Læsetid: 4 min.

Det femte evangelium

15. november 1997

Ny film om den danske teolog Søren Giversen, der har spillet en væsentlig rolle i forskningen omkring Thomas-evangeliet

NY FILM
Jøden Didymos Judas Tho-mas gik over i historien som 'Thomas den Vantro' eller 'Thomas Tvivleren'. Tilnavnene fik han, fordi han - som den eneste af disciplene, der ikke overværede Jesu genopstandelse - havde svært ved at tro på de andres beretninger. Næsten 2000 år efter sin død kom Thomas imidlertid til at fremstå som den, der måske havde været Jesu mest fortrolige blandt disciplene. Og samtidig var han årsag til, at en del af den kristne verden kom til at tvivle på, om fremstillingerne af Jesu liv og lære i de fire kendte evangelier nu også er det tætteste, vi kan komme på den historiske Jesus.
Tvivlen opstod, efter at nogle bønder i 1945 i en klippehule i ørkenen i det sydlige Egypten, havde fundet en forseglet krukke med nogle gamle håndskrifter på gulnet papyrus. Skrifterne var affattet på koptisk, de tidligste egyptiske kristnes sprog, og en grundigere analyse afslørede, at der sandsynligvis var tale om et femte evangelium.
Teksten startede således: "Dette er de hemmelige ord, som den levende Jesus talte, og som Didymos Judas Tho-mas skrev ned."
Havde man virkelig fundet det savnede Thomas-evangelium, som man for længst havde anset for tabt? Hvis dét var tilfældet, var en bombe kastet ind i den teologiske forskning og dermed i den kristne kirke!

Chokbølger
Ved et tilfælde kom en ung dansk teolog, Søren Giversen, til at spille en central rolle i forskningen. Og det er hans historie, der er rygraden i Lone Alstrup og Anne Hjorts nye film, De hemmelige ord. Alstrup og Hjort har opsøgt området i Egypten, og med Giversen som fortæller optrevler de den interessante teologiske og videnskabelige diskussion, der stadig pågår.
Når fundet af dét, der må-ske er et femte evangelium, sendte chokbølger ind i den kristne verden, skyldes det mest det, der ikke står. Teksten rummer ingen regler for bøn, faste, omskæring eller lignende ydre ritualer. Den placerer kvinder på lige fod med mænd og giver udtryk for, at en del af Jesu disciple var kvinder. Der er ingen mi-rakler, ingen korsfæstelse, ingen genopstandelse. Ingen ord om Messias eller Kristus.
Kort sagt: Alt, hvad der er bærende i den kristne kirke og forkyndelse, er fraværende. Tilbage står Jesu ord, leveregler og lignelser. Og når Thomas-evangeliet i sin tid er blevet afvist eller ligefrem forbudt, skyldes det formodentlig, at det mest af alt ansporer til eksistentiel fordybelse, mens det i mindre grad egner sig til at udgøre fundamentet for en kirke. Hertil kommer, at Thomas-evangeliet ikke blot rummer nye formuleringer af kendt stof. Omkring halvdelen af teksten er simpelt hen helt nyt materiale om Jesu liv og tanker.
Det langvarige arbejde med at oversætte og tolke de 13 bind med i alt 114 lignelser, såkaldte logier, blev indledt, da Giversen i den turbulente tid omkring den egyptiske revolution og Suezkrigen i midten af 50'erne blev den eneste udenlandske forsker, som fik lov til at studere skrifterne på det koptiske museum i Kairo.
Giversen blev stærkt optaget af Thomas-evangeliet, som skulle blive hans livs udfordring, og da han efter længere tids forhandlinger med de egyptiske myndigheder omsider fik lov til at mikrofilme papirerne og bringe en kopi af filmen ud til sine kolleger rundt om i Europa, indledtes et næsten åndeløst spændende videnskabeligt arbejde.

Tættest på Jesus
Filmen fremstiller den langvarige proces, hvor det gradvist blev udelukket, at der blot var tale om et referat af de kendte evangelier, eller - som andre har hævdet - en samling gnostiske skrifter, og som førte frem til med stor sandsynlighed at påpege, at Thomas-evangeliet er den tætteste kendte kilde på Jesu ord. Mens de øvrige evangelier sætter forkyndelsen ind i en biografisk kontekst og i mange tilfælde refererer og fortolker frem for blot at gengive, står ordene i Thomas-evangeliet som citater uden overflødige udenværker. Et signal om, at Thomas - hvad der også fremgår af Johannes-evangeliet - var den, der var tættest på Jesus.
De hemmelige ord fortæller en historie, der er så medrivende, at man ved første gennemsyn nærmest glemmer at bemærke, at filmen tillige visuelt er både harmonisk og fængslende, først og fremmest i kraft af Morten Bruus' velkomponerede billeder fra Egypten. Fra først til sidst er filmen gennemlyst af en gylden tone, der væver den rene øjenfryd ud af det gule papyrus, ørkenens sand, de lerklinede huse og de brune, kaki-klædte mennesker.
Fortællemæssigt er formen helt traditionel med en myndig fortæller, der veksler med interviews med Giversen og hans amerikanske kollega Helmut Koester, og man kan spørge sig selv, hvorfor man ikke skal høre, hvad repræ-sentanter for kirken mener om en så radikal nytolkning af kristendommen?

*De hemmelige ord. Instr: Lone Alstrup & Anne Hjort. 52 min. Vises på TV2 mandag
kl. 22.35. Herefter i Filmhuset, København, fra på tirsdag. Distr.: Statens Filmcentral

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu