Læsetid: 3 min.

Etikken i dansk psykiatri

26. november 1997

- anskuet indefra af en veletableret psykiater

NY BOG
Hvis man ellers stadig kan holde ordet ud, må det siges at etik er tiltrængt i psykiatrien, og nu har vi fået den første danske bog om etik og psykiatri. Den er skrevet af Hans Adserballe, overlæge på Psykiatrisk Hospital i Århus, medlem af Retslægerådet og gennem de sidste årtier flittig i danske og internationale etiske udvalg, råd og nævn.
Det er en gennemarbejdet bog præget af forfatterens solide ståsted som overlæge med mange års erfaring fra den overvældende kliniske dagligdag. Han lægger vægt på etikken i den praktiske psykiatri og overlader stort set de teoretiske og filosofiske sider af den til de allerede eksisterende bøger på de områder.
Forfatteren gør i forordet klart at etik er på mode og kalder det "et brødvindende ord". Han har ikke glemt, at en af hans læremestre professor Erik Strömgren gerne sagde: "Etik, det ved jeg ikke, hvad er!"
Det lover godt med sådan en begyndelse, men efterfølges ikke af overvejelser endsige kritik af de svimlende mængder etiske overvejelser, der blot består af store ord i bøger og ved møder og konferencer. I stedet vedtager Adserballe uden nærmere diskussion, at "de fleste finder det nyttigt at forsøge en fælles regulering" og omtaler derefter de mange ord fra det store udbud af systemets etiske råd m.v.

Diagnosernes vaklen
Det er interessant, at en kritisk holdning til selve psykiatrien jævnligt stikker hovedet frem, men forbeholdent og forsigtigt uden provokation.
I det væsentlige kapitel "Etik og psykiatrisk diagnose" er en kort og meget oplysende oversigt over diagnosernes vaklen. Det fremhæves, at det har vist sig umuligt internationalt at opnå enighed blandt psykiatere om at definere 'mental illness', og de nyeste diagnoselister med glidende overgange mellem de forskellige tilstande har ikke just bragt mere klarhed i begreberne.
Antipsykiatrien medgives sandheden i, at diagnoserne stempler og klæber fast. Han afslutter diagnosekapitlet med at citere et gruk af Piet Hein for, at der kun er "en måde at inddele menneskene på: Man skal dele dem i individer."
Forfatteren røber også en del kritik af den psykiatriske behandling, men han er moderat og går ind for brugen af de forskellige velkendte behandlingsformer om nødvendigt endda ved tvang. Om lov om tvang i psykiatrien er der intet nyt.
Trods de kritiske ytringer går det igen, at Adserballe bestemt holder sig til og forsvarer den etablerede psykiatri. Han gør opmærksom på, som sandt er, at psykiatriske diagnoser kan misbruges groft af magthavere, men beklager samtidig, at der er større forståelse for cancerregistre end for psykiatriske registre og taler om 'datahysteri' oppisket af medierne. Spørgsmålet afsluttes kort og godt med at psykiatriens hjemlige datachef Povl Munk-Jørgensen fremhæver, "at brugen af registerdata må være på et højt etisk niveau, og også sikkerheden må være høj." Jo, mange tak.
Galebevægelsens betydningsfulde modspil til systemets psykiatri er ikke nævnt med et ord. Etik i forhold til køn og psykiatri eksisterer heller ikke i bogen.
Overraskende finder man i appendiks i en paragraf fra en etisk deklaration, at verdens psykiatere for nylig har vedtaget, at de under ingen omstændigheder bør deltage i abort, når formålet er kønsselektion. Her kan enhver dog se at kønnet kan give etiske problemer der vejer godt til.

Den store pegepind
Forfatteren viser ingen forståelse for, at Peter Kemp i forbindelse med Hjerneåret har kaldt psykiatriens biologiske reduktionisme for barbari. Og han går uden forbehold ind for psyko-edukation af patienter og deres pårørende (som allerede på grund af ordet dog må føle lidt skepsis).
Han har kun ros og tillid til PsykiatriFondens og andre etableredes folkeoplysning inklusive kraftig opfordring til at søge behandling i tide (hvornår det så er i et fag, hvor især grænserne for diagnoserne er ude at flyde?). Når den store pegepind i den grad skal i sving fra de kloge på psykiatriens bjerg, er der hårdt brug for mange etiske overvejelser, men de findes ikke her.
Adserballe anbefaler Det Etiske Råds nye redegørelse Psykiatriske patienters vilkår som viser "hvordan dansk psykiatri anskues udefra af ikke-psykiatere." Hans egen bog kan anbefales til at vise hvordan dansk psykiatri anskues indefra af en veletableret psykiater. Han gør det engageret, redeligt og klart, men for forbeholdent til rigtigt at råbe nogen op. Den vil sikkert blive brugt med fordel i undervisning af psykiatere, men debatbog kan den ikke blive. Forfatteren skriver ganske vist at "det ville fornøje mig hvis mit opusculum også kan være en debatbog." Men vil han have den fornøjelse, må han tage mod til sig og stå til søs.

*Hans Adserballe: Etik i psykiatrien. Praksis og principper. 238 s. 245 kr. Munksgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu