Læsetid: 8 min.

Døgnets nyheder

15. november 1997

Somaliland fastholder kritik
*Behandlingen af somalierne i Danmark minder om behandlingen af jøderne under 2. Verdenskrig.
Det fastholder deltagerne i den delegation fra Somaliland, som i disse dage besøger Danmark.
"Vi har ikke ønsket at fornærme danske politikere med sammenligningen. Men vi mener stadig, at det minder om jødeforfølgelse, når en dansk politiker opfordrer til at smide somaliere ud med faldskærm, og det er da langt værre at blive udsat for end at være fornærmet," sagde viceminister for genopbygning i Somaliland, Mahamad Hassan Geeleh, før et møde fredag eftermiddag i Udenrigsministeriet.
"Den danske behandling af flygtninge fra Somalia har ikke været god. Den har chokeret mig," siger han.
Somaliland er villig til at modtage alle sine egne statsborgere, som bliver afvist af Danmark - uden at kræve økonomisk kompensation. Men de somaliske myndigheder lægger ikke skjul på, at de i øjeblikket helst vil slippe for at tage imod deres landsmænd på grund af den vanskelige økonomiske situation i området. Den besked modtog de danske udlændingemyndigheder og udenrigsministeriet efter mødet.

5.000 børn bør ikke være i klassen
*5.000 børn i folkeskolen forstyrrer så meget, at de ikke bør være i en almindelig klasse. Ifølge en undersøgelse, som Undervisningsministeriet har lavet, bør 0,9 procent i folkeskolerne undervises uden for den almindelige klasses rammer, skriver Politiken fredag.
Professor Niels Egelund fra Danmarks Lærerhøjskole, der har været med til at lave undersøgelsen, peger på, at de 5000 elever kommer oven i de 2000, som allerede i dag er placeret på døgninstitutioner og opholdssteder. Det er derfor ikke realistisk at sætte alle de uartige elever uden for skolen.
Læs også artikel side 6

Uffe lægger låg på V-strid i Århus
*Venstres partiformand, Uffe Ellemann-Jensen, har personligt grebet ind og krævet øjeblikkelig enighed mellem amtsrådsgruppen og partiets amtsorganisation i Århus Amt. Baggrunden er de seneste par ugers interne diskussion i Venstre, der startede, da amtsborgmesterkandidat Jørgen Winther (V) påstod, at de ansatte i Århus Amt havde særligt mange sygedage på mandage og fredage.
For en uge siden sagde Jørgen Winther undskyld og blev sat på plads af sine partifæller i amtsrådsgruppen, men siden har partiets amtsorganisation krævet, at amtet skal udlevere tal for de ansattes sygefravær.
Læs også artikel side 5

Dansk hjælp til fattige baltere
*Socialministeriet vil bryde med flere års principper bag den danske støtte til Østeuropa, som indtil videre hovedsageligt er gået til miljø- og erhvervsprojekter.
Det sker efter adskillige henvendelser om hjælp fra især baltiske politikere, som er dybt bekymrede over den omfattende fattigdom i deres hjemlande, skriver Berlingske Tidende fredag.
FN har i en rapport om udviklingen i Letland netop advaret om Østeuropas kolossale sociale problemer, som kan true især de små landes muligheder for at skabe økonomisk vækst.
Socialministeriet vil derfor i den kommende tid søge Udenrigsministeriet om penge fra den milliard-store Øststøtte til projekter, der blandt andet skal komme de mange nødlidende børn og børnefamilier i området til gode.

SF-krav til bedre integration
*SF offentliggjorde fredag sit udspil til de forestående forhandlinger hos indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) om flygtninge- og indvandrerpolitikken. I modsætning til de borgerlige partier mener SF ikke, at der er grund til at stramme reglerne i udlændingeloven, f.eks. reglerne om familiesammenføring, for at begrænse antallet af flygtninge. Derimod spiller SF ud med en række krav, der skal resultere i en bedre integration af flygtninge og indvandrere.
SF er parat til at stille krav til mennesker med anden etnisk baggrund, men det skal være de samme krav som dem, der stilles til danskere, er det bærende princip i udspillet, som har overskriften "lige rettigheder og pligter". En vellykket integration af flygtninge og indvandrere er efter SFs opfattelse, når flygtninge og indvandrere indgår i samfundslivet på linje med andre danske samfundsborgere.
Læs også artikel på forsiden

EU-formænd spiller ud med nye job-mål
*EU's første job-topmøde nogensinde skal udstikke en række konkrete retningslinjer, som EU-landene bagefter i hver deres tempo skal arbejde på at nå.
Det foreslår det luxembourgske EU-formandskab i et uofficielt notat, der cirkulerer i Bruxelles forud for topmødet i næste uge.
I formandskabets notat, der ligner et udkast til topmøde-konklusioner, er der således ingen henvisninger til Kommissionens udsagn om, at det vil være muligt at bringe arbejdsløsheden i EU ned fra i dag 10,6 procent til syv procent på fem år.
EU-formandskabet opererer til gengæld med en række undermålsætninger, som det understreges, at hvert land skal nærme sig i det tempo, de hver især evner.

Hospital og kommune mødes i retten
*Den omstridte beslutning om at nedlægge Kommunehospitalet i København bliver tirsdag taget op i Østre Landsret, som skal tage stilling til, om afstemningen i Københavns Borgerrepræsentation foregik korrekt.
Det er tillidsmandskollegiet på Kommunehospitalet, som med moralsk opbakning og underskrifter fra over 115.000 borgere, har stævnet Borgerrepræsentationen og Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS).
Indenrigsministeriet har allerede to gange udtalt sig i sagen, og begge gange har svaret lydt, at der ikke var nogen grund til at annullere Borgerrepræsentationens beslutning.

Tyske krigsforbrydere fratages pension
*Nazistiske krigsforbrydere i Tyskland skal ikke længere kunne hæve tillægspension som krigsofre. Forbundsdagen i Bonn vedtog torsdag aften med stort flertal en lov, som gør det muligt for myndighederne at fratage krigsforbrydere, der lever i Tyskland, statslige ydelser.
Hidtil har de tyske myndigheder kun kunnet tage pensionen fra nazistiske krigsforbrydere, der lever i udlandet.
Der udbetales i øjeblikket tillægspension til 1,1 million personer, og militærhistoriske eksperter har anslået, at 50.000 er tidligere krigsforbrydere, koncentrationslejrvogtere, medlemmer af Waffen-SS eller deres enker.
Der var ved årsskiftet ialt 185 personer i Danmark, der modtog en tillægspension som krigsoffer fra Tyskland.

KV tager vandmiljø-forhandlinger roligt
*De konservative og Venstre regner ikke med at stemme imod finansloven, hvis regeringen skærper vandmiljøplanen sammen med venstrefløjen.
Det siger den konservative leder, Per Stig Møller, og Venstres politiske ordfører, Anders Fogh Rasmussen, til Ritzaus Bureau.
SF og Enhedslisten har krævet en aftale om rent drikkevand for at støtte finansloven. Miljøminister Svend Auken (S) forhandlede onsdag med venstrefløjen. Regeringen overvejer ifølge Berlingske Tidende at hæve afgiften på udledning af kvælstof og sprøjtegifte samt "en række andre elementer".
Læs også nyhedsanalyse her på siden

Hjemmeværnet skærer i sig selv
*Hjemmeværnet er nu klar til at rationalisere organisationen. Formålet med rationaliseringen er at styrke servicen af de frivillige og skaffe midler til fremtidens store indkøb af nye materiel, oplyser Hjemmeværnskommandoen.
I de seks hjemmeværnsregioner over hele landet samt i Flyverhjemmeværnet har man diskuteret, hvordan en ny strukur vil kunne se ud og har givet forslag til en slankning af oganisationen. Udgangspunktet for et forslag til en ny struktur er, at antallet af medlemmer i et distrikt skal ligge på omkring 2.000.
Antallet af distrikter kan dermed reduceres fra de nuværende 35 til cirka 22. De fem lavvarslingsdistrikter og to luftmeldedistrikter skal tilsammen udgøre tre til fire flyverhjemmeværnsdistrikter.

Aktindsigt begrænses
*Adgangen til at få aktindsigt i offentligt ansattes personalemapper bliver begrænset. Justitsminister Frank Jensen (S) fremlagde fredag et lovforslag, der indebærer, at der ikke længere skal være aktindsigt i oplysninger om de offentligt ansattes privatadresse, privattelefon, civilstand mv. Også personalebedømmelser og referater af udviklingssamtaler undtages.
Den nye lov vil omvendt definere en række oplysninger, der skal kunne udleveres: Det er bl.a. stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, løn og tjenesterejser mv. For chefer skal også disciplinære advarsler kunne oplyses. Lovforslaget er baseret på indstillingen fra en arbejdsgruppe, der har haft højesteretsdommer Peer Lorenzen som formand.

Terroristsag mod fundamentalister
*Højesteret i Düsseldorf indledte fredag en retssag mod to medlemmer af den påståede venstre-ekstremistiske gruppe, Antiimperialistische Zelle (AIZ), Bernhard Falk og Michael Steinau. De to tiltalte er 30 år, fysikstuderende og har under 20 måneders isolationsfængsling udviklet sig til bekendende muslimske fundamentalister.
Den tyske rigsadvokat har udarbejdet anklageskriftet, der siger, at de to fysikstuderende står bag seks sprængstofattentater, som i 1994 og 1995 blev rettet mod CDU- og FDP-partikontorer samt mod CDU-politikeres privatboliger og det peruanske konsulat i Düsselsdorf. Der blev udelukkende anrettet materielle skader ved attentaterne.

Fabrikker beskyttes af "menneskeskjolde"
*Iraks udenrigsminister Mohammad Said al-Sahhaf sagde fredag, at irakiske borgere er rykket ind i adskillige fabrikker for at hindre, at USA går efter fabrikkerne under et eventuelt angreb på Irak.
Borgerne "bor i og omkring mange fabrikker" rundt om i landet men hovedsagelig i Bagdad og nær byer, hvor der er industrikomplekser, sagde han. Også i præsident Saddam Husseins paladser i Bagdad er der menneskeskjold , som skal beskytte mod eventuelle angreb.
Tema side 3
og leder på forsiden

Grisene skal have krøllen på halen igen
*De danske svin skal have krøllen på halen tilbage. I øjeblikket har de svært ved at slå krølle på den bageste legemsdel. Den bliver nemlig typisk klippet af, fordi grisene ellers bider i hinandens haler.
Danmarks eneste professor i dyreetik, Peter Sandøe, siger, at der er noget helt galt, hvis landmændene er nødt til at klippe lemmer af dyrene for at forhindre, at de skader hinanden. Peter Sandøe holder fredag sin tiltrædelsesforelæsning på Landbohøjskolen i København.
Den nytiltrådte professor mener, at husdyrbruget i det moderne landbrug helt har glemt at respektere dyrenes adfærdsmæssige behov.

Voldsomme oversvømmelser i Somalia
*Voldsomme oversvømmelser i det sydlige Somalia har kostet mindst 1000 mennesker livet.
Det er Jubal-floden, som i slutningen af oktober gik over sine bredder. Mindst 200.000 indbyggere i det sydlige Somalia er flygtet fra deres boliger, mens omkring en million er inddirekte berørt af oversvømmelserne, vurderer nødhjælpsorganisationen Somalia Flood Response.
I flere områder er der opstået malaria, der er mangel på fødevarer, og der er risiko for kolera og dysenteri vil hærgen gennem Juba-området, fordi folk ikke har adgang til rent vand, og kloakkerne ikke fungerer.
De forskellige nødhjælpsorganisationer forsøger at finde både, helikoptere og lette fly, der kan transportere fødevarer, medicin, tæpper og plasticpressenninger ud til de mange somaliere, der i øjeblikket er fanget på små øer eller i oversvømmede områder, hvor de sidder i trætoppe kun en meter fra vandoverfladen.
Tusinder af hjemløse, hvis landsbyer ligger under flodens vande, er i fare på grund af krokodiller og slanger.
FNs Verdensfødevareprogram sagde fredag, at der var ved at opstå mangel på fødevarer i det nedre Juba-dalområde, hvor tusinder er indbyggere er strandet.
EU lovede torsdag 2,3 mio. ecu (18,4 mio. kr.) i nødhjælp, mens Organisationen for Afrikansk Enhed (OAU) har appelleret om hjælp fra sine medlemslande.

Redigeret af Jesper Jürgensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu