, som tager mediet med ind, har man savnet længe. Statens Hjemmeside skulle være et flagskib, men er kollapset i første omgang."
Hoff hævder, at offentlige IT-løsninger ofte rammer et konfliktområde mellem forskellige interessegrupper. Som eksempel nævner han borgerkortet:
"De embedsmænd, der var engageret i borgerkortet, så det som en mulighed for at rationalisere arbejdsgange og tjene penge. Teknologirådet blandede sig og spurgte, hvorfor kortet kun skulle bruges til administrative rationaliseringer, i stedet for også at inddrage ting, der gav borgerne mere indsigt. Teknologirådet skabte en ny dagsorden, og da den kom, og der blev tilstrækkelig debat, begyndte politikerne at sadle om og trække i land. Pludselig var initiativet opgivet. Der er ikke rigtig etableret nogen forhandlinsfora eller måder, man kan løse de her problemer på."

Enlig ildsjæl
- Hvis demokratiske interesser skulle varetages optimalt, burde man måske lægge IT-ansvaret andre steder, f. eks. i borgergrupper eller hos uafhængige mediefolk eller konsulenter?
"Det ville være en særdeles god idé, at man skabte muligheder for den slags løsninger," siger Jens Hoff.
"Teknologirådet eller en anden uvildig instans kunne f.eks. administrere en pulje til sådanne forsøg. Men det er et grundlæggende problem, at der mangler den brede folkelige opbakning bag det elektroniske demokrati."
Helene Lund, der i modsætning til Hoff og Kallehave finder det yderst vigtigt, at politikerne bevarer kontrollen med rammerne for et elektronisk demokrati, er mere fortrøstningsfuld:
"Jeg vil gætte på, at om et år eller to, så begynder det her at gå meget stærkt. Til næste kommunalvalg vil IT-spørgsmål måske endda blive et tema for kommunalvalgene," mener Helene Lund.
Dertil siger Karl Löfgren:
"Man hører altid det argument, at det vil blive meget bedre i fremtiden. Det sagde man også i 70'erne, da man forudså hvordan man kunne lave elektronisk demokrati via kabel-tv. Men seertallene svigtede den type eksperimenter, og de er på vej ud over alt. I Hawaii har man lavet et forsøg med valg via tv, såkaldt televoting, men det viste sig at være enormt ressourcekrævende, fordi folk skulle have tilført enorme mængder information."
- Det er jo netop på det punkt, Internettet skulle være så fremragende?
"Ja, og der er da også eksempler på nærdemokratiske Internetløsninger, der måske kan udvikle sig til noget brugbart," siger Karl Löfgren.
"Slangerup Kommune kører et udmærket debatinitativ, og Nørrebros Bydelsråd er forbilledlige med hensyn til at lægge dagsordner, mødekalendere m.v. ud på nettet. Men jeg tror stadig, det bliver en opgave for ildsjælene, hvis Internettet skal løfte sig til en betydelig faktor for nærdemokratiet."
Efter Karl Löfgrens vidende findes der indtil videre én sådan ildsjæl i Danmark. Han hedder John Gøtze og har startet Wired Amager, et lokalt netinitiativ under Kulturpunkt Amager.

*Dette er den niende artikel i serien om Internettet. Tidligere artikler blev bragt 29. og 30. oktober, 1., 5., 6., 7., 11. og 12. november. Serien fortsætter og sættes til debat på Informations hjemmeside: www. information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu