Læsetid: 3 min.

Flygtninge kan ikke få arbejde

8. november 1997

Flygtninge i Danmark mangler ikke viljen til at arbejde siger eksperter. De mangler jobs

Indenrigsminister Thorkild Simonsen arbejder med planer om en særlig ydelse på SU-niveau til flygtninge.
Meningen er, at flygtningene dermed får større incitament til at finde et job. Men i første omgang trykker skoen et andet sted, mener afdelingsleder Marianne Melchior fra Københavns Kommunes arbejdssekretariat.
"De flygtninge, jeg snakker med, vil enormt gerne ud og have et arbejde. Det er der ingen tvivl om. De mener også, at det er retfærdigt, at de selv skal yde noget for deres penge. Men dét, der skal til, er at få flygtningenes erhvervsplaner og jobønsker meget længere frem i det forløb en flygtning skal igennem. Der skal opstilles en meget konkret plan med meget faste mål. Planen må gerne have form som en kontrakt, flygtningen føler sig forpligtet af. Hvis det så ikke går så godt, må man have den kontanthed det kræver at skære i planen, så den bliver mere realistisk", siger Marianne Melchior.
Så hvis en dårligt dansktalende flygtning med syv års skolegang helst vil starte sin egen selvstændige EDB-virksomhed, skal flygtningen meget tidligt konfronteres med realiteter og muligheder.

Lang ventetid
I dag er problemet også, at folk kan gå i meget lang tid uden at få et konkret tilbud om aktivering.
- Du tror altså at man ville kunne løse nogle af problemerne ved at overføre principperne fra arbejdsmarkedsreformen til dette område?
"Ja. Det tror jeg. Der er selvfølgelig nogen der skal have en parentes om sig, men for den store gruppe der ikke har andre problemer end ledighed, så skal de simpelthen ligestilles med andre på arbejdsmarkedet", siger Marianne Melchior, der har forsket i flygtninge på arbejdsmarkedet for Socialforskningsinstituttet, SFI, og i dag blandt andet evaluerer flygtningeprojekter for Københavns Kommune.
Ifølge Melchior er et stort problem i dag, at flygtningene lever i en kursus-osteklokke.
"Der er ingen tvivl om at integration på arbejdsmarkedet er et must for en god integration. Via arbejde og jobtræning kommer integrationen til at foregå dér, hvor danskerne rent faktisk er. De er jo ikke ude i boligområderne", siger Marianne Melchior.

Interessant idé
Omvendt finder Melchior også, at en lavere integrationsydelse er en interessant mulighed, selv om det ikke i sig selv vil løse hele problemet med flygtninges lave erhvervsfrekvens.
"Det skulle være underligt hvis flygtninge og indvandrere adskilte sig fra andre på arbejdsmarkedet, og ikke skelede til, om der var en økonomisk gevinst ved at arbejde", siger hun. Og Marianne Melchior er ikke alene i sin tro på, at en integrationsydelse vil have en vis betydning for flygtninges erhvervsfrekvens.
Kirsten Just Jeppesen arbejder med flygtningespørgsmål på Socialforskningsinstituttet. Hun er tilhænger af at lave forsøg med en lavere integrationsydelse til flygtninge.
"Jeg véd, at man i Canada har prøvet det med gode erfaringer. Det er ikke en tosset idé at prøve af. Men selvfølgelig skulle man helst prøve det på forsøgsbasis først, så man ser hvordan det går. Det står ikke godt til med flygtningenes erhvervsfrekvens. Der er meget få, der kommer på arbejdsmarkedet, og det ville være en god ide at få flere flygtninge derud", siger Kirsten Just Jeppesen.
Hellere i arbejde
Klaus Rothstein, informationschef i Dansk Flygtningehjælp, tror ikke meget på den foreslåede integrationsydelse.
"Flygtningehjælpens erfaring er, at flygtninge hellere vil have arbejde end kontanthjælp. Langt, langt fra. Ingen vil hellere være på kontanthjælp end i arbejde. Det er ikke et spørgsmål om kroner og øre", siger Rothstein.
Problemet er i langt højere grad at arbejdsmarkedet ikke er gearet til at give flygtninge arbejde. "Hvis tanken er at presse eller animere flygtninge til i højere grad at henvende sig til arbejdsmarked, så tror jeg lidt, at man forregner sig", siger Klaus Rothstein til Information.
Antropolog Peter Hervik fra Københavns Universitet siger til Ritzau, at han heller ikke tror på, at der kommer flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet, hvis man forringer deres økonomiske vilkår.
"En hovedårsag til flygtningenes problemer med at få job er arbejdsgivernes modvilje", siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her