Analyse
Læsetid: 5 min.

EU-jobs - begejstring og skuffelse

25. november 1997

Resultatet af EU's job-topmøde fik blandet modtagelse i den europæiske presse. Forventningerne er ikke store, men resultatet har skabt job-debat i mange EU-lande

Historien om reaktionerne i de internationale medier skrev sig selv, da EU-topmødet om Amsterdam-traktaten blev afsluttet i juni måned. Det var enighed overalt i den europæiske presse om, at resultatet af topmødet var en tyndbenet ny EU-traktat som ikke løste de problemer, som traktaten var beregnet på at skulle løse.
Var der stor mediebevågenhed omkring Amsterdam-traktatens tilblivelse ville det være oplagt at tro, at mediernes opmærksomhed ville være endnu større i forbindelse med EU's job-topmøde. Ikke mindst fordi stats- og regeringscheferne i de fleste EU-lande gentagne gange har peget på, at det er arbejdsløsheden - og ikke de mange justeringer af EU-samarbejdet som Amsterdam-traktaten indeholder - som er Europas største problem.
En gennemgang af de internationale mediers reaktioner på sidste uges topmøde viser dog et noget mere nuanceret billede, end det der stod at læse i pressen, da Amsterdam-traktaten faldt på plads.
Den generelle linie i den europæiske presses reaktion på job-topmødets resultater er, at det er et lille skridt i den rigtige retning. Der er langt mellem medie-kommentarerne om, at EU nu er kommet på banen for at løse alle problemerne for Europas 18 millioner arbejdsløse. Omvendt er der heller ikke en fælles europæisk presse-
linie som fordømmer topmødets resultater for at være for tynde, udvandede og uambitiøse.

Forklaringen på dette fænomen er forholdsvis simpel. Stats- og regeringscheferne fra de fleste EU-lande gjorde både før, under og efter job-topmødet meget ud af at understrege, at bekæmpelsen af arbejdsløsheden er en national opgave. EU's indsats på området skal kun betragtes som et ekstra bidrag til den nationale indsats. Hverken mere eller mindre.
EU's medlemslande har aldrig på noget tidspunkt truffet beslutning om, at skabelsen af nye arbejdspladser er et område, som varetages bedre af EU-landene i fællesskab med Bruxelles som base. EU har med andre ord ingen kompetence på dette område. Derfor kan EU-landene i fællesskab ikke gøre andet og mere end det de gjorde i Luxembourg. Nemlig at vedtage en række anbefalinger som forpligter EU's medlemslande moralsk. Der er ingen juridiske forpligtelser til at følge topmødets anbefalinger, sådan som der eksempelvis er, når EU-landene i fællesskab vedtager miljøregler. Sådanne er hvert EU-land juridisk forpligtet til at følge.
Især i den britiske presse er der mulighed for at følge dette dilemma om den ikke-eksisterende EU-kompetence på området. I sin dækning af job-topmødet ville den britiske presse normalt være fristet til at håne EU-samarbejdet for at vedtage udvandede anbefalinger. Det skete da også i enkelte aviser som eksempelvis The Sunday Times, som leverede overskriften "Jospin offers youngs "joke" jobs." En henvisning til, at den franske premierministers initiativ til jobtopmødet udelukkende resulterede i nogle EU-anbefalinger af, at alle unge arbejdsløse skal tilbydes en eller anden form for aktivering, når de har været ledige i seks måneder.
Men udover Sunday Times var den britiske presse forholdsvis afdæmpet. For på den ene side kritiserer britisk presse EU for ikke at vedtage konkrete og bindende aftaler på arbejdsløshedsområdet. Men på den anden side har selvsamme britiske presse ofte argumenteret med, at der er for mange forpligtende beslutninger i EU-samarbejdet og at EU i langt højere grad burde koncentrere sig om at vedtage uforpligtende anbefalinger og udveksle erfaringer. Og det var netop, hvad job-topmødet gjorde i Luxembourg. Altså i bund og grund det, som den euro-skeptiske britiske presse i årevis har skreget efter på lederplads.
I de spanske aviser kom nogle af de store overskrifter frem. "Latterligt," og "foruroligende" var blandt de ord som blev brugt. Men ordene var ikke beregnet på EU-topmødets resultat, men mere rettet mod Spaniens konservative statsminister José Maria Aznars optræden på topmødet. Han sikrede sig, at flere af de anbefalinger som topmødet kom med, end ikke moralsk skal følges lige så hurtigt af Spanien som af de øvrige EU-lande.
Den spanske premierministers optræden karakteriseres i spansk presse som "absolut skuffende," af Candido Mendez fra spaniens største fagforbund UGT, som i øvrigt har tætte forbindelser med det spanske socialistparti.
I den tyske presse var reaktionerne på topmødet forholdsvis afdæmpede. Resultatet karakteriseres af den tyske fagbevægelse DGB som "et skridt i den rigtige retning."
I Belgien var der i pressen primært fokus på, at den belgiske premierminister Jean-Luc Dehaene nu vil bruge topmødets anbefalinger som springbrædt til at få arbejdsmarkedets parter i landet til at indgå en socialpagt med den belgiske regering.
Den belgiske avis Le Soir skriver i sin leder: "Det var Lionel Jospin som sikrede sig topmødet, men det er Tony Blair som fik gennemført sin tilgang til emnet - mere konkurrencedygtige arbejdsløse og et mere fleksibelt arbejdsmarked." En henvisning til de ting som i dag karakteriseres som nogle af de største problemer på det belgiske arbejdsmarked.
I fransk presse er bedømmelsen af topmødet meget positiv. Det var premierminister Lionel Jospin's ide, at der skulle afholdes et job-topmøde og fransk presse vurderer, at Jospin kom hjem fra
Luxembourg med et godt resultatat. Jospin havde succes med at få placeret emnet arbejdsløshed på EU's dagsorden. I hollandsk presse var der en mindre kritik af den hollandske premierminister Wim Kok, fordi denne ikke opnåede det ønskede hollandske resultat på topmødet. Holland ønskede at topmødet skulle anbefale, at momsen på en del håndværksarbejde kan nedsættes i de EU-lande som ønsker det. Men netop neutraliseringen af dette forslag var en af de mindre sejre som den danske statsminister
Poul Nyrup Rasmussen kunne præsentere i Luxembourg.
Set i forhold til de europæiske mediers beskrivelse at job-topmødet, må det i medie-sammenhæng vurderes til at være en ubetinget succes.
Medierne viste i flere dage, at det upopulære EU beskæftiger sig se-riøst med noget som interesserer borgerne - nemlig arbejdsløsheden. Omvendt blev der ikke i medierne opstillet store forventninger til, at EU nu vil løse det problem som de 15 medlemslande i Unionen ikke selv har været i stand til at løse nationalt.
Men det er en ting, hvordan topmødet og dets resultater bedømmes i medierne. Noget helt andet og mere alvorligt handler om, hvordan topmødets resultater vil påvirke arbejdsløshedskurven i de enkelte EU-lande og i Unionen som helhed.
Her vil resultaterne først vise sig i løbet af de kommende år.

Job-topmødet vedtog en række retningslinier og medlemslandene fik som hovedregel fem år til at leve op til anbefalingerne.
Hver år skal der være en gennemgang af, hvor langt det enkelte medlemsland er nået med at gennemføre disse anbefalinger. En årlig eksamen, hvor eleverne har store muligheder for selv at bestemme, hvordan de ønsker at blive bedømt.
EU-topmødet i Luxembourg gav inspiration til en indsats i hvert enkelt land på en række områder. Men alle landene var enige om, at skabelsen af nye arbejdspladser er en national opgave. Med andre ord er det ikke EU, men Spanien, Tyskland, Danmark og resten af medlemslandene som bærer skylden, hvis arbejdsløsheden i Europa stadig om flere år er den samme som i dag. Den konklusion gik igen i mange europæiske medier og dækker udmærket de afdæmpede forventninger, som topmødet måtte have skabt hos den europæiske offentlighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her