Læsetid: 3 min.

Flydende vand på Mars

17. november 1997

En ny teori forklarer, hvordan Mars kan have været varm nok til at have flydende vand på overfladen

KULDIOXID
Hvis man studerer billeder af Mars' overflade, ser man dybe kanaler, der ser ud, som om de er dannet af flydende vand. Men hvordan kan Mars, der har en temperatur på minus 73 grader celcius, have været varm nok til at have flydende vand på sin overflade?
Svaret, mener en klimatolog fra University of Chicago og hans franske kollega, er reflekterende skyer af kuldioxid-is, der tilbageholder varmestråling nær planetens overflade. De to forskeres teori er trykt i fredagens udgave af det amerikanske, videnskabelige tidsskrift Science.

Tæppe af tøris
"Det er et spørgsmål, som har optaget videnskabsmænd lige siden 70'erne, hvor Viking-sonden gav de første detaljerede billeder af Mars," siger Raymond Pierrehumbert, professor i geofysik ved University of Chicago. "Hvordan skal Mars have været varm nok til at have flydende vand, specielt når solen faktisk var svagere tidligt i Mars' udvikling?"
Pierrehumbert samarbejdede med den franske klimatolog Francois Forget, fra Laboratoire de Meteorologie Dynamique du CNRS i Paris.
Tidligere modeller af Mars gamle atmosfære har inddraget kuldioxid i atmosfæren, for at regne med en drivhuseffekt, svarende til den, der er på Jorden.
"Problemet var," siger Pierrehumbert, "at når man prøver at putte nok CO2 ind i atmosfæren til at varme den tilstrækkelig meget op, så kondenserer kuldioxiden. Man mente, at de tykke skyer som derfor dannedes, ville reflektere sollys tilbage i rummet, og dermed afkøle planeten. Da vi gennemgik dette, opdagede vi, at dette 'tæppe' af tøris rent faktisk opvarmer planeten, fordi det reflekterer mere infrarødt lys tilbage til overfladen, end det reflekterer solstråler udaf."
Det specielle ved kuldioxidskyerne er, at partiklerne er store nok til at sprede infrarødt lys mere effektivt, end synligt lys fra solen. Skyer på Jorden absorberer varmen fra planetens overflade, og afgiver den igen til både overfladen og rummet, på den måde mistes halvdelen af varmen.
"Men kuldioxidskyerne opfører sig som et et-vejs-spejl, og selvom der ikke slipper meget sollys gennem skyerne til planetens overflade, så bliver det, der slipper igennem, omdannet til varme, som skyerne så reflekterer tilbage til overfladen," siger Pierrehumbert. "Denne mekanisme har en effekt, der er kraftig nok til at varme planeten til et punkt, hvor det er muligt at have flydende vand."

Liv på bunden
Pierrehumbert mener, denne klimamodel giver nogle vink om hvilke livsformer, der måske kan have udviklet sig på Mars. "Hvis vi skulle lede efter analoger til livsformer på Mars," siger han "så ville det nok være den slags organismer, som måske ville udvikles i ekstreme miljøer, ligesom bunden af havene eller i huler."
"Forholdene på det tidlige Mars - for fire milliarder år siden - var lidt mere som forholdene på bunden af havene end i en regnskov. Det ville have været mørkt, varmt nok til flydende vand, men uden en stor energikilde til fotosyntese," siger han.
De to forskere mener, at deres model stemmer fint overens med en teori fremstillet af Carl Sagan og Christoffer Chyba og offentliggjort i Science tidligere på året: at en atmosfære af methan og ammoniak opvarmede det tidlige Mars. "Problemet med methan," siger Pierrehumbert "er, at det nedbrydes meget hurtigt, når det udsættes for sollys, så der er brug for en biologisk maskine - liv på Mars - for at producere den methan til atmosfæren, som hele tiden nedbrydes. Vores model giver de startbetingelser, under hvilke liv kan have udviklet sig og startet produktionen af methan. Når først gassen dannes, vil kuldioxid-skyerne beskytte methanen fra sollyset, og mindske dets nedbrydning."
Pierrehumbert og Forget vil nu prøve at løse spørgsmålet om, hvordan vejret eventuelt kan have været på det tidlige Mars - om der måske har været kuldioxid-snestorme og kuldioxid-gletschere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu