Læsetid: 7 min.

Eliten gør op med demokratiet

19. november 1997

De øverste 20 procent af samfundet vil opleve kraftig velstandsfremgang, mens de nederste 80 procent bliver klemt af globaliseringen. Som i Brasilien hvor rige europæere er begyndt at gemme sig bag gitre og sikkerhedsvagter

INTERVIEW
Efter tre dages forgæves jagt på den globale symbolanalytiker og redaktør for det tyske ugemagasin, Der Spiegel, tager han endelig sin mobiltelefon.
"Hans-Peter Martin," lyder det kort i den anden ende af røret - en befriende besked efter at hans sekretær i Wien om morgenen først havde holdt mig hen med ordene: "Han er til møde, ring om en halv time" og sidenhen meddelte, at "han er lige taget til lufthavnen".
Jeg når knapt at glæde mig over at have fået kontakt med oraklet - den ene af forfatterne til den internationale bestseller, Globaliseringsfælden. Angrebet på demokrati og velstand - før han beder mig ringe igen en halv time senere: "jeg har ikke tid lige nu".
Nej, for han stod midt i den tax-free butik i Göteborgs lufthavn efter en globaliseringskonference hos Volvo. Og da jeg som aftalt ringer til ham klokken 14.00 skyder han interviewet til sent på eftermiddagen, for han "er lige ved at checke in ."
Tempo,tempo, tempo. Turbokapitalismen overbelaster os alle, som han skriver i sin fælles bog med den anden Der Spiegel redaktør Harald Schumann.
De skriver om, hvordan tid er blevet en luksus men er selv blevet viklet ind i det globale netværks hektiske produktions- og kommunikationsræs. Fornylig holdt Hans-Peter Martin en tale for en forsamling på 50.000 østrigere - "der er mange, der ønsker at tale om globaliseringens problemer og udfordringer," forklarer han. Også australsk fjernsyn rykker i Der Spiegel-redaktørerne for at få dem til at deltage i en tv-debat med generalsekretæren for verdenshandelsorganisationen Renato Ruggiero og Ralph Nader, der er en af grundlæggerne af USA's grønne bevægelse. Og selv om Martin og Schumann er skarpe kritikere af den globale turbokapitalisme, så er der ustandselig topledere i erhvervslivet, der ringer for at få dem med til højtprofilerede konferencer.
Bogen om globaliseringsfælden har paradoksalt nok bragt dem op i den absolutte elite af de globale symbolanalytikere.

Tiden kalder på Europa
- Når man læser jeres bog, virker det som om, Den Europæiske Union er løsningen på alverdens problemer, globaliseringsfælden, miljøforureningen, arbejdsløsheden osv. Men hvordan kan I knytte så store forhåbninger til et EU, hvor de politiske ledere tager beslutninger på udemokratisk vis bag lukkede døre og beskytter egne interesser?
"Vi har ikke noget alternativ. Vi er nødt til at tage Europa alvorligt, for tiden kalder på Europa," svarer Hans-Peter Martin, der mener, at nationalstaterne er for små til at skabe en modvægt til det globale marked.
"Europa har i dag det største hjemmemarked, og Den Europæiske Union bygger på store selskaber og nyliberalismen. EU tager beslutninger på udemokratisk vis, men det kan ændres. Det må ske hurtigt. Overalt i EU er vælgerne meget utilfredse med deres nationale regeringer, og flere og flere politikere erkender, at der må gøres noget. Det er meget vanskeligt for politikere, der har været vant til at tage nationale beslutninger, at gå et skridt videre."
- Tror De, at EU's beskæftigelsestopmøde vil give et fælles europæisk svar på den høje arbejdsløshed?
"EU's job-topmøde er et lille skridt i den rigtige retning, og diskussionerne op til topmødet viser, at der er en voksende erkendelse af behovet for fælles beslutninger," siger Martin. Han slår til lyd for fælles minimumsregler for selskabsskatten i EU, så landene ikke udkonkurrerer hinanden i en konstant nedadgående spiral. Og han er også tilhænger af en økologisk skattereform, der både skal begrænse den ødelæggende vækst og bringe flere folk i arbejde - men han ser ikke optimistisk på de aktuelle muligheder for at få den gennemført i EU.
- Politikere holder topmøder om at bekæmpe arbejdsløsheden, de taler om at gøre noget, men agter de også at gøre noget?
"Der er noget, der har gjort stort indtryk på mig i arbejdet med denne bog. Og det er, at man bag lukkede døre kan få det indtryk, at toppolitikerne er klar over situationen, men lige så snart de går ud af døren, så siger de til folk: 'Tag det bare roligt, vi skal nok klare det!' ...Jamen, det er totalt skizofrent! De kan ikke klare det på den gamle måde og det er en meget smertefuld læreproces, som den politiske elite skal igennem overalt i Europa."
"Den politiske elite er opdraget i en periode, hvor der altid var økonomisk vækst, og politik handlede om at få så stor del i den voksende kage som muligt. Kagen vokser stadig, eftersom nationerne bliver rigere, men det sker på bekostning af det store flertal af befolkningen."
"Middelklassen er virkelig hårdt presset. Dens købekraft er blevet mindre relevant for de globale virksomheder, som ekspanderer uden for Europa."
"De øverste 20 procent af samfundet vil opleve kraftig velstandsfremgang, mens de andre vil blive ladt tilbage. Hvis der er en klassekamp i dag, så er det mellem dem, der har sikre og ordentlige arbejdspladser og dem, der er sat uden for systemet."
"Man skal ikke tro, at globaliseringen er den eneste fælde; der er mange fælder. Globaliseringen har indtil nu gjort Europa rigere, men problemet er fordelingen af velfærden og af arbejdet."
"Europa har en positiv handelsbalance med lande uden for fællesskabet, men problemet er, at det kun er de unge, mobile og fleksible, som er i stand til at profitere på udviklingen. Derfor er vi på vej mod et femtedelssamfund."

Elitens oprør
- I bogen taler I om, at der er ved at ske en brasilianisering af samfundet. Men ser De tendenser til det i Europa?
"Jeg vil nok snarere sige, at globaliseringen af Europa i øjeblikket skaber en amerikanisering. Jeg tænker ikke blot på medierne, Hollywood-stjerner eller folks lyst til at gå på McDonalds, men på en bredere udvikling. Der er få, der profiterer på globaliseringen, indkomstfordelingen bliver skævere, og shareholder values (aktionærværdier) er blevet styrende. Det næste skridt er en brasilianisering af samfundet."
Hans-Peter Martin mener, at der er flere eksempler på, at Europa gradvist er på vej mod brasilianske tilstande.
I Hamburg, som er den rigeste region af Den Europæiske Union, er folk fra de rigeste bydele blandt dem, der betaler mindst i skat ved at udnytte fradragsmuligheder eller flytte pengene til Luxemborg. Og samtidig vokser kriminaliteten og arbejdsløsheden i Hamburg, og mange velstående borgere udbygger deres personlige sikkerhedssystemer.
Hans-Peter Martin beretter også om, hvordan man i Seebad Heiligendamm ved Rostock har lavet et tilflugtssted for de rige, hvor de kan gemme sig bag høje mure.
"Det er mere alvorligt, hvad der sker i hovedet på folk fra den øvre middelklasse og den voksende uvidenhed. Topmanagere i det tyske erhvervsliv ler nu af Helmut Kohl og kalder ham Herr Jesus-kommunist. Det er udtryk for, hvor lidt sådanne folk tænker på samfundets sociale sammenhængskraft."
- Er vi vidne til elitens oprør mod demokratiet, som den amerikanske historiker Christopher Lasch har talt om?
"Ja, det sker mere og mere, og tendenserne er tydelige i den tyske elite, selv om der naturligvis findes undtagelser."
Han erkender, at der er progressive folk i erhvervslivet og økonomer, som begynder at advare mod konsekvenserne af det uregulerede globale marked. På lukkede konferencer har han f.eks. mødt schweiziske topmanagere, der frygter en "brasilianisering af Europa".
"De kan se, det er på vej, og at en brutal dynamik i den aktionærdrevne kapitalisme driver dem i den retning, selv om de ikke vil," siger Martin. Investerings- og pensionfonde kræver således, at virksomhedsdirektørerne skaber det størst mulige aktieafkast gennem lean and mean management - slankere og hårdhændet virksomhedsledelse - med store jobrationaliseringer.

1789 eller 1933?
Hans-Peter Martin mener, at der er brug for nogle sociale bevægelser til at organisere og samle forbrugerne. Han spørger derfor, hvorfor man ikke med forbillede i Greenpeace skaber en social fredsbevægelse, der laver spektakulære aktioner for at få staten og virksomhederne til at opføre sig socialt ansvarligt?
Og nationalstaterne må arbejde tættere sammen - i bl.a. EU - hvis de skal kunne afbalancere de store selskaber og det finansielle marked.
"Hvis ikke vi får fælles reguleringer hurtigt, vil vi få en kolossal vækst i renationaliseringer og vælgermæssig fremgang for radikale folkeforførere. Alternativet til Europa er meget farligt, for det er folk som Le Pen og Jürg Haiders."
"Vi har brug for en ny oplysningstid. Vi må koncentrere os om værdierne fra den franske revolution i 1789 om frihed, lighed og broderskab og oversætte dem til det Europa, vi lever i i dag."
"Vi har brug for en modvægt til det indre marked, men vi mangler demokratisk kontrol. Vi er nødt til at forandre EU, ellers vil den falde fra hinanden. Unionen, som vi kender den i dag, vil ikke overleve. Det er jeg fuldstændig sikker på. Enten vil den forandre sig til det bedre eller noget værre. I dag hælder den til det værre. Vi står ved en skillevej."

Symbolanalytiker
Den tidligere amerikanske arbejdsminister Robert B. Reich introducerede begrebet symbolanalytiker i 1991 i bogen The Work of Nations.
I modsætning til folk med rutinearbejde, håndværk eller almindeligt servicearbejde, løser symbolanalytikeren problemer, designer nye produkter, strategier og koncepter. Det kan være konsulenter, ingeniører, designere, advokater, økonomer, arkitekter, filminstruktører, journalister osv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu