Mens gallerier og museer blænder op for julerierne, øges antallet af kunst- og fotobøger gradvist, inden forløsningen under juletræet
Selv om vi endnu ikke har passeret målstregen til december, begynder klokkerne at bimle, og også på kunstfronten går det løs med alskens julerier:
I Vejen Kunstmuseum jules der for tredje gang med en gæstende skulptør. Denne gang er turen kommet til Bjørn Nør-
gaard. Skoleklasser og børnehavebørn åbner en kasse med Bjørn Nør-
gaard-kunst for hver af de 24 kalenderdage.
I Rundetaarn åbner i dag julehittet med den appellerende titel 'Julekrybber fra Krakow', og i Museet for Holbæk og Omegn åbnede i går udstillingen 'På loftet sidder nissen'..., og det bliver den ved med indtil den 6. januar, hvorefter nissen takker af og hviler ud indtil næste års opslidende optræden for gamle og unge børn.
Og for at det ikke skal være løgn, så kan man på dette månedlange nisse-julebal også se juleborde pyntet af Holbæks før-stedrenge og -piger: Grev-inde Birgit Ahlefeldt-Laurvig, fabrikschef Henrik Bøgh fra Superfos og sognepræsten fra Jernløse og andre prominente fra lokalsamfundet, får således et personligt image-lift midt i den sentimentale 'komme hinanden ved'-stemning. Hvem taler om afritualisering af samfundet?
Bunkebryllup
I gallerierne ses december måneds kendte 'bunkebryllupper', hvor alle galleriets kunstnere deltager med et eller højst to værker, ligesom man ofte trakteres med glögg og klejner af den forklæde- og nissehueklædte gallerist.
Det kan være svært at få øje på kunsten, der i disse omgivelser mere fremtræder mere som hyggelig vare end som et bevidsthedsudvidende, åndeligt produkt.
Et enkelt galleri - Galerie Edeling, Gammel Mønt 39 - holder julestue fra på søndag, hvor man sælger grafiske blade til 1972-priser. Det er gode, kendte navne, som Egill Jacobsen, Jørgen Haugen Sørensen, Troels Wörsel, Mogens Andersen og Robert Jacobsen, der således kan erhverves til en billig penge. Med henblik på - julegaver, naturligvis.
Bevægende fotografier
Én udstilling adskiller sig imidlertid markant fra ovenstående julerier, nemlig Billedhusets nye, der åbner på mandag med deltagelse af de to fotografer Fie Johansen og Torben Eskerod, som modtog Kulturministeriets fotografiske bogpris tidligere på måneden. Deres fotografier kan også ses på Fotomuseet Brandts Klædefabrik .
De to fotografer opererer motivisk i to adskilte verdener:
Fie Johansens scener fra industrikvarterer og terrains vagues - disse forladte mellemzoneområder midt i eller lidt uden for byen, som også interesserer en fotograferende kunstnere som Per Bak Jensen - er dramatiske og har en særlig truende stemning. Konturerne er let udviskede, volumen fremstår stofligt og sært dragende, som var det monotypier, hvis motiver udviskes umærkeligt af valsen med den sorte trykfarve. Nogle af fotografierne er dobbelteksponerede, således at to universer eller tider mixes. Som i fotografiet af torsoen af en ung, indbydende mand med åben gylp i sine cowboybukser. Denne 'mødes' i billedet med en marmor-torso fra antikken. Den hovedløse krop transformeres til fallos, kød bliver til sten og omvendt. Vi er her vidne til en dialog henover årtusinderne, der bekræfter, at kropsidealerne er transhistoriske, eviggyldige.
Fie Johansen bruger alle midler for at komme så tæt på målet for sin kunstneriske stræben som muligt, heriblandt computeren, men også ædeltryksteknikken, som hun begyndte på i 1987, og som indebærer brugen af gummitryk, platintryk og fotogravure, hvilket forlener billederne med ovennævnte stoflige, metafysiske fremtoning.
I kataloget til den fine bog, som Rhodos har udgivet til 148,- kr., spørger Tove Thage kunstneren om, hvordan det føles at være kunstner i slutningen af det 20. århundrede, og Fie Johansen svarer:
"Forrygende. Den fotografiske ring, som tog sin begyndelse for mere end 150 år siden, er med computerværktøjet sluttet. For mig er der ikke flere tekniske barrierer."
Ansigter
I modsætning til Fie Johansen beskæftiger Torben Eskerod sig motivisk med det menneskelige ansigt.
Hans bog, der også koster 148,- kr., indeholder tre billedserier:
Første del, "Bøn", rummer ansigter af danske nonner. De sprænger sig næsten ud af bogens sider, fordi de er så monumentale og hypervirkelige, som tilfældet er. Hver nonne præsenteres med året for sin indvielse, foruden de ord, som ledsagede hende ved indvielsen. Der er tale om meget gamle kvinder, på randen af døden, men alle med livfuldt blikke.
I anden del ses serien "Ækvivalent", hvor en række af Eskerods venner, tidligere veninder m.v. optræder på identiske vilkår: nøgne, intenst stirrende. Det virker, som om selve deres sjæl - dette flygtige og romantiske begreb - er afgivet på det lysfølsomme papir.
Her er 13 portrætter, hvilket ikke er tilfældigt, for den første, en kvinde med asiatiske træk, har tatoveret en tornekrone i panden og kan opfattes som en kvindelig Kristus-figur. Resten af fotografierne viser to mennesker parvis - mænd over for mænd, kvinder over for kvinder, men også mænd, der optræder parvis sammen med kvinder - der alle har nogle fysiognomiske ligheder. De er sært dragende disse sjælsudkrængende ansigter, der ligger meget langt fra det forskønnende.
I tredje del, "Spritus Sanctus", vises livs- og dødsmasker, som Torben Eskerod har opstøvet på Frederiksborg Slot, af nogle af Danmarkshistoriens store mænd.
I middelalderen blev dødsmasker af magtfulde mennesker anvendt til at lave billeder i legems-størrelse efter. De blev støbt i gips direkte på den afdødes ansigt. Livsmaskerne blev støbt, mens personen stadig var i live. Torben Eskerod fører disse masker tilbage til billedet, men bruger en teknik, så de fremstår som var huden blevet levende igen.
Fra at være tredimensionale ansigter, gemt af vejen i Frederiksborg Slots mørke magasiner figurerer disse dødsmasker nu som todimensionale, fotografiske aftryk af bevægende styrke. Fotografiet er her selv blevet en dødsmaske, der tilfører endnu et lag til de mange fremstillinger af den døde.
Og så er de tilgængelige for hele det billedhungrende folk.
