Læsetid: 7 min.

Døgnets Nyheder

6. november 1997

Flygtninge skal integreres bedre
*Regeringen overvejer at nedsætte de sociale ydelser til flygtninge i et forsøg på at få flere af dem i arbejde og dermed integreret i det danske samfund, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.
Ifølge finansminister Mogens Lykketoft (S) har indsatsen for at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet hidtil været for svag.
Finansminister Mogens Lykketoft er en af de i alt ti ministre i regeringens særlige udlændingeudvalg, som under ledelse af indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) i øjeblikket planlægger et forslag til en ny integrationslov.
Ud over en ny integrationslov arbejder regeringens udlændingeudvalg også med planer om skærpet kamp mod illegal indvandring med øget grænseovervågning samt nye regler for familiesammenføringer.
Artikel side 4

Dansk-tyrker blev torteret i Tyrkiet
*Dansk-kurderen Ferit Süslü, der i sommer blev arresteret af tyrkiske sikkerhedsstyrker under et besøg i sit gamle hjemland, er blevet udsat for tortur. Det bekræfter kilder tæt på sagen over for Berlingske Tidende.
Ferit Süslü er blevet undersøgt af Rehabiliteringscentret for Torturofre under Rigshospitalet, der netop har afleveret en undersøgelsesrapport til Udenrigsministeriet.
"Undersøgelsen påviser, at jeg blev tortureret, og jeg har derfor bedt Udenrigsministeriet om at rejse en sag mod Tyrkiet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol" siger Ferit Süslü, der er dansk statsborger.
Angiveligt har dansk-kurderen både fysiske og psykiske skader.

USA truer EU med handelskrig
*EU-landene vil blive kastet ud i en handelskrig med USA, hvis de fortsætter med planerne om at forbyde alle varer, der indeholder animalske produkter, der kan tænkes at overføre BSE (kogalskab).
Det sagde den amerikanske viceudenrigsminister Stuart Eizenstat onsdag i Bruxelles.
Eizenstat sagde, at at EU's bebudede forbud mod alle varer, der indeholder "specifikke farlige produkter (SRM)", såsom rygmarv, hjerne og øjne, er et potentielt stort irritationsmoment i forbindelse med de transatlantiske handelsrelationer.
SRM-forbuddet skal efter planen skal træde i kraft 1. januar 1998.
Medmindre der kan findes en eller form for undtagelsesregel for amerikanske virksomheder, vil Washington ikke have anden mulighed end at indføre modsanktioner mod EU, sagde Eizenstat.
Artikel på forsiden

V afviser CD-forslag til fred om udlændinge
*Venstre vil kun indgå en flerårig aftale med regeringen om udlændinge, hvis regeringen ændrer politik og strammer reglerne, så det bliver ligeså svært at få opholdstilladelse i Danmark som f.eks. i Tyskland.
Det siger Venstres formand Uffe Ellemann-Jensen til Ritzau. Dermed afviser han forslaget til borgfred om udlændinge fra CD's gruppeformand Peter Duetoft. Denne truer i Berlingske Tidende med, at CD ikke vil støtte en borgerlig regering efter folketingsvalget, hvis Venstre og de konservative ikke ændrer signaler i debatten om udlændinge.

FN og Irak forsøger at neddæmpe krisen
*FN-repræsentater og ledende irakiske regeringsmedlemmer mødtes onsdag i Iraks hovedstad Baghdad i et forsøg på at få løst krisen mellem
Irak og FN om den amerikanske inspektion af Iraks våbenlagre.
Samtidig forhindrede irakerne onsdag for tredje dag i træk de amerikanske inspektører i at udføre deres arbejde med at inspicere de irakiske våbenlagre.
Den algeriske delegationsleder fra FN, Lakhdar Brahimi, sagde efter mødet med bl.a. Iraks udenrigsminister, Mohammed Said al-Sahhaf og Iraks FN-ambassadør, Nizar Hamdoon, at mødet havde fundet sted i en "meget god atmosfære".

Menneskerettigheder i Rwanda forværret
*Overgrebene på menneskerettighederne er blevet stadig mere almindelige i det centralafrikanske land Rwanda i år, oplyste FN's højkommissær for menneskerettigheder, Mary Robinson, i en rapport, offentliggjort sent tirsdag.
Mary Robinson sagde, at et stort antal anholdte fortsat holdes fængslet uden at blive stillet for en dommer, og hun understregede samtidigt, at mange ubevæbnede civile fortsat bliver ofre for massakrer i Rwanda. Situationen er alvorligt forværret siden begyndelsen af 1997.

Protestmarch mod borgmester
*Vordingborgs Venstre-borgmester Elvar Thomsen er blevet godt upopulær blandt personalet på plejehjem og hjemmepleje, kommunens ældre borgere og deres pårørende.
Ifølge Næstved Tidende gik 150 mennesker tirsdag i protestmarch mod nedskæringer i hjemmeplejen og på kommunens tre plejehjem.
Personale, beboere og pårørende vil med marchen gøre opmærksom på, at smertegrænsen for nedskæringerne er nået, og at kommunens ældre borgere skal sikres hjælp til et ugentligt bad og til, at de kan spise deres varme mad, mens den er varm. Byrådet har med Venstre-borgmesteren i spidsen netop vedtaget nedskæringerne.
Midt i valgkampen blev Vordingborg-borgerne vidne til, at deres borgmester ikke i første omgang slap godt fra en forklaring om, at tre top-embedsmænd havde godkendt nedskæringerne i ældreplejen. Embedsmændene gik offentligt i rette med borgmesteren, der dybt måtte beklage sine udtalelser og modtage protestmarchen, der troppede op på rådhuset.
Artikel side 3

Udlandet overtager danske virksomheder
*Mindst ti procent af medarbejderne i det private erhvervsliv i Danmark arbejder i dag i virksomheder ejet af et udenlandsk selskab. Og antallet ventes at stige. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Handelshøjskolen i København, og konklusionen bekræftes af tal fra Konkurrencestyrelsen, skriver Politiken onsdag.
Antallet af udenlandske virksomhedopkøb vil stige op til 35 procent i år i forhold til i fjor, hvis udviklingen i årets første halvår fortsætter. Og det tyder alt på.

EU åbner døren på klem for USA
*EU er indstillet på at imødekomme USA på flere punkter for at få USA med i en global, bindende aftale om drivhusgasser, når op mod 170 lande mødes til FN's klimakonference i Kyoto, Japan, om en måned. Det gælder spørgsmålet om, hvornår u-landene skal begynde at reducere deres udslip, og diskussionen om, hvor mange drivhusgasser, der skal omfattes af aftalen.
Det siger miljøkommissær Ritt Bjerregaards talsmand, Peter Jørgensen, til Ritzau. Ritt Bjerregaard og miljøministrene fra Luxembourg og Storbritannien er netop kommet hjem, efter at de tirsdag holdt møder i Washington med amerikanske politikere og højtstående embedsmænd.
En af USA's væsentlige betingelser for at undertegne en klimaprotokol i Kyoto er, at det ikke blot er de vestlige industrilande, som skal skære ned på deres udslip af de drivhusgasser.
Også u-lande som Kina, Indien, Brasilien og Mexico skal forpligte sig til at skære ned, ellers vil USA's senat ikke ratificere en klimaaftale.

SF: Partistøtte skævvrider demokratiet
*Økonomiske tilskud til de politiske partier medfører en skævvridning af demokratiet. Det fremgår af en analyse af partiernes regnskaber siden det seneste folketingsvalg i 1994, som SF har foretaget.
Ifølge nyhedsmagasinet Danske Kommuner har S, K og V tilsammen siden årsskiftet 1995 fået 75 mio. kr. fra private, mens Folketingets øvrige partier tilsammen kun har fået 1,2 mio. kr.
SF's politisk-organisatoriske sekretær, Arly Eskildsen, siger, at de tre forestående valgkampe er en hård belastning for de partier, der ikke er "i lommen på erhvervsorganisationerne".
Partierne modtager tilsammen 82 mio. kr. årligt i statstilskud, og hertil kommer donationer fra privat side. Den største enkeltmodtager af de "private bidrag" er Socialdemokratiet med 35,7 mio. kr., mens de konservative har modtaget 22,8 mio. kr. og Venstre 13,8 mio. kr.

Skatteministeren imødekommer kritik
*Tusindvis af danskere, der selv er gået i gang med at få opført en ny ejerbolig, risikerer at blive ramt af den forhøjede stempelafgift på trods af løfter fra regeringen om, at indgrebet alene sigtede mod at begrænse tillægsbelåning af friværdien. Det skriver Politiken onsdag.
Skatteministeren bad derfor onsdag sine embedsmænd om at undersøge, hvordan kritikken kan imødekommes. Han forventer en løsningsmodel i løbet af få dage.

Jeltsin-støtte fyret af Jeltsin
*Boris Berezovsky mistede sit job i Sikkerhedsrådet i går onsdag, men den rige og kontroversielle forretningsmand i Kreml forventes at forblive en nøglefigur i russisk politik.
Han blev udnævnt til vicesekretær for Sikkerhedsrådet i oktober sidste år efter at have smidt sin medie- og pengestyrke bag kampagnen for et genvalg af præsident Boris Jeltsin. Han blev fyret efter at reformchefen Anatoly Chubais fik overtalt Jeltsin til at smide ham ud.
Berezovsky sagde i går, at han stadig støtter Jeltsin.

Behov for mindst fem år mere i Bosnien
*Der er brug for international tilstedeværelse i Bosnien-Hercegovina i mindst fem år endnu, indtil landet har fået en regering til at fungere. Det sagde FN's særlige Bosnien-udsending, Jacques Klein, onsdag på en pressekonference i Strasbourg, Frankrig.
Klein beskyldte lederne for de tre samfund i Bosnien, serberne, muslimerne og kroaterne, for at mangle vilje til at skabe en forenet stat.
Den NATO-ledede SFOR-styrkes mandat udløber i juni næste år, og NATO skal forinden beslutte, hvorvidt forsvarsalliancen vil forlænge dette mandat.

Spritkørsel på norsk
*Helsingør Politi stod onsdag morgen i den prekære situation, at en smuglermistænkt stak af fra anholdelse - i en af politiets patruljevogne.
Toldvæsenet stoppede kort efter kl. halvotte en norsk lastbil, som viste sig at være lastet med finsprit, og man tilkaldte derfor politiet.
Manden blev "parkeret" på bagsædet af den civile Ford Mondeo, og af uforklarlige grunde lykkedes det ham så at få bilen startet og stikke af.
Hverken mand eller bil var fundet efter halvanden time.

Bonn slipper for erstatning til Hitlers slaver
*Landsretten i Bonn gav onsdag den tyske regering medhold i dens afvisning af efterbetaling af løn til 21 jødiske kvinder fra Polen, Ungarn og Tyskland, som var udkommanderet til tvangsarbejde på en ammunitionsfabrik fra koncentrationslejren Auschwitz fra 1943 til 1945.
En enkelt af de oprindelig 22 sagsøgere, hvoraf to er døde siden processen indledtes, fik medhold i landsretten og tilkendt en efterbetaling på 15.000 D-mark (ca. 57.000 kr.) med fire procents forrentning fra den 9. april 1992, da klagen blev indgivet.
Afvisningen af de øvrige 21 kvinders sagsanlæg begrundes med, at de har fået skadeserstatning på anden vis.
De 22 kvinder var udlånt af SS i koncentrationslejren Auschwitz som slavearbejdere i ammunitionsfabrikken Weichsel-Metall-Union. Fabrikken betalte SS tre mark pr. hoved om dagen i "låneafgift". Tyske historikere mener, at hundredtusinder af overlevende tvangsarbejdere fra Hitler-tiden ville kunne gøre retskrav gældende, hvis de 22 jødiske kvinder fik medhold.
Da det i givet fald var finansministeriet i Bonn, der skulle åbne kassen, har ministeriets stiltiende parole været at vinde tid. Bonn-regeringens embedsmænd frygtede nemlig, at omkostningerne ved en erstatningssag, hvis de 22 jødiske kvinder fik ubetinget medhold, kunne løbe op i 100 milliarder D-mark.

Redigeret af Mette Højbjerg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu