Læsetid: 7 min.

Dødens historie

5. november 1997

Kunstforeningen udstiller den belgiske kunstner Johan Grimonprez' meget omtalte bidrag til Documenta X

INTERVIEW
En af de deciderede over-night sensations på sommerens Documenta X i Kassel var den belgiske kunstner Johan Grimonprez, som med to usædvanlige videoinstallationer blev samtalestof i kunstkredse verden over. Specielt den ene, Dial H-I-S-T-O-R-Y, vakte opsigt med sin forførende og anfægtende blanding af højdepunkter fra flykapringens historie, easy listening-musik og provokerende udsagn om terrorismens understrømme af dødsdrift, seksualitet og heroisme.
I Kassel blev Dial H-I-S-T-O-R-Y vist som en installation med to halvtreds minutter lange bånd, mens den version, som efter i de seneste måneder at have turneret verden rundt nu vises hos Kunstforeningen, fremstår som en 68 minutter lang 'film', der vises på programsatte tider.
Genremæssigt befinder Dial H-I-S-T-O-R-Y sig et eller andet sted mellem dokumentarisme og et stykke konceptuelt scratch-video. Et vigtigt anliggende for Grimonprez er da også at udfordre de måder, hvorpå såvel medier som kunst repræsenterer virkeligheden og manipulerer med modtagernes følelser.
Det overordnede tema er flykapringens historie - fortalt gennem klip fra medierne - men omkring denne diskurs væver Grimonprez et udspekuleret net af fragmenter fra andre typer tekster, som får den tætpakkede pulje af citater vedrørende revolutionære visioner, vidnesbyrd fra frigivne gidsler samt reklamer, tegnefilm, instruktionsfilm og meget andet til at pendle frem og tilbage over grænsen mellem fiktion og virkelighed i et drilsk spil.

Kun den ene vinkel
Johan Grimonprez fortæller, at han har fundet frem til den enorme mængde tv-klip via Internettet, hvor man kan få adgang til arkiverne hos CNN, ABC News og andre tv-stationer.
"Hvis man indtaster et ord som 'hijacking', får man måske 8.000 dokumenter. Til alle dokumenter hører en beskrivelse af indhold, dato, location m.m. Bagefter kan man så bestille de klip, man ønsker at bruge," fortæller Grimonprez.
"Jeg ser internettet som en slags 'Super Market History', hvilket har en ideologisk undertekst. Der findes en så enorm mængde materiale, at man kan bruge al sin tid på at gennemgå det, og dermed kommer man aldrig frem til at beskæftige sig med de ting, der ikke er blevet dokumenteret af medierne. Vi har en tendens til at glemme, at historien er skrevet af sejrherrerne. Med den amerikanske nyhedsorganisation ABC News oplever man i høj grad, at mange ting ikke er blevet dokumenteret. Tager vi for eksempel en bestemt hijacking af et TWA-fly, findes der kun interviews med de kidnappede passagerer og deres familiemedlemmer, mens der ikke er noget, som dokumenterer terroristernes synsvinkel. Historien skrives i medierne inden for rammerne af den dominerende ideologiske struktur."
"Et af temaerne for Dial
H-I-S-T-O-R-Y er historiens acceleration. For et par årtier siden havde man kun nyheder nogle få timer i døgnet, nu har man CNN 24 timer i døgnet. For at afgrænse emnet har jeg så valgt at fokusere på flykaprere, hvorved jeg har ønsket at analysere, hvordan terrorister er blevet repræ-senteret i løbet af mediernes historie, fra de tidlige passagermaskiners tid og frem til i dag."
"Der er nogle, som hævder, at hvis medierne holdt op med at interessere sig for terrorismen, så ville den forsvinde, men det er ikke sandt. Det var den tyske regerings strategi på et tidspunkt, men det havde ikke nogen effekt på terrorismen. Så længe der er økonomiske uligheder og bestemte magtstrukturer, vil der også være terrorisme. Men medierne har afgjort en indflydelse på omfanget og formen af terrorismen."

Den evige katastrofe
- Hvordan kommer de citater fra Don DeLillos romaner, som man hører på lydsiden, ind i denne sammenhæng?
"Der er to stemmer i videoen. Den ene tilhører en forfatter, som reflekterer over sin rolle som forfatter. Det kunne også overføres på medierne: Hvis man som kunstner ønsker at placere sig selv i medielandskabet, hvordan kan man så undgå at blive en del af det? Denne diskussion er inspireret af romanen Mao II, hvor der forekommer en samtale mellem forfatteren og en terrorist. De spiller en slags spil, og man kan sige, at dét, terroristen vinder, taber forfatteren. I en vis forstand har terrorismen overtaget litteraturens rolle i samfundet. Terroristen er i stand til at spille på medierne, og han har langt større indflydelse på samfundet end forfatteren."
"Den anden bog, White Noise, handler om, hvordan tv-mediet er blevet et medlem af familien. Og om hvordan katastrofen altid er nærværende i familiens rum, som en del af tapetet."
"Idéen til Dial H-I-S-T-O-R-Y opstod under Golfkrigen. Da krigen brød ud, var jeg filmstuderende i New York, og den måde, hvorpå man flettede reklamer ind i krigsreportagerne, forekom mig at være helt besynderlig. Man sprang fra krigen til en reklame for jordbæris, og så tilbage til krigen. Det var en sær form for poesi."
"Hvis vi sammenligner med Vietnamkrigen, var der dengang en del kritik af selve krigen i medierne, mens man under Golfkrigen stort set kun fokuserede på teknologien. Man fortalte om de nye typer krydsermissiler og om, hvordan de forskellige våben virkede. Og det er det samme, jeg vil sige om Internettet: Man bliver så overvældet af selve teknologien, at man glemmer at stille spørgsmål til hele grundlaget. I Dial H-I-S-T-O-R-Y spiller jeg på at imitere medierne, at anvende deres strategi for at blive hørt."

Uden for kategori
Johan Grimonprez begyndte at uddanne sig som animator i starten af 80'erne, men han sprang fra og begyndte i stedet at sprede sig over et bredt felt af interesser, fra performance og teater til arbejde for belgisk tv.
I slutningen af 80'erne fik han et legat, der gjorde det muligt at flytte til New York og studere film. I de kommende år blev han optaget af amerikansk avantgarde-film, og det var mere eller mindre tilfældigt, at hans særegne form for dokumentarisme gradvist førte ham ind i billedkunstens verden.
Selv føler han ikke, at han har truffet et valg mellem filmen og kunsten.
"Der er så mange uskrevne regler, som alle accepterer uden at tænke over det. Først når man piller ved reglerne, reagerer folk. Dial H-I-S-T-O-R-Y er eksempelvis blevet vist på en festival for dokumentarisme i Sheffield, og bagefter sagde folk, at det ikke var en dokumentarfilm. Nogle uger senere blev den set af et panel af kuratorer i Tyskland, og her var konklusionen, at det ikke var kunst, men en dokumentarfilm. Dette siger noget om, at filmen falder uden for de normale kategorier. Men det siger lige så meget om, at måden vi opfatter virkeligheden på, hænger sammen med, hvilke betegnelser, der er hæftet på tingene."
"Jeg finder det interessant at provokere denne type diskussioner, fordi det afslører noget om, hvordan disse kategorier skabes. Virkeligheden inddrager i meget høj grad træk fra fiktion og narrative strukturer - se bare, hvordan tv-nyhederne er formet. For eksempel, når et fly eksploderer, kommer det på nyhederne, hvorefter det hurtigt glemmes. Men når der er tale om 'udskudt død', altså når der er en gidselsituation, så begynder man at opbygge en narration omkring situationen, med 'gode' og 'onde' osv. En hel række fiktive elementer bliver sat i spil, eksempelvis fiktionens stereotyper omkring 'det andet'."

Uden vold
- Et overraskende træk ved arkivoptagelserne er, at gidslerne altid synes at være positive og begejstrede - som om de blot have været på en spændende udflugt ...
"I de første år involverede flykapring sjældent vold. En af terroristerne fra den første palæstinensiske flykapring har skrevet en selvbiografi. Hun fortæller om en episode, hvor hun var ved at gøre klar til at rejse sig for at overtage flyet, og den fyr, der sad ved siden af hende, var meget anmasende og begyndte at udspørge hende, om hun havde en kæreste og den slags. Det var lige før, at han friede til hende, mens hun sad dér med sin pistol. Samtidig kom hun til at kigge på alle de børn, der var i flyet, og hun tænkte, at hun under ingen omstændigheder ville slå nogen ihjel, hvilket hun heller ikke gjorde. Det er en interessant udvikling, at der er færre og færre kapringer, men der er flere og flere dødsfald, fordi sikkerheden er skruet så meget i vejret, at terroristerne er gået over til at bombe flyene i stedet for at kapre dem."
"I begyndelsen havde flykapring et romantisk skær. Terroristerne var helte. Men ved slutningen af 70'erne begyndte det at ændre sig i en mere kynisk retning, fordi regeringerne uddannede anti-terrorist-korps. Der er en grel forskel mellem de tidlige optagelser, hvor nogle af gidslerne udtaler, at de kunne tænke sig at prøve det igen, og så klippet fra Lockerbie-sagen, hvor man ser en kvinde, der ligger på gulvet i lufthavnen og skriger, fordi gidslerne ikke længere kommer hjem. De er simpelthen eksploderet, mens de var i luften."

Terrorismen som dække
"Samtidig finder der en desillusionering sted inden for terroristernes rækker med hensyn til den revolutionære impuls. De utopiske idéer fra 60'erne er fuldstændig imploderet, og ved slutningen af 80'erne - i Reagans og Thatchers æra - er terrorismen totalt indoptaget af de store magtstrukturer. Man har approprieret den diskurs, der omgiver terrorismen, for at legitimere de langt mere alvorlige problemer, som findes under overfalden. Terrorismen bliver en slags maskerade, som skal dække over, hvad der reelt foregår."
"Man hører konstant om terrorismen i medierne, men i virkeligheden er det en bekvem måde at fjerne opmærksomheden fra, hvad der foregår i Nicaragua og andre steder, hvor titusindvis af mennesker bliver dræbt, uden at de amerikanske medier gør særlig meget ud af det. Men hvis bare én amerikaner bliver dræbt ved terrorisme, blæses det stort op. Det er totalt ude af proportioner."
"Hvis man sammenligner, hvor meget materiale, man kan finde om terrorisme hos ABC News, med alt det materiale, man ikke kan finde om langt alvorligere forbrydelser, så er det rystende."

*Johan Grimonprez. Dial
H-I-S-T-O-R-Y. 68 min. Kunstforeningen, København. Starttider: Ti-sø.11.15, 12.30, 13.45 og 15.00. Til 11. januar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu