Læsetid: 6 min.

Farligt europæisk blændværk

21. november 1997

Statistisk og politisk skønmaleri har bragt den europæiske "arbejdsløshed" ned længe før EU's jobtopmøde. Men andre trusler lurer i kulissen

En tyk tåge og heftigt regnvejr forsinkede i går flere af de europæiske toppolitikere på deres vej til Den Europæiske Unions job-topmøde i Luxembourg.
Således blev den britiske udenrigsminister Robin Cook tvunget til at lande i den franske by Metz i stedet for at kunne slå landingshjulene ud i Luxembourgs Findel-lufthavn. Himlens tunge tågetæppe symboliserer på rette tid og sted den europæiske debat om arbejdsløsheden.
I de seneste uger og dage har europæiske aviser været plastret til med officielle arbejdsløshedstal. Dagbladet Aktuelt gav en fornem opvisning ud i denne disciplin i går. En hel side om "europæisk kurve-knæk" med ikke mindre end tolv grafer og tolv tabeller kunne f.eks. afsløre, hvordan arbejdsløsheden i mønsterlandet Holland er helt nede på 5,4 procent. Den grafisk-æstetiske præsentation er ganske nydelig, men virkeligheden ser anderledes barsk ud for Europas symbol- og kurveknækkere.
Forrige lørdag sagde direktøren for Amsterdams Institut for miljø- og systemanalyse, Wouter van Dieren, i et interview her i bladet, at "i Holland har vi officielt en succesmodel, som er kendt over hele Europa, men den bygger på en forfalsket statistik."
I Holland er den reelle arbejdsløshed snarere 25 procent, vurderede van Dieren. Han er ikke alene om at rive tågesløret bort fra politikernes øjne:
"Den bredt definerede arbejdsløshed, inklusiv den skjulte arbejdsløshed, overstiger meget vel 20 procent," erkendte vicedirektør for den hollandske regerings økonomiske analysebureau, Lars Bovenberg over Reuters nyhedstjeneste i går.
Det hollandske mirakel forsvinder stort set, når det undersøges nærmere, sagde han. En analyse foretaget af McKinsey Global Institute viser, at den hollandske beskæftigelse faldt med en trediedel i perioden fra 1970 til 1985, og det er kun en fjerdedel af det tab, som er vundet tilbage igen siden da.
Og sådan er de officielle arbejdsløshedsstatistikker misvisende i de fleste europæiske lande, og det er med til at give politikerne på EU's job-topmøde et alt for optimistisk billede af situationens alvor. Af det menneskelige drama bag tallenes søde abstraktion.

Overfor dagbladet Børsen forsøgte Håndsværkrådets cheføkonom, Henrik Friis, i går at åbne Nyrup-regeringens øjne for virkeligheden. Den danske arbejdsløshed er ikke 7,9 procent, men 20,9 procent fastslår han, og de officielle ledighedstal afspejler snarere tilgangen til diverse offentlige forsørgelsesordninger end reel jobskabelse. Ifølge EU's arbejdsmarkedsundersøgelse fra 1996 bruger Danmark næsten syv procent af bruttonationalproduktet på dagpenge, efterløn, orlov, uddannelsestilbud o.s.v.
Det er "selvfølgelig politisk følsomt at hævde, at arbejdsløsheden i Danmark i virkeligheden er på over 20 procent," siger Friis. Men regeringen "ignorerer en stor del af arbejdsløshedsproblemet, der er meget større end man gør det til."
Danmark og Holland er ikke enestående eksempler herpå. I Sverige er en femtedel af arbejdsstyrken også stødt ud af arbejdsmarkedet og i de sidste 40 år er der ikke skabt flere private arbejdspladser i Sverige.
Billedet er det samme i mange andre europæiske lande.
"Overalt i Europa er der 20-30 procent af arbejdsstyrken, som ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, og det er et drama. Politikerne lukker øjnene for det," sagde van Dieren til Information.
Det er ikke sådan, at politikerne totalt har lukket øjnene for at der skal gøres en indsats. Kampen mod arbejdsløsheden har været et fast emne siden oliekriserne i halvfjerserne blev til massearbejdsløshed, og EU-landene har de sidste fire år talt om at gøre noget i fællesskab. Der afsættes milliarder af kroner til at gøre noget. Ikke alene i EU's strukturfonde (se Ole Vigant Ryborgs artikel på side ) men også på de nationale budgetter. De europæiske lande bruger i gennemsnit omkring tre procent af bruttonationalproduktet på at lappe på arbejdsmarkedets udstødningseffekt, og det er mere end i USA, hvor de officielle statistikker iøvrigt også er nydeligt skønmaleri.

I denne tid bryster Clintonadministrationen sig af, at arbejdsløsheden i USA er faldet til 4,7 procent, og dette tal vil muligvis dukke op på EU's jobtopmøde som et referencepunkt for de kræfter, der ønsker en mere hårdhudet angel-saxisk arbejdsmarkedsmodel med deregulering, liberaliseringer og færre velfærdsydelser.
Men professor ved Massachusetts Institute of Technology, Lester Thurow, har sagt, at den officielle statistik er manipulation og i værste fald propaganda. Det reelle ledighedstal i USA er snarere 14 procent, og medtager man alle underbeskæftigede og folk med periodisk beskæftigelse er der op imod 28 procents arbejdsløse i USA, mener Thurow.
Denne massive udstødning har fået Hans-Peter Martin og Harald Schumann, der er redaktører på det tyske ugemagasin, Der Spiegel, og forfattere til bogen Globaliseringsfælden, til at komme med følgende advarsel:
"Kun naive teoretikere eller kortsynede politikere tror, at man år efter år vil kunne berøve millioner af mennesker arbejde og social sikkerhed (..) uden på en eller anden måde at skulle betale en politisk pris for det. Det må ende galt."

Det er måske delvist i bevidstheden om, at der kan komme et politisk oprør fra en voksende flok af vrede borgere, at Europa-kommissionen sammen med det luxemborgske formandsskab har arbejdet på at vende udviklingen i EU, at skabe tolv millioner nye arbejdspladser, at øge beskæftigelsen af arbejdsstyrken fra 60 procent til 65 procent og at mindske ledighedstallet fra de registrerede elleve procent til syv procent.
Men de 15 EU-lande har uhyre svært ved at blive enige om så håndfaste mål. Alligevel forudså statsminister Poul Nyrup Rasmussen efter et møde i Folketingets Europaudvalg i går, at EU's jobtopmøde bliver et skridt i den rigtige retning. Han glæder til i EU at få "et beskæftigelsesmålebånd" og udtrykte forventning om, at man når frem til forpligtende målsætninger.
Men ved måle-stregen bliver der - trods Nyrups pæne ord - ingen tvang, ingen sanktionsmuligheder og ej heller bindende pligter om, at aktivere unge ledige efter seks måneder eller alle arbejdsløse efter tolv måneder. Ambitionsniveauet for aktivering af de ledige ser snarere ud til at være skruet ned til en samtale mellem den ledige og en sagsbehandler !

I stedet for disse yderst forsigtige EU-ambitioner, forsøger miljøkommissær Ritt Bjerregaard at etablere en helt anden og måske grønnere dagsorden for fremtidens politiske arbejde mod arbejdsløsheden. (I øvrigt på linie med fremsynede miljøøkonomer, som Wouter van Dieren eller herhjemme politikere som SF's Steen Gade). Tirsdag fremlagde EU-kommissæren et papir, der anslår, at der kan skabes 3,5 millioner nye europæiske arbejdspladser i produktion af miljøteknologi og serviceydelser. "En større anvendelse af vedvarende energi kunne skabe en halv million arbejdspladser frem til år 2010, mens der i byområder kunne skabes tusinder af nye arbejdspladser i byfornyelse og offentlig transport," sagde Ritt Bjerregaard.
En nedsættelse af skatten på arbejdskraft har også løbende været til debat i EU, og mange økonomer mener, at hvis håndværks- og serviceydelser således blev billigere, så ville det kunne skabe millioner af nye arbejdspladser.
Men intet på, at de enkelte regeringer har mod og viljestyrke til at gennemføre en gennemgribende grøn og servicefremmende skattereform. Det var allerede på dagsordenen for fire år siden under daværende EU-kommissionsformand Jacques Delors, men indtil nu er det blevet ved snakken og nogle minimale finjusteringer af de nationale skattesystemer.
Og så er der alvorlig risiko for, at arbejdsløsheden vil fortsætte med at vokse i den næste konjukturnedgang. Som den har gjort det siden begyndelsen af halvfjerserne.
Problemet er blot, at det giver højreekstremister som Pia Kjærsgaard og Østrigs Jürg Haider anledning til at råbe endnu højere og finde genklang blandt de arbejdsløse og de, som er truet af udstødning. Jobtopmødet vil, siger Haider "blive et møde for de hjælpeløse regeringer, som ikke aner, hvad de skal gøre."
At han har ret i det, er måske den virkelige fare for demokratiet, som regeringerne, trods de mange tågeslør, med tiden bliver tvunget til at forholde sig til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu