Læsetid: 3 min.

Diplomatiet giver Bagdad en ny chance

15. november 1997

Storbritannien og USA har sat deres styrker i alarm-beredskab, men tøver med at kaste bomber over Irak

Mens USA og Storbritannien i går satte deres luftvåben og flåde i alarmberedskab, stod det klart, at et militært angreb mod Irak først vil blive en realitet, når alt håb er ude for en diplomatisk løsning på krisen.
Slittelsen i Sikkerhedsrådet om strategien får de to lande til foreløbig at tøve med at straffe Iraks ulydighed militært. Frankrig, Rusland, Kina og en række arabiske lande er imod og plæderer for en mere lempelig politik.
USA's og Storbritanniens udenrigsministre hastemødtes i går i Edinburg i Skotland for at drøfte situationen, der spidsede alvorligt til, da Irak onsdag gav seks amerikanske våbeninspektører seks timer til at forlade landet trods advarsler fra FN.
Våbeninspektørernes chef besluttede øjeblikkeligt at trække samtlige inspektører ud af landet, mens FN's Sikkerhedsråd advarede Irak mod "alvorlige konsekvenser", hvis ikke beslutningen blev trukket tilbage.
USA's udenrigsminister Madeleine Albright og hendes britiske kollega Robin Cook sagde på mødet, at diplomatiet endnu ikke havde udspillet sin rolle. I et hidtil uset tegn på imødekommenhed over for Irak diskuterede de to ministre, hvordan det internationale samfund bedre kan tilgodese det irakiske folks humanitære behov.

Sympati med folket
"Vi skændes ikke med det irakiske folk, som vi har stor sympati for," sagde Madeleine Albright og imødekom dermed kritikken fra de lande, der mener, at FN's sanktioner mod Irak går for hårdt ud over civilbefolkningen.
Politiske observatører vurderer, at USA endnu ikke har nogen vægtig grund til en militær afstraffelse.
"Det er ikke nok, at seks amerikanere er blevet udvist fra Irak. Hvad USA har brug for er, at Saddam Hussein begår en fejl som at skyde et U2-overvågningsfly ned," siger Mehdi Mozaffari, der er docent ved Institut for Statskundskab på Århus Universietet.
I et forsigtigt brud med den bløde linje fordømte den franske præsident Jacques Chirac i går Iraks beslutning om at smide amerikanerne ud.
"Jeg beklager dybt de irakiske lederes stædighed og den meget hårde position, de har anlagt over for FN og især de amerikanske inspektører. Det er klart, at alle medlemmerne af inspektionsskommissionen ville stille sig solidarisk med amerikanerne," sagde den franske præsident.
USA og Storbritannien har sat flåden og luftvåbenet i alarmberedskab og gjort sig klar til en militær aktion. Det britiske hangarskib Invincible er på vej til Middelhavet fra Carribien, og briterne sagde i går, at de har gjort seks af luftvåbenets Harrier GR-7-bombefly klar til at bakke op om styrkerne i Golfen.
Fra Tyrkiet blev der meldt om forøget aktivitet på den fælles tyrkiske-amerikanske luftbase i Incirlik i det sydlige Tyrkiet. Det tyrkiske nyhedsbureau Anatolian sagde, at blandt andet ti F-15 fly var lettet fra basen, og at teknikere efterså adskillige fly, der var trukket ud fra hangaren.

Mennesker som skjold
I Irak forbereder præsident Saddam Hussein sig på at blive angrebet. Adskillige irakere har placeret sig som menneskeligt skjold ved Saddam Husseins hovedkvarter for at beskytte præsidenten, og intet tyder på, at Hussein er bange for et angreb.
"USA har brugt militær straf af Irak så mange gange, at irakerne er blevet immune. Det bedste ved magt er, når den ikke bruges, men kun virker afskrækkende. Den effekt har de militære trusler ikke længere," siger Mozaffari.
På Forsvarsakademiet mener oberstløjtnant Peter Sonneby, at et militært angreb i første omgang vil blive rettet mod det irakiske luftforsvars installationer, hvis det kommer så vidt.
"Amerikanerne vil gå efter overvågningsradarer, missilbatterier og flyvestationernes landingsbaner for at forhindre irakerne i at operere i luften. Derefter kan man forestille sig, at man vil gå efter kemiske og biologiske masseødelæggelsesvåben," siger Peter Sonneby.
Men disse kan være svære at lokalisere, da de tit produceres på fabrikker, hvor man også fremstiller kemiske produkter til civilt forbrug, for eksempel kunstgødning. Men våbeninspektørerne er blevet nægtet adgang til flere lokaliteter og har derfor en mistanke om, hvor de befinder sig.
Et andet problem er, at irakerne tit gemmer deres følsomme militære udstyr i beboede områder. Det øger risikoen for at ramme civile. I lyset af den internationale uenighed vil amerikanerne være meget påpasselige med ikke at ramme civile.

Krisen i Irak
*Iraks præsident Saddam Hussein har med stor taktisk snilde for-stået at udnytte det internationale samfunds indbyrdes splittelse. USA og Storbritannien står sammen om en hård kurs overfor diktatoren, mens Frankrig, Rusland, Kina og den arabiske verden er imod et militært angreb.
Splittelsen i FN's Sikkerhedsråd om strategien får foreløbig amerikanerne og briterne til at tøve med at straffe Iraks ulydighed militært
Information sætter på denne side fokus på de divergerende syn på Irak.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her