Læsetid: 7 min.

Døgnets Nyheder

7. november 1997

Samsø bliver udstillingsvindue
*Samsø bliver overfor hele verden et udstillingsvindue for vedvarende energi. Med beslutningen om at gøre øen med 4.500 indbyggere i Kattegat til vedvarende energi-ø kommer Samsø til at gå foran og danne skole for udnyttelsen af vedvarende energi. Udnævnelsen blev offentliggjort torsdag.
Målet er, at hele el- og varmeforsyningen på øen i løbet af ti år skal omlægges til vedvarende energi. For transportsektoren vurderes det, at 20 procent af energiforbruget indenfor samme periode kan omlægges til vedvarende energi.
Ser man bort fra transportsektoren dækkes 12 procent af Samsø's energiforbrug i dag af vedvarende energi. Ifølge energiministeriet svarer det nogenlunde til landsgennemsnittet.
"Energi-øen skal være med til at inspirere andre, så vi kan undgå en global klima-katastrofe på grund af de store udledninger af drivhusgassen CO2," siger miljø- og energiminister, Svend Auken.
Beslutningen om at udpege Samsø til vedvarende energi-ø skal ifølge formanden for Folketingets miljøudvalg, Steen Gade (SF), være starten på et globalt netværk af "vedvarende energi-øer".
Steen Gade vil presse på for, at Danmark tager initiativ til at etablere et net af øer - en i hver verdensdel - som baserer hele deres energiforsyning på vedvarende energi.

Kjærsgaard kræver undskyldning
*Lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, kræver en undskyldning af indenrigsminister Thorkild Simonsen (S), efter udtalelser, som han fremsatte på et møde i Odense onsdag aften.
På mødet, der havde udlændinge som tema, sagde Thorkild Simonsen blandt andet:
"Jeg opfordrer Danmarks Radio, TV 2, TV 3 og hvad de nu hedder, til at lave programmer om, hvem de er, hvem vi er - i stedet for at vi hver aften skal høre Pia Kjærsgaard snakke om, hvor mange vi skal droppe ned med og uden faldskærm.

Svensk regering fastholder reaktorlukning
*Den første reaktor på atomkraftværket Barsebäck stopper den 1. juli næste år, uanset hvordan forhandlingerne mellem regeringen og ejeren, det svenske elselskab Sydkraft går. Det fastholder den svenske erhvervsminister, Anders Sundström.
Hvis loven er på plads, så bliver den lukket, var beskeden torsdag til et rigsdagsudvalg, der ville høre ministeren om de igangværende forhandlinger med Sydkraft og om regeringens arbejde med lovforslaget om atomkraftens afvikling.
Sundström ønskede ikke at komme med vurderinger om erstatningssummen til Sydkraft, såfremt lovforslaget er stemt igennem Riksdagen, inden forhandlingerne med elselskabet er på plads.

Diana-undersøgelse møder kritik
*Undersøgelsen af prinsesse Dianas bilulykke er for dyr og omfattende, mener franske dommere, advokater og politifolk, som beklager sig over stramme budgetter i justitssektoren.
Beklagelserne begyndte, da politiet tirsdag fortalte, at man ville afhøre 40.000 Fiat Uno-ejere i et forsøg på at finde ejeren af den Fiat Uno som politiet mener måske var involveret i ulykken.
Myndighederne oplyste, at 20 mand fra drabsafdelingen har arbejdet med undersøgelsen siden ulykken den 31. august, og at flere hundrede lokale politifolk vil komme til at bruge tid på at afhøre bilejere over hele Frankrig.
Ifølge to franske aviser har undersøgelsen hidtil kostet to millioner franc (cirka 2,3 millioner kroner).

Fængselsbetjente har det lidt bedre
*Situationen i Københavns fængsler blev i løbet af torsdagen forbedret, da flere fængselsbetjente mødte på arbejde samtidig med, at der indløb flere raskmeldinger til fredag.
"Det ser ud til, at det går den anden vej nu. Vi har det personale, vi skal bruge til og med fredag formiddag, så der er optimisme at spore," siger kontorchef Aage Karlsson i Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Også fra fængselsbetjentenes repræsentanter lød meldingen, at situationen er på vej mod en normalisering.
På eftermiddagsholdet torsdag mødte ni flere betjente op end om morgenen, da kun godt halvdelen af det normale antal mødte op. Kriminalforsorgen kunne samtidig registrere 12 raskmeldinger til fredag.
Justitsminister Frank Jensen (S) affærdigede torsdag de aktionerende fængselsbetjentes krav om fyring af kriminalforsorgens direktør, Christian Trønning. Samtidig lagde ministeren op til at nedlægge færre stillinger end planlagt af kriminalforsorgen.

Regeringen vil støtte de svage aviser
*Skrantende aviser skal have ekstra statsstøtte til at bringe sig på fode, mener regeringen, som torsdag fremsatte lovforslag herom.
På anbefaling af Medieudvalget skal mulighederne for tilskud fra Dagspressens Finansieringsinstitut udvides, så aviser "i særlige tilfælde" får udviklingsstøtte, når de ikke selv har økonomi til "nødvendig reinvestering, konsolidering, produktudvikling m.v.".

Amnesty træt af demokratisk øregas
*Omkring 20 statsledere mødes i weekenden til det syvende topmøde mellem Latinamerika, Spanien og Portugal. I år er det de etiske værdier i demokratiet, som skal diskuteres. Lige netop det emne har fået den skarpe pen frem hos Amnesty International. I en pressemeddelelese skriver organisationen, at landene som deltager i topmødet burde opgive retorikken og udmønte deres deklarationer i konkret handling.
Latinamerika er topscorer, når det gælder henrettelser, bortførelser, tortur, dødsstraf og politiske fanger. For eksempel er der begået mere end 30.000 politiske mord alene i Colombia siden 1986, skriver Amnesty.
Den interne kritik på topmødet vil især rettes mod Cuba, skriver Reuters. Både Argentinas præsident og Spaniens ministerpræsident har op til mødet kritiseret Fidel Castros styre.

Ole Vig undersøger forskeres medieaftaler
*Undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) vil bede landets universitetsrektorer redegøre for, hvordan og i hvor høj grad valgforskere indgår eksklusivaftaler med enkelte udvalgte medier.
Det sker på baggrund af en række artikler i Aktuelt torsdag, der viser, at adskillige forskere har indgået aftaler med udvalgte medier om udelukkende at udtale sig til dem mod betaling.
Aftalerne drejer sig, ifølge avisen, blandt andet om udarbejdelsen af selvstændige valgprognoser samt analyser op til valgdage.
Undervisningsministeren vil på baggrund af rektorernes tilbagemeldinger drøfte med uddannelsesinstitutionerne, om der er behov for særlige retningslinjer overfor valgforskerene.

DI kræver dansk reaktion overfor Tyrkiet
*Dansk Industri vil bede Udenrigsministeriet om at afkræve Tyrkiet en forklaring på, at det tyrkiske udenrigsministerium har forpurret en dansk millionordre til tyrkisk politi.
Ifølge Politiken er det danske elektronikfirma JAI (Jørgen Andersen Ingeniørfirma) gået glip af en millionkontrakt på fartmålere til det tyrkiske politi af politiske årsager.
Danmark havnede på Tyrkiets såkaldte røde liste i 1995 efter hård dansk kritik af landets holdning til menneskerettighederne, og fordi Danmark nægter at sælge militærudstyr til Tyrkiet. Kontrakten mellem JAI og det tyrkiske indenrigsministerium var næsten på plads, da tyrkerne trak sig ud med den begrundelse, at det tyrkiske udenrigsministerium havde modsat sig handlen.

*Der er bred opbakning i Folketinget til det storstilede hav-vindmølleprojekt i de danske farvande. Folketingets energipolitiske udvalg diskuterede torsdag projektet på et temamøde om vedvarende energi. Samtlige medlemmer af udvalget bakker op om projektet.
Inden år 2008 skal de danske elværker i samarbejde med staten opstille fem hav-vindmølleparker med i alt fem hundrede vindmøller. Projektet vil reducere Danmarks udslip af drivhusgassen CO2 med 8 procent.

Minister siger nej til medicinfri afdelinger
*Antallet af selvmord blandt psykiatriske patienter risikerer at stige, hvis der indføres medicinfri psykiatriske afdelinger, mener sundhedsminister Birte Weiss (S).
Hun lægger dermed afstand til et forslag fra Folketingets retsudvalg om at etablere afdelinger, "hvor patienterne får ret til at gennemleve deres psykose uden risiko for at blive tvangsmedicineret".
"Jeg er bange for, at ulemperne ved medicinfri afdelinger er større end fordelene. Udtalelser fra skeptiske psykiatere har gjort stort indtryk på mig. For eksempel kan man frygte, at antallet af fastspændinger stiger, når man tager medicinen fra patienterne," siger Birte Weiss til Ritzau.
Forslaget om de medicinfri afdelinger er fremsat i retsudvalgets beretning om revision af psykiatriloven, der bl.a. regulerer brugen af tvang.

Brud mellem skoleledere og lærere
*Flere års uklarhed om skoleledernes fremtidige placering i forhold til Danmarks Lærerforening blev foreløbigt afgjort torsdag, da det på lærernes kongres i Aalborg kom til et brud mellem lærere og skoleledere.
Kongressen vedtog en ny model for skoleledernes placering. Men det skete uden opbakning fra skolelederne selv, og nu står det åbent, om de enkelte skoleledere i den kommende tid vil melde sig helt ud af lærerforeningen.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort Andersen, tror ikke på, at skolelederne i noget større tal vil vælge at forlade foreningen til fordel for en eventuelt ny forening med titlen Danmarks Skolelederforening.

Håbet om et gennembrud er kølnet
*En fransk fagforeningsleder kølnede torsdag håbet om en nært forestående løsning på den landsdækkende lastvognsstrejke i Frankrig, til trods for forlydender om fremskridt under natlige maratonforhandlinger.
Marc Blondel, leder af den uafhængige fagforening Force Ouvrière (FO), sagde, at det nærmest var sikkert, at hans medlemmer ville afvise et aftaleudkast, der blev udarbejdet natten til torsdag af fagforeninger og arbejdsgivere.
FO er den tredjestærkeste fagforening blandt lastbilchaufførerne. De to mest magtfulde er den pro-socialistiske CFDT og den kommunistisk-ledede CGT.

Benediktes børni indfødsretsudvalget
*Prinsesse Benediktes to døtre, prinsesserne Alexandra og Nathalie, har søgt om dansk statsborgerskab, og da de ikke umiddelbart opfylder de almindelige regler for at få indfødsret, blandt andet fordi de aldrig har boet i Danmark, er deres sager havnet på bordet i Folketingets indfødsretsudvalg. Indfødsretsudvalget behandler for øjeblikket en række ansøgninger om indfødsret, der adskiller sig fra de normale. Hvis prinsesserne får udvalgets godkendelse, vil de blive optaget på det lovforslag, der fremsættes til februar.

32 døde efter storm i Spanien og Portugal
*Mindst 34 mennesker er døde efter, at kraftige regnskyl og høje vindhastigheder ramte det sydlige Spanien og Portugal, oplyste myndighederne i begge lande torsdag.
I den sydvest spanske provins Badajoz omkom mindst 16 personer, oplyste lokale redningsfolk. Tretten druknede mennesker blev fundet i selve Badajoz by og tre andre blev fundet i en by 15 kilometer syd for hovedstaden i provinsen.
Mange af ofrene for de ekstreme vejrforhold boede i et-etagehuse, der var bygget i et normalt udtørret flodleje.
Adskillige mennesker er meldt savnede og veje, jernbaner og telefonliner i det centrale og sydlige Spanien er ude af drift på grund af stormen. Mange telefonlinier er afbrudt på grund af væltede træer.
En flod ved byen Sevilla løb over sine bredder, og oversvømmede mange mindre landsbyer i nærheden.
I Portugal døde ti personer enten ved drukning eller, fordi de blev begravet i jordskred. 44 blev sårede under uvejret i provinserne Alentejo og Algarve, oplyste lokale myndigheder.
Også i Portugal har regnen vasket flere broer og veje bort.
Stormen ramte også havet ved Cardiz-golfen, der var årsag til, at et amerikansk fragtskib med militærudstyr i lasten og en privat yacht sank.

Redigeret af Jesper Jürgensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu