Læsetid: 6 min.

El Niño hærger videre

17. november 1997

El Niño, det vejrfænomen som påvirker hele Jorden i disse måneder, har ikke tænkt sig at stoppe foreløbig. Nu står USA for tur

JESUSBARNET
Selvom Japans Meteorologiske Institut i sidste uge kunne meddele, at klimafænomenet El Niño måske har toppet i oktober, venter meteorologerne stadig flere effekter af det unormale klima, som præger store dele af kloden. I det vestlige USA regner man med, at El Niño for alvor sætter ind i december og januar, med blandt andet store oversvømmelser til følge, og de Forenede Staters Geologiske Undersøgelser (USGS) har startet et overvågningsprogram, hvor næsten 7000 målestationer konstant registrerer vandstanden i floder over hele landet.
Det er dog svært at forestille sig lige så omfattende ødelæggelser i USA, som dem El Niño i øjeblikket medfører i Somalia og andre østafrikanske lande som Kenya og Etiopien.
Alene i Somalia anslår FN, at op mod 800.000 mennesker er blevet hjemløse, efter floderne Juba og Shabelle i den sydlige del af landet er gået over deres bredder.
De omfattende skovbrande i Indonesien er også - til dels - blevet tilskrevet El Niño, og selvom smoggen ikke længere ligger så tykt som i september, brænder det stadig i store dele af landet. Endnu værre er det, at den langvarige tørke, der nu har varet i fem måneder, har ødelagt op mod halvdelen af landets landbrugsproduktion. 400 mennesker er rapporteret døde af sult, og en omfattende hungersnød truer nu det sydøstasiatiske land. Listen over El Niños 'bedrifter' synes ikke at stoppe: Hungersnød truer i New Guinea, og den katastrofale situation i Nordkorea, hvor man skønner, en million mennesker er døde af sult, bliver af nogle også tilskrevet El Niño.
Det virker ikke umiddelbart, som om vejrforstyrrelsen med det uskyldige navn, men knap så uskyldige effekter, har tænkt sig at gå på pension lige med det samme.

Drengebarnet
El Niño er en tilbagevendende, naturlig forstyrrelse af de normale vejrmønstre i Stillehavsregionen. Navnet skyldes peruvianske fiskere, som allerede i 1600-tallet observerede vejrforandringerne, der normalt opstår omkring juletid og derfor blev døbt El Niño, drengebarnet, efter højtidens ophavsmand.
Fænomenet optræder med tre til otte års mellemrum, men denne gang er El Niño vokset så kraftigt i omfang, at man regner med, at den bliver af en styrke, man ikke tidligere har set i dette århundrede.
Den hidtil stærkeste El Niño indtraf i 1982-83, hvor skaderne blev opgjort til 2.000 dødsfald og materielle tab for op mod 90 milliarder kroner.
Allerede for en måned siden regnede man med, at dette års El Niño var lige så kraftig som i 1982-83, og man regner med, at det, der af nogle forskere kaldes for 'århundredets klimatologiske begivenhed', vil fortsætte i hvert fald til foråret 1998.
El Niño opstår, når de normale, vestgående passatvinde svækkes over Stillehavets vestlige dele. Den ophobning af varmt overfladevand, som de normale vinde skaber i det vestlige Stillehav, rykker gradvist østover sammen med vindene, der efterhånden helt skifter retning. Med de varme vandmasser og vinden vandrer også de vestlige regnvejrsområder mod øst, sådan at Sydøstasien og Australien får mindre regn end normalt, mens Latinamerika får mere regn og højere temperaturer.
Samtidig betyder ophobningen af de varme vandmasser ved Amerikas kyster, at de koldere, næringsrige vandlag ikke kommer op til overfladen, hvilket går ud over fiskebestanden og de dyr, der lever af dem: fugle og mennesker.

Alle rammes
Da jordens klimasystemer hænger sammen, regner man med, at ingen steder på kloden forbliver fuldstændig uberørte af El Niño. I Europa regner man med, at vejrforandringerne har mindst effekt - og i Danmark skulle resultatet blot være en lille tendens til mildere vintre og varmere somre. Det er ingenting at regne mod de følger, El Niño har i Sydamerika, Asien og Afrika.
De første områder, der blev ramt, var Australien og Sydøstasien, som siden sidst på foråret har lidt af omfattende tørke. Takket være meteorologernes computersimuleringer var man i Australien i stand til at forudsige tørken seks måneder i forvejen. Mange af landets farmere tog advarslerne om den kommende tørke alvorligt, de solgte kvæg fra og ændrede beplantningsplanerne.
Anderledes galt er det som bekendt gået i Indonesien. Her startede en række plantageejere på trods af tørken afbrænding af huggede skovområder. Resultatet blev de omfattende skovbrande, der startede i august og toppede i september, hvor forureningsindekset PSI nåede værdier for luftkvaliteten på 226, hvor 50 er 'god' og over 101 er 'usundt'. Nu har regnbyger i den sidste tid gjort, at man 6. november kunne måle et PSI på 26 - det laveste siden smogproblemet startede.
Desværre har brandene bredt sig til et område med tørvemose på cirka en million hektar. Moserne er blevet drænet i forbindelse med et kæmpe risplantningsprogram, og nu brænder dræningskanalerne og skaber lange linier af røg over tørven. Brandene er meget svære at slukke, og udvikler en beskidt røg, fyldt med giftige affaldsstoffer, så indoneserne slipper ikke for smogplagen foreløbig.
Samtidig er landet på grund af tørken og den efterfølgende mislykkede rishøst på vej ind i en hungersnød, hvis omfang kun langsomt er ved at gå op for indoneserne. FN's økonomiske og sociale kommission i Asien (UNESCAP) skønner, at der i de kommende tre-fire måneder vil opstå reel hungersnød, med stigende børnedødelighed og udbrud af smitsomme sygdomme på de mest udsatte øer.

Oversvømmelser
I Afrika lød meteorologernes spådom i første omgang på tørke, især på den sydlige del af kontinentet. I Zimbabwe har man således opbygget kornlagre for 900 millioner kroner, så man er sikret, hvis høsten skulle slå fejl.
Men længere oppe af østkysten har man i blandt andet Kenya og Somalia det omvendte problem. I den sidste måneds tid har en række kæmpe regnskyl, som man tilskriver El Niño, hærget med op til 200 mm regn på en enkelt dag. Broer, veje og huse er skyllet væk, og i Kenya er mindst 35 foreløbig døde på grund af oversvømmelser. Bedre er det ikke i Somalia: De to floder Shabelle og Juba i det sydlige Somalia er gået over deres bredder med sådan en kraft, at folk - ifølge general Said Morgan - bogstavelig talt slås med krokodiller, slanger og flodheste om at få tør grund under fødderne. Op mod 800.000 mennesker anslås at være blevet hjemløse, og da det ikke ser ud til, at regnen vil stoppe foreløbig, er situationen uoverskuelig. Sammen med oversvømmelserne kommer også øget risiko for kolera og malaria, da der ikke findes rent drikkevand i de ramte områder.
FN har derfor opfordret til øjeblikkelig nødhjælp - der mangler telte og medicin samt uddannet personale til at hjælpe de hundrede af tusinder Somaliere i den sydlige del af landet.

Mere på vej
Man kunne blive ved at opremse katastrofer, som El Niño får skylden for. Spørgsmålet er, hvornår og hvordan det hele ender. I øjeblikket ruster man sig i USA til, hvad vinteren og El Niño sammen kan bringe. Washington har investeret mere end 100 millioner kroner i et internationalt El Niño-forskningscenter i New York, og i midten af oktober mødtes en lang række eksperter fra de forskellige myndigheder sammen med vicepræsident Al Gore for at opgøre truslerne.
Selvom der var uenighed om, hvor stort omfang ødelæggelserne får, er alle enige om, at de kommer.
Især i de vestlige stater regner man med, at der opstår store oversvømmelser. Amerikanske forskere har anslået, at der i Californien i januar, februar og marts vil falde dobbelt så meget regn som normalt. Konsekvenserne vil blive de samme som i Afrika: mudderskred og oversvømmelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu