Læsetid: 3 min.

Fædrene har allerede en stemme

20. november 1997

Initiativerne med at give fædre større del i fødslen, handler om at få spanket fædrene til at tage mere del i den efterfølgende børnepasning, de som hovedtendens ikke gider

FADERSKAB
Under overskriften Fædrene skal have en stemme skriver Hanne Dam torsdag den 13. november en artikel omhandlende en nyt forskningsprogram: Fædres relationer til deres spæd- og småbørn. Det lyder da som en glimrende projekt at få dokumenterede svar på spørgsmål som f.eks.:
*Har fædre lige så meget lyst til at være sammen med spædbørn som kvinder har?
*Hvorfor har fædre tilsyneladende let ved at droppe kontakten til deres børn efter en skilsmisse?

Mænd og interessen
Men hvad der ikke er særlig glimrende er, at overskriften på artiklen mere end antyder, at fædrene ikke haft en stemme i forhold til deres børn indtil nu. Dertil er at sige, at hvis der er noget sted i denne verden, hvor mænd ikke har haft en stemme, så er det fordi området ikke har (haft) deres interesse. Men det er nu ikke så meget overskriften, der - desværre ikke til en afveksling når emnet hedder køn - har sat gang i skrive-kløen. Det har derimod et par sekvenser i selve brødteksten: "Det, forskerne er interesseret i, er at forsøge at forstå mændenes psyke så f.eks. sundhedssystemet frem-over (altså i forhold til graviditet og fødsel) kan tage hensyn til deres ønsker." Det udsagn er slemt nok, men fortsættelsen er værre: "Hvordan skal en fødestue indrettes, en fødselsforberedelse tilrettelægges og et sundhedspersonale opføre sig for at støtte og hjælpe i forståelse for, at det ikke kun er kvinden, der skal være mor, men at der faktisk også er en mand, der skal være far."

Er verden gået af lave
Jamen, er verden da gået fuldstændigt af lave. Det næste bliver vel, at manden skal med op og ligge på briksen og simultan-føde, mens han får jordemoderens og alle andre tilstedeværendes udelte opmærksomhed, fordi det bare er så tungt at blive far.
Jeg kunne tie og samtykke i alle disse tiltag for at forsøge at behandle lige, hvad der i sit biologiske udgangspunkt er forskelligt, hvis der blev truttet i ren røv: Initiativerne handler dybest set om at få spanket fædrene til at tage mere del i den efterfølgende børnepasning, de som hovedtendens ikke gider. På den led er modellen med fædre-in-spe-servicering da interessant. Uheldigvis lider den bare af den fatale brist, at den nedtoner og usynliggør kvinders indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og amning.

Meget ville være vundet
Vejen frem - og væk fra skilsmisserne = den skjulte dagsorden - burde derfor være en ganske anden. Meget ville være vundet, hvis kommende fædre ville forstå, at den måde, hvorpå de bedst kan deltage i deres koners graviditeter og fødsler og første barselstid, er ved at sørge for, at hun er så glad og harmonisk som mulig (Kvinder vil oplagt have forskellige behov i denne fase - spæn-dende fra Informations-læsning til saltagurker). Men ét er sikkert: jo mere ømhed og betænksomhed og indlevelsesevne (den kommende) fader lægger for dagen. Jo mere han prøver at fjerne stenene fra sin gravide, fødende og ammende kones vej ved bl.a. at overtage de sure pligter i hjemmet, jo tættere vil han komme på sin viv, (fordi hun vil være så taknemmelig over for ham) og dermed sit kommende barn. Og hvis han så kan følge fødslen - hendes fødsel indtil den kunstige livmoder-æra - op med, at give hende den hjælp, hun beder om, så skulle familiens og dermed hans lykke på lidt længere sigt være gjort, og hans fulde adgang til arvingen sikret.

Hvem har gjort hvad
Det er muligt, at hjælpen for nogen kvinders vedkommende består i at få mere tid for sig selv. Andre kvinder ønsker måske at være tæt sammen med deres nye baby hele tiden, og det skal de naturligvis have lov til - uden gnist af dårlig samvittighed overfor barnefaderen. Det er trods alt dem, der har lagt krop til. Båret barnet i ni måneder, indrettet deres kost og levevis i overensstemmelse med deres foster og gennemlevet en (hyppigt smertefuld) fødsel, der for en tid bringer kroppen ud af balance.
Nogle mener, at ligestillingen er gået for vidt. Jeg er helt enig. Bare med omvendt fortegn. Mænds behov er kommet til at fylde for meget på både barselsgang og fødestue.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her