Læsetid: 2 min.

Dræberludo

15. november 1997

T. S. Høegs rablerier på det lukningstruede Bådteater ryger ud over rælingen

TEATER
"Kun de gamle kan bruges til tørt brænde til bål", lader
T. S. Høeg en af personerne sige i indledningen til sit 'mumie & gestaltshow' - og så er stilen lagt. For han er vanvittig, hr. Høeg, rablende vanvittig, men bag galskaben ligger denne her onde kerne af sandhed, der revser så eminent.
Forestillingen Saxo vender tilbage II har han kaldt "en gravalvorlig vaudeville". Og det med graven skal tages alvorligt på Bådteatret - her kravler nemlig selveste Saxo frem af Absalons Kjøbenhavn og stiller spørgsmål til 1990'ernes Danmark. Og så svier det. Politik, kvindesag, børneopfattelse, politiet, kunsten - alt får en tur gennem den veloplagte Høeg'ske samfundsscanner med 200 km i timen.

Smørret smuttede
Alligevel har det svært ved at blive rigtig sjovt - eller rigtig pinligt. For T. S. Høeg har problemer med at få sine mange brikker hjem i dette ellers så spændstige dræberludo - og til sidst ryger rablerierne ud over rælingen.
Forestillingens muntre ramme er ellers det omtalte mumieshow, der flot præsenteres gennem en energisk og overraskende akrobatisk mumiekoreografi. Her dumper Saxo så ned, men så kniber det med sammenhængen. Instruktionen bliver for hakkende, og selv om visse revy-indslag fungerer skrigende morsomt - "Ræk mig lige smørret. Her! Ups, det smuttede..." - så savner forestillingen måske først og fremmest en musikalsk underbygning til at matche ord-rytmikken. Stand-up-vittighederne flyver i hvert fald kompasløst omkring, og skuespillerne ender tilsyneladende med at være henvist til deres egne komikerpåfund.

Talediarré
Charlotte Bøving er showets sprechstallmeister og lægger ud med talediarré og store øjne på sine lange ben - indtil Andrea Vagn Jensen vakler ind med endnu større øjne og endnu længere ben på plateausko og i snæver kjole. Og mens disse kvindeklicheer tumler rundt med horisont-indskrænket trutmund, er mandeidealet reduceret til Baard Owes omkringvimsende langtidsledige med skov-død under armene og ansvarsflagrende hænder.
I dette blakkede selskab stråler Saxo i Thomas Mørks kutteklædte skikkelse. Hans ansigt lægger sig i tusind forskellige vrangfolder, mens han karrikerer den emsige historiker - og hans stemme hyler op med så mange sirene-afarter, at man som tilskuer ikke har andet valg end at overgive sig.
"Jeg har hørt, at på teatret findes mange svar på store spørgsmål", siger han lærd, hvorefter han taler om 'kunst, knep og konsum i skøn tre-enighed'.
Måske skulle Bådteatret sende Thomas Mørks Saxo til Teaterrådet for at få en forklaring på den varslede inddragelse af teatrets midler for næste sæson. Og måske skulle Mørk samtidig invitere Bådteater-publikummet med. Så kunne tilskuerne i hvert fald selv beslutte, om de ønsker at leve op til showets spørgsmål fra Saxo til sprech-stallmeisteren om den tavse hob af tilskuere:
"De er tyste! Er de Eders trofaste væbnere?"

*"Saxo vender tilbage II" af T.S. Høeg. Instruktion: Madeleine Røn Juul. Scenografi: Pia Maannssen. Musik: Peter Peter, T.S. Høeg og Povl Kristian. Koreografi: Ann Crosset. Bådteatret i Nyhavn til 20. dec.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu