Læsetid: 3 min.

En elektrisk storm

29. november 1997

Nikolaj Nørlund satte stikket i den elektriske guitar og sparkede liv i et bredt udvalg af sine sange gennem årene, med vægten lagt på dette års mesterlige 'Nye Optagelser'

KONCERT
Nikolaj Nørlunds koncert-række sidste år var på mange måder et brud med rocktraditionen herhjemme. Denne lynende talentfulde sangskriver nærmest testede sit publikum med, hvor lavt man kan tillade sig at spille til en rockkoncert - og i de fleste tilfælde skete miraklet: Publikum holdt kæft og hørte efter.
Det blev det simpelt hen nødt til, hvis det ville have noget for entreen, thi Nørlund og hans faste band, Rhonda Harris, samt de indforskrevne strygere og blæsere skruede på intet tidspunkt op for lyden. Det var både provokerende og tankevækkende i en genre, hvor hævede plastic-krus fulde af øl og et ditto publikum chimpanser omkring for fulde gardiner og leger det store spisefrikvarter.

Gennemelektrificeret
Men før solokarrieren, der for alvor tog fart med tonesætningerne af Michael Strunges digte på Navnløs i '96 og nåede nye højder i år med det 100 procent hjemmeskrevne Nye Optagelser, ledede Nørlund den gennemelektrificerede kvartet Trains & Boats & Planes, som i al stilfærdighed indvarslede 90'erne med tre fremragende udgivelser i årtiets første halvdel. Og dén lyd og attitude er Nørlund på sin nærværende miniturné så vendt tilbage til - med fremragende resultater.
Han stillede op i Pumpehuset med sin elektriske guitar og et fuldtudbygget rockorkester, der talte Rhonda Harris-medlemmerne Piet Breinholm på trommer og Bo Holten Hansen på såvel elektrisk som akustisk bas, garneret med den tidligere 18th Dye guitarist Sebastian Büttrich og en keyboardspiller.
Kapelmesteren selv var plugged som ind i helvede, men til en begyndelse kneb det med at få det fuldfede udtryk til at hænge sammen.
Det gik ud over den ellers så indtagende åbningssang, "Pariah" og de efterfølgende tre-fire numre, selvom den mantraagtige "Det Er En Stor Dag" ikke kunne frakendes øjeblikke af lysende poesi.

Fuld af betydninger
Vokalen mudrede og lyden var både ucentreret og uklar. Man var så småt begyndt at frygte for at Nørlund havde mistet sit ellers så solide greb om den sarte kunst at præ-sentere sit materiale for et publikum, da han satte i med en fremragende udgave af ørehængeren "Tag Det Fra Mig" fra Nye Optagelser - og derefter så han og bandet sig ganske enkelt ikke tilbage, selvom lyden på vokalen aldrig blev optimal.
Hvilket er synd i tilfældet Nørlund, hvis tekster - som noget helt usædvanligt på den danske scene - både lyder godt, og er fulde af betydning(er).
Interessen samlede sig i første omgang selvfølgelig om materialet fra Nye Optagelser, der vel må siges at være efterårets bedst modtagne udgivelse på hjemmefronten. Et enigt anmelderkorps - heriblandt overtegnede - var ved at falde over hinandens ben for at finde de mest udsøgte superlativer frem i forbindelse med udgivelsen i sidste måned.
Så det var rart at kunne konstatere, at materialet ikke bare holdt, men i nogen tilfælde endvidere lyste yderligere op i koncertsituationen. Et nummer som "Dreng Alene Hjemme", der med sit heftige beat og forvrængede guitarfigur næsten bryder pladens underspillede flow, kom faktisk først til sin ret live, hvor der næsten gik Metallica i den på scenen - selvom man aldrig ville kunne forveksle Nørlunds konsekvent melankolske kompositioner med nogen andens: Denne mands særpræg går helt ind til benet af hver eneste af hans sange.

Indfølt fortolkning
Et kort akustisk sæt, hvor Nørlund optrådte alene med sin akustiske guitar, gav bl.a. en indfølt fortolkning af Roky Ericksons "You Don't Love Me Yet", som Nørlund fortolker, så man skulle tro, han selv havde skrevet den, samt den fængende "Du Ku' Blive Mit Held", der i en bedre verden ville ligge nr. 1 på, hvad der nu findes af hitlister derude.
Så var det atter tid til en serie nye og gamle favoritter, udsat for rockorkester, hvoriblandt den jazzede "Af Frygt For At Elske", den engelsksprogede "You're On Top", Strunge-tolkningen "Den Støjende Tid" og den afsluttende, helt fabelagtige "Indre By" især gjorde en god figur.
Men publikum havde slet ikke fået nok, og bandet blev kaldt ind af to omgange, for i alt at give fire ekstranumre, med en usædvanligt røvsparkende "25 År" som et afsluttende højdepunkt.
Der er få kunstnere af Nørlunds kaliber på banen i DK for tiden, og man gribes af glæde over at kunne få lov til at bevidne ham folde sit ustoppelige talent ud - igen og igen.

*Nikolaj Nørlund m/band, Pumpehuset, torsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her